Langs med omkring fem kilometer metrostrækning på Amager i København ligger Ørestad som en futuristisk designet stribe. Her er der glas, arkitektoniske eksperimenter og altid blæsende. Omkring striben ligger så resten af Amager; gamle murermestervillaer på ordnede veje, lufthavnen, strandparken, og mod nord Amagerbro med Islands Brygge og fordomme om afblegede muskelhundeejere.
Ørestad føler sig afskåret fra resten af Amager, både fysisk og psykisk. Det mener i hvert fald Lars Berg Dueholm, som i flere år har brugt sin status som advokat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation til at få Ørestad skilt fra Amager - i hvert fald i overført betydning. Han vil nemlig gerne skifte sit nuværende 2300 København S ud med 2350 København X på sin adresse.
”Det handler om identitet,” forklarer han.
”Vi er en nyere bydel, og der har længe været en nybyggerstemning herude i forhold til det gamle Amager. Nu er der kommet gang i lokalområdet med idrætsklubber og herreklubber og alt muligt andet, og det er det lokalmiljø, jeg synes, man bør indramme og anerkende med et eget postnummer.”
Ørestad er langtfra det eneste område i Danmark, der vil skifte postnummer. Siden postnummersystemet i Danmark blev indført i 1967, har der været flere større kampe omkring de fire cifre. For det er ikke uden betydning, når et postnummer ændres eller forsvinder. I postnummeret ligger nemlig en stor del af et områdes identitet.
Det er den identitet, rapperne på Aarhus' vestegn hentyder til, når de råber ”8210”, og den, man forsøger at indramme, når man i Aalborg skelner mellem 9000 Aalborg og 9400 Nørresundby på den anden side af Limfjorden.
Ifølge sociolog ved Københavns Universitet Bella Marckmann er det ganske naturligt, at vi hæfter identitet på postnumrene.
”Vi er sociale væsener, som hele tiden forsøger at definere os selv ud fra sociale sammenhænge,” forklarer hun.
”Postnummeret er et godt eksempel på, at en knastør praktisk foranstaltning, som postnummeret jo er, kan tillægges stor værdi, fordi det er med til at opdele og distancere. Vi ser hele tiden på vores omgivelser og prøver at finde ud af, hvem vi ligner, og hvem vi ikke ligner.”
Kulturprofessor ved Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen er enig:
”Vi mennesker har et behov for at sige 'Dette sted er mit, det er her, jeg hører til'. Postnummeret bliver et symbol på det. Det har man set, når Post Danmark forsøger at nedlægge et postnummer. Så kommer folk virkelig på barrikaderne,” siger han.
Johannes Nørregaard Frandsen mener, det er et menneskeligt grundvilkår, at vi bygger rede og forsøger at definere en identitet.
Identitet var også et nøgleord, da den københavnske Nordhavn i 2012 fik tildelt sit eget postnummer, 2150, som led i den nye udbygning af den tidligere Østerbro-bydel. I den forbindelse udtalte direktør for By & Havn Jens Kramer Mikkelsen til Berlingske, at Nordhavns nye postnummer skulle skabe sammenhold og identitet i en bydel bestående næsten udelukkende af nye bygninger.
Det sker meget sjældent, at Post Danmark opretter et nyt postnummer. Det kræver nemlig omlægninger af maskiner, nye sygesikringskort, nyt brevpapir og så videre, og postnummersystemet er udelukkende skabt for at servicere Post Danmark og gøre det nemt at dele post ud. Det er derfor kun sket få gange inden for de seneste år, at et nyt postnummer er kommet til, som det er tilfældet med Nordhavn. Derimod sker det lidt flere gange om året, at husstande skifter postnummer til et allerede eksisterende. Ifølge Post Danmark gøres det udelukkende, hvis det kan være en fordel for postomdelingen, men for nogle af de små borgergrupper, der har sat store sejl for at få ændret postnummer, er det ikke hensynet til Pos tDanmarks postomdeling, der har vejet tungest.
Klemt inde mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen ligger Mørkhøj, en lille enklave i Gladsaxe Kommune. Da postnummersystemet blev indført i 1967, hæftede man nabokommunen Herlevs 2730-postnummer på halvdelen af Mørkhøj-beboerne og Søborgs 2860 på den anden halvdel. Det gav lidt identitetsforvirring ifølge Mørkhøj-beboer Ole Egholm. Han satte sig derfor for at rette op på fejlen, da han i 2012 gik til møde i sin grundejerforening.
”Jeg har altid syntes, det virkede åndssvagt at have postnummer i Herlev, når jeg bor i Gladsaxe Kommune,” siger Ole Egholm, som flyttede til Mørkhøj i 2004.
På foreningsmødet i april 2012 fik han massiv opbakning til sit forslag om at ansøge Post Danmark om at give Mørkhøj sit eget postnummer, 2735. Han havde nemlig fundet ud af, at postvæsenet internt opererede med 2735-postnummeret for Mørkhøj. Post Danmark ville dog ikke oprette nyt postnummer til Mørkhøj-beboerne, men tilbød dem i stedet at blive flyttet over til det allerede eksisterende 2860 Søborg.
Men at ændre postnummer er ikke bare noget, man ordner på en eftermiddag. Først skulle kommunen involveres; her viste det sig, at Gladsaxes borgmester selv bor i Mørkhøj og derfor hurtigt kunne overtales. Men så begyndte Gladsaxe at undre sig over, at kommunen ikke havde sit eget postnummer, og begyndte at åbne for muligheden for at ændre 2860 Søborg til 2860 Gladsaxe.
”Der kom virkelig hurtigt gang i sagerne, for det fik Søborg-borgerne helt op i det røde felt,” fortæller Ole Egholm. ”De ville jo ikke opgive deres berømte postnummer, 2860 Søborg.”
Gladsaxe droppede derfor sit forslag og gik sammen med Post Danmark om at lave en afstemning blandt de omkring 9000 borgere og firmaer, der bor i Mørkhøj, men havde postnummer i Herlev. Resultatet blev, at 57 procent sagde ja til at flytte Mørkhøj-borgerne fra 2730 Herlev til 2860 Søborg, og den 1. juli 2014 fik Mørkhøj-borgerne altså deres nye nummer.
”Det kan godt være, der er noget snobberi i det her, men jeg tror, man kan sammenligne det lidt med bornholmere, der bliver kaldt for svenskere, hvad de jo ikke er. Jeg var irriteret over, at folk sagde, at jeg boede i Herlev, når jeg altså hører til Gladsaxe Kommune. Det er der nu blevet rettet op på,” siger Ole Egholm, som vedkender sig lidt startproblemer i forhold til, at han har fået fire sygesikringskort ind ad døren, siden det nye postnummer kom til.
Derimod er han overbevist om, at skiftet fra 2730 Herlev til 2860 Søborg vil kunne ses på huspriserne. Han mener, at Mørkhøj-beboernes huse vil stige 5-10 procent i værdi på grund af ændringen af postnummeret.
At postnummeret kan have en effekt på huspriserne, så man i 2004, hvor Dyssegård i Vangede skiftede postnummeret 2860 Søborg ud med deres eget, 2870 Dyssegård. Herefter blev huse i området solgt for 5-10 procent mere.
Det var også tilfældet et andet sted i Københavnsområdet. I Emdrup ligger nemlig to bygninger; Emdrup Park I og II. Men bygningerne, som kun er adskilt af et par husnumre, ligger i hver sit postnummer. For nogle år siden fik Emdrup Park I nemlig lov til at skifte det måske fordomsbefængte postnummer 2400 København NV ud med det finere 2900 Hellerup. Derefter steg lejlighederne i værdi og kunne sælges for omkring 300.000 kroner mere end lejlighederne i nabobygningen med postnummer 2400 København NV.
Men det er ikke alle, der kan se idéen med postnumrenes betydning. Journalist Pernille Stensgaard har skrevet bøger om danskernes forhold til det sted, de bor i, blandt andet i bøgerne ”Københavnere” og ”Reservatet”. Hun mener, at postnummerkampene er noget snobberi.
”Det er ligesom fanklubber med supportere. Man har meget travlt med at dele tingene op i rigtigt eller forkert,” siger hun.
”Amager er et godt eksempel. Øen associeres måske ofte med rockere og ses som værende et plat sted. Det er en tanke, man kan tilslutte sig eller ej, og nogle vil måske gerne bryde ud af de fordomme, for eksempel i Ørestad. Men ved at forsøge at bryde ud siger man også indirekte, at det eksisterende er forkert eller ikke godt nok. Man siger tydeligt fra,” mener hun.
Også sociolog Bella Marckmann sammenligner med fanklubber, hvor man finder en stærk identitet i for eksempel en fodboldklub og dyrker den fælles identitet. Det kan komme til udtryk i farverne på holdtrøjerne og den distance, man holder til rivaliserende klubber.
”Det handler også om, at man i dag er meget mere rodløs, end man var tidligere. For bare nogle generationer siden var man ret sikker på at blive landmand, hvis ens far også var landmand. Det fandt man sin identitet i. Sådan er det ikke i dag, så her finder man identitet i snart sagt enhver lille forskel, om det er cykler, tøj - eller postnumre,” siger Bella Marckmann.
Også i udlandet raser postnummerkrigene i bogstavelig forstand. I London taler man nemlig om ”postnummerkrigene” i 2000'erne, da de to londonske områder Hackney og Tottenham stødte frontalt sammen i bandekrige. Her var postnummeret altafgørende, og kom man fra E8, hadede man rivalerne i N1. Opgørene krævede hundredvis af især unge ofre, da bandemedlemmerne ofte var helt ned til 14-16-årsalderen.
I USA går man mere fredeligt til værks. Her har et San Diego-baseret firma opfundet PRIZM-systemet; 66 kategorier, man kan bruge til at identificere indbyggerne i et postnummer. På firmaets hjemmeside kan amerikanere indtaste et postnummer og se de fem mest repræsenterede kategorier i det postnummer. Indtaster man for eksempel det i popkulturen udødeliggjorte postnummer 90210 Beverly Hills, er de fem mest repræsenterede kategorier ”blåt blod”, ”boheme-miks”, ”penge og hjerner”, ”trendsættere” samt ”eliten”, som dækker over de rigeste amerikanere. Hver kategori er udstyret med en lang række fakta, for eksempel hvor personerne i denne kategori shopper, hvad de spiser, hvad de læser, og hvad de kører i.
Så systematisk er Danmark endnu ikke inddelt, men måske koderne bare er mere indlejret i vores kultur.
”Nogle har jo en meget klar opfattelse af, hvad der udgør en Hellerup-borger og en Herlev-borger. Der er klart en hierarkisk rangordning, som man også hæfter på postnummeret,” siger sociolog Bella Marckmann.
”Det handler om at identificere, at skille sig ud - og at høre til.”