"Jeg er sådan set i den situation, hvor alt skal prøves for at få det bedre simpelthen. fordi det kan jo ikke skade. Og hvis det kan hjælpe, så er det altså dejligt. Jeg har været meget langt nede."
- Kvinde, 59 år, om at bruge zoneterapi
Danskernes forhold til sundhed er i opbrud. For 25 år siden havde én ud af 10 erfaringer med alternativ behandling, men i dag er det mere end hver anden, som har forsøgt at få det bedre med akupunktur, zoneterapi eller anden alternativ behandling.
De nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mere end hver fjerde dansker i løbet af 2010 brugte alternativ behandling, hvilket er udtryk for en stabil vækst inden for området siden sidste opgørelse i 2005. Da den alternative bevægelse slog rod i Danmark i 1970erne, var alternativ behandling omgærdet af mystik og tilhængerne få og ofte dedikerede. I dag er det blevet en bred behandlingsform, som opsøges af folk fra by og land, af unge som ældre og mænd som kvinder.
Skævheder er der dog stadig: Lidt flere kvinder end mænd bruger alternativ behandling, og de fattigste danskere er sjældnere at finde på denne del af sundhedsmarkedet, hvor de billigste behandlinger koster 400 kroner, men ofte løber op i omkring 10.000 kroner. Brugerne af alternativ behandling har en kort, mellemlang eller videregående uddannelse.
Men hvad får danskerne til at opsøge den alternative behandling? Det spørgsmål har ph.d. Inge Kryger Pedersen, der er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, forsket i siden 2006. Forskningen, som blandt andet er støttet af en større bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, resulterede for nylig i bogen Kampen med kroppen på Aarhus Universitetsforlag, hvor hun arbejder med temaet Brugernes sundhedsstrategier uden for det konventionelle sundhedssystem.
Her er fokus på nogle af de mest anvendte former for alternativ behandling i Danmark: akupunktur, zoneterapi og mindfulness-meditation. Sammen med tre kolleger har hun fulgt 46 brugere, som har ført dagbøger og er blevet interviewet tre gange. Desuden har forskerne udført 92 observationer ved behandlinger og interviewet 18 behandlere.
"Jeg havde håbet på, at det forsvandt, for det var sådan set det, jeg kom for. Men når det ikke gør det har jeg fået noget andet ud af det, kan man sige. Så jeg kunne godt tænke mig at fortsætte med zoneterapi en gang om måneden, men så vil det ikke være med henblik på at få det her smerteproblem væk."
Kvinde, 36 år, om at bruge zoneterapi
Langt over 2000 siders udskrift af interview er analyseret og giver et billede af blandt andet, hvad brugerne får ud af behandlingerne. Skønt alternativ behandling er udbredt, kræver det mange overvejelser, før man ligger på briksen, og akupunktørens første nål sættes i øreflippen. Flere fortæller, at de i første omgang har været lidt skeptiske, men udsagn fra familier og venner inspirerer dem til at prøve, om der er hjælp at hente i det alternative.
Men får brugerne så det, de søger? Nej, generelt oplever brugerne ikke den helbredelse, som de i første omgang gik til behandling for. Alligevel betegner flertallet deres behandlingsforløb som en succes. Når brugerne bliver spurgt, hvor tilfredse de er på en skala fra 1 til 10, så lander den gennemsnitlige tilfredshed på 7. Effekten af den alternative behandling er en anden end konventionelle behandlinger. Brugerne taler mindre om helbredelse og mere om en bedre kropslig balance, smertelindring, øget sundhedsfokus og et generelt større velbefindende.
Interviewpersonerne lancerer et bredere sundhedsbegreb. Traditionelt ses sundhed som fravær af sygdom, men vores interviewperson tegner et billede, hvor sundhed er noget fysisk, bevidstheds- og følelsesmæssigt. Mange erkender, at de har en kronisk lidelse, hvor der kan være nogle smerter, de skal lære at leve med, men de har samtidig et ønske om at prøve at forstå sygdommen hvorfor de har fået den, og hvad de kan gøre for at forebygge bivirkningerne. Her kan den alternative behandler give noget, som man ikke møder i det offentlige sundhedsvæsen, siger Inge Kryger Pedersen.
Når de alternative behandlere bliver vigtige samtalepartnere omkring lidelsen, så er det blandt andet et spørgsmål om tid. Amerikanske forskere har påpeget, at en alternativ behandler bruger fire gange så lang tid på hver patient som en behandler i det traditionelle sundhedsvæsen. Mens man på et hospital ofte vil møde en række læger, så vil de fleste kun have en terapeut, som følger dem.
Folk oplever, at der bliver lyttet til dem, og det betyder meget for tilfredsheden, siger Inge Kryger Pedersen.
Efter besøget hos den alternative behandler beskriver flere af interviewpersonerne nogle fysiske og mentale reaktioner. Det kan være hovedpine, influenzalignende tilstand, humør- og følelsesmæssige svingninger eller ændringer i søvnmønstret. Reaktionerne er ikke alle lige attraktive, men brugerne ser dem typisk som tegn på, at behandlingen arbejder i kroppen.
Reaktionerne bliver set som et tegn på, at der sker noget i kroppen. Nogle kan blive bekymrede, hvis de eksempelvis ikke får hovedpine efter en behandling, for virker det så? Reaktionerne er for de fleste et led i den længere proces, hvor de håber, at de vil få det bedre på længere sigt, siger hun.
Alternativ behandling anvendes af folk med meget forskellige lidelser fra den uhelbredeligt syge kræftpatient til den kontoransatte med tennisalbue. Hovedparten af brugerne er dog mennesker, som ikke er så syge, at de kommer i betragtning til en hospitalindlæggelse.
De 46 interviewpersoner i bogen er gået i behandling for problemer som stress, depression, barnløshed, smerter i led og muskler, allergi og enkelte for selvudviklingen og nysgerrighedens skyld.
Alternativ behandling appellerer i særlig grad til folk med kroniske sygdomme. Stress, angst, depression, søvnbesvær, træthed, allergi, muskel- og skeletsygdomme, psykosomatisk betinget hoved- og mavepine er udbredte lidelser. Men flertallet af de helbredsproblemer har det konventionelle behandlersystem ikke mulighed for at fjerne, siger Inge Kryger Pedersen.
"Jeg kan godt lide, at behandleren ikke er sådan en med røgelsespinde. Her har det sådan lidt business-karakter. Det er det, som tiltaler mig. Jeg føler, at det er sådan ligesom en forretning. Behandleren tror ikke, at jeg skal frelses, men kan noget fagligt, og jeg går op i faglighed! Behandleren har et program på sin computer, og sådan noget kan jeg godt lide!"
Kvinde, 39 år, om at bruge zoneterapi
Når stadig flere søger alternativ behandling, handler det om mere end at blive en lidelse kvit. Når man som Inge Kryger Pedersen forsøger at se på den brede opbakning til behandlinger uden for det konventionelle system i helikopterperspektiv, tegner der sig et komplekst billede af forklaringer. Med lidt god vilje kan det komplekse koges ned til seks punkter, som hænger sammen med samfundsmæssige forandringer (se grafik).
Væksten i alternativ behandling er et spørgsmål om økonomisk velstand. Det kræver en vis grad af indtægt og levestandard at kunne købe sig til alternativ behandling.
Det er bestemt ikke kun et fænomen, som er forbeholdt de rigeste. Nogle fravælger en sommerferie for at få råd. Af den seneste store statistik på området kan vi se, at krisen de første år ikke har ført til nedgang i brugen af alternativ behandling, men at væksten er fortsat, siger Inge Kryger Pedersen.
Den britisk-australske sociolog Bryan S. Turner ser medicinen som en slags afløser for religionens rolle. Det er ikke længere religion, som står for at etablere en samfundsstabiliserende og moraliserende ramme om folks liv, men det gør medicinen. Konventionel medicin evner dog ikke at opfylde menneskers spirituelle behov, argumenterer Bryn S. Turner, som ser den alternative verden som en spirituel manifestation og religionserstatning.
Behandlingen som spirituel manifestation er umiddelbart svær at spore hos de 46 brugere, som indgår i Inge Kryger Pedersens studie. De fremhæver, at de ikke ønsker, at behandleren skal virke hellig. De ser hellere en anatomisk plakat end røgelsespinde i behandlerens lokale og foretrækker behandlingsmiljøer, som minder om det miljø, man kender fra eksempelvis tandlægens klinik.
Alternativ behandling er tidligere blevet set som et esoterisk valg, men i dag har man en mere pluralistisk tilgang til behandlingen og tager ting ned fra mange hylder og er åben over for, at man kan gøre lidt af hvert, siger Inge Kryger Pedersen.
"Jeg er nødt til at tage noget action på det. Jeg er nødt til at gøre noget. Man kan jo ikke bare blive ved med at acceptere at have ondt, man må bare ligesom gøre noget ved det altså. Nogen kan blive syge. Jeg får ondt i maven, det nytter simpelthen ikke noget."
Kvinde, 45 år om at bruge akupunktur
Alternativ behandling kan ses som det senmoderne menneskes jagt på mening i et samfund, hvor faste holdepunkter som familie, tradition og religion har en mindsket betydning.
Behandlingerne anvendes ikke kun som sygdomsbehandling, men som en udforskning af krop og sjæl og en realisering af selvet. Selvrefleksivitet og selverkendelse er nogle af de mere langsigtede følger, som brugerne beskriver i forbindelse med behandlingen, siger Inge Kryger Pedersen.
Den øgede fokus på individuel ansvarlighed er også med til at gøde jorden for alternativ behandling. Ifølge Inge Kryger Pedersen er noget af det, som kendetegner brugerne af alternativ behandling, at de selv er ret aktive. Alene det at udvælge en behandler er i mange tilfælde et arbejde, hvor der investeres en del energi.
De går kritisk til værks og springer ikke bare på det første og bedste tilbud om behandling, og de har overskud til at foretage en del research. Den alternative behandling kan ses som udtryk for individuel ansvarlighed over for ens eget velbefindende, siger hun.
Når flere danskere bruger tid og kræfter på alternativ behandling, er det også et udtryk for en helgardering. De folk, som benytter alternativ behandling, vender typisk ikke ryggen til konventionel behandling. Bevægelsen er det modsatte. Brugere af alternativ behandling bruger det offentlige sundhedsvæsen mere end befolkningen som helhed. Når de supplerer behandlingen med et forløb hos eksempelvis en akupunktør, er det et udtryk for en helgardering.
Man ønsker kontrol. Sygdom og død skal ikke overlades til skæbnen eller Gud, men det skal forebygges. Man gør noget aktivt, og dermed oplever man, at man er mere i kontrol, siger hun.
Endelig hænger udbredelsen af alternativ behandling sammen med, hvad Inge Kryger Pedersen beskriver som en forbrugerisme på sundhedsområdet.
Man handler, for at noget ikke skal ske, og det at bruge alternativ behandling kan ses som et led i en forebyggelsesstrategi, hvor man opnår en bedre kropslig balance og dermed tænker, at man kan forebygge en fremtidig sygdom, eller at man prioriterer kost, motion og afslapning som et øget sundhedsfokus.
