Laktosefri mælk, laktosefri ost, laktosefri creme fraiche. Mange dagligdags mejeriprodukter kan vi i dag finde i supermarkedernes køleskabe i laktosefri udgaver, og vi er tilsyneladende vilde med dem. Ifølge Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør hos Arla, er det samlede marked af laktosefri produkter således steget med 34 procent det seneste år, mens der fra 2012 og frem til i dag er tale om en stigning på hele 71 procent.
Laktose er en art sukker, der findes i mælk, og som for at blive optaget i tyndtarmen er nødt til at spaltes i to. Dette sørger enzymet laktase, som netop findes i tyndtarmen, for. Nogle mennesker mangler imidlertid dette enzym, hvilket betyder, at laktosen ikke kan spaltes og i stedet for at blive optaget i tyndtarmen havner i tyktarmen. Her forbrændes den af tarmbakterier, hvilket medfører, at der udvikles luft i tarmen, som så igen resulterer i rumlen, kvalme og prutter. De mennesker, der ikke er i besiddelse af laktasen, kaldes laktoseintolerante.
Ifølge Jesper Troelsen, dr. med. og professor på Institut for natur, system og modeller på Roskilde Universitet, kan alle danske børn tåle laktose. Og de, der bliver intolerante, bliver det oftest først sent i barndommen, og det vil da have været undervejs i nogle år.
”Mennesker er jo pattedyr, og helt basalt betyder det, at vi skal have næring fra vores mor, når vi er helt små. Derfor er mælken beregnet som en livsnødvendig energikilde, når vi fødes, og alle små børn besidder derfor laktase. Kun en livstruende sygdom, som ekstremt få børn fødes med, kan være skyld i, at de ikke tåler laktose som nyfødte,” siger han.
Det er imidlertid således, at når et barn stopper med at få mælk fra sin mor, har naturen indrettet det sådan, at det mister sit laktase-enzym og derved langsomt får sværere og sværere ved at optage laktosen. Derfor er det også to tredjedele af den voksne verdensbefolkning, der ikke tåler laktose. Men i Danmark ser det anderledes ud.
”Det helt specielle i Nordeuropa er, at vi har fået nogle gener, som betyder, at vi kan drikke mælk hele livet. Fordi vi fortsætter med at producere laktase, når vi ikke mere får mælk fra vores mor, kan vi også fortsætte med at fordøje mælken,” siger Jesper Troelsen, ifølge hvem intet tyder på, at forekomsten af laktoseintolerance er stigende blandt etniske danskere.
”Det er ikke noget, der bliver mere og mere af. I gamle dage var det lidt omstændeligt at få fundet ud af, om man var laktoseintolerant - man skulle blandt andet have foretaget en laktose-belastningstest. I dag kræver det bare en enkelt blodprøve hos lægen, og derfor ved vi rimelig præcist, hvor udbredt fænomenet er,” siger han.
Når vi særligt i Nordeuropa tåler mælk i modsætning til mennesker i mange andre egne af verden, skyldes det nogle mutationer, der fandt sted for omkring 10.000 år siden. Indtil da var det kun børn, der tålte større mængder laktose. Men så skete der det specielle hos de folkeslag, der blev kvægholdere, at de begyndte at danne enzymet laktase i tyndtarmen - også de voksne - således at de gennem hele livet kunne tåle laktose og dermed mælkeprodukter. På den måde har menneskets fysik altså tilpasset sig de vilkår, der var for føde i netop disse geografiske områder.
Ifølge Jesper Troelsen antager man, at de omtalte genmutationer er opstået i det sydlige Rusland hos en flok mennesker, der efter de store istider er vandret nordpå og sidenhen har udviklet sig til forskellige folkeslag, blandt andet danskerne. Men også andre steder i verden begyndte man i tidernes morgen at opdrætte dyr og drikke deres mælk, hvilket har medført, at man også der er tolerant over for mælk i dag. Det drejer sig blandt andet om masaifolket i Afrika, der opdrættede geder, og mongolerne, der drak mælk fra deres heste.