For nogle skal der ikke meget mere til end en tur op og ned ad trapperne hjemme i privaten, før svedperlerne springer frem på panden.
Andre kan sagtens løbe et par kilometer, uden at de af den grund kommer til at svede særlig meget. Svedproduktion er individuel og genetisk betinget, og man kan ikke uden videre konkludere, at den mand eller kvinde i fitnesscenteret, der kan vride sin trøje mest efter træning, også er den person, der har arbejdet hårdest.
Det fysiske formål med at svede er at hjælpe kroppen af med overskydende varme det kan lade sig gøre, fordi denne netop kan optages af fordampende vand. Selve svedproduktionen finder sted i det, der kaldes det sympatiske nervesystem og aktiveres ved for eksempel stress og i farefulde situationer. Nerverne, der er forbundet med svedkirtlerne, er ikke styret af vores egen vilje, på samme måde som vores blodtryk og åndedræt ikke er det.
Cirka 115.000 danskere sender ifølge Carl Swartling, læge og medicinsk ansvarlig for Svedklinikken under Erichsens Privathospital i Kastrup, flere nervesignaler end normalt til svedkirtlerne i situationer, hvor de udsættes for eksempelvis smerte, tv-kigning, telefonsamtaler og ophidselse. Det betyder, at de sveder betydeligt mere end gennemsnittet, og de vil i mange tilfælde kunne diagnosticeres med hyperhidrose en sygdom, der er arvelig og rammer lige mange mænd og kvinder.
Hyperhidrose kan vise sig forskellige steder på kroppen, fortæller Carl Swartling.
”Det typiske er hænder, hoved, fødder, armhuler, hovedbund, ansigt, lyske, bagdel, bryst og ryg. 25 procent af dem, der har sygdommen, lider kun af det et enkelt sted, mens 50 procent har to til tre steder, hvor de er ramt. Endelig er 25 procent ramt fire eller flere forskellige steder,” siger han og kalder sygdommen et fysisk handicap på linje med for eksempel altid at have kolde fødder.
Enhver, der har været nervøs ved at skulle tale i en større forsamling eller ved at skulle til en jobsamtale, ved, hvor belastende det kan være, hvis man begynder at svede i en grad, så det kan ses og måske endda lugtes. Svedskjolder under bluseærmerne eller sveddråber, der insisterende kravler frem i hårkanten, er noget, de fleste gerne vil slippe for. For mennesker, der har sygdommen hyperhidrose, er problemet ekstraordinært stort. De kan eksempelvis svede så meget i hænderne, at man, når man giver dem hånden, vil tro, de netop har vasket hænder og undladt at tørre dem, ligesom deres trøje kan være fuldstændig gennemblødt, allerede kort tid efter at de har taget den på.
Derfor er sygdommen også meget mere end en fysisk lidelse, pointerer Carl Swartling.
”De somatiske (fysiske, red.) følger er ofte det mindst komplicerede for disse mennesker, selvom de betyder, at man laver pletter på stolen, får eksem, og mascaraen render. De psykosociale følger er meget værre. Personer med hyperhidrose har ofte komplekser, der handler om, at de føler sig mindre værd end andre. Det har igen nogle konsekvenser de takker i højere grad nej til sociale arrangementer, vover ikke at række hånden op i skolen, får dårlige karakterer og pjækker. De kan også have svært ved at finde en partner og skal altid være på forkant med planlægning, hvis de skal ud, fordi de skal kunne skifte tøj undervejs,” siger Carl Swartling.
Heldigvis findes der i dag gode muligheder for at få behandlet hyperhidrose. Det er blandt andet det, man gør på Svedklinikken, hvortil man kan henvises fra egen læge. Forinden bør man dog forsøge sig med antiseptiske cremer eller sæber, som kan købes i håndkøb på apoteket disse vil kunne hjælpe de mildest ramte. Til dem, der er meget belastet af hyperhidrose, findes en anden behandling, som Carl Swartling sammen med to andre læger har udviklet i 1990'erne. Stoffet, som man behandler med via indsprøjtninger, hedder botulinumtoksin og er også kendt som botox, det middel, der ligeledes bruges til at udglatte rynker med. Midlet virker ved at hindre nervecellerne i at sende svedsignaler helt ud til huden.
Ud over medicinsk behandling eksisterer der to former for operationelle indgreb. Det ene slags udføres dog ikke mere i Sverige, fortæller Carl Swartling, der også mener, det burde forbydes i Danmark.
”Man går ind og fjerner nervestationer i brystkassen ved en operation. Men det er et farligt indgreb, og der er set dødsfald i forbindelse med operationerne. En anden bivirkning er, at svedproduktionen ofte blot vil flytte sig til et andet sted på kroppen typisk til under brystet,” siger han.
Ved den anden slags operation fjerner man svedkirtlerne i armhulerne, hvilket ikke er forbundet med de samme risici som ovenstående. Men selvom operationen er meget effektiv, bør man altid forsøge sig medicinsk, inden man beslutter sig for et operationelt indgreb, påpeger Carl Swartling.