Bær varerne hjem for den gigtplagede nabo, tilbyd at vaske gulvet i bedstemors stuer eller hank op i en affaldssæk og sammel det nytårsskyts op, som ligger på villavejen. De næste uger opfordrer LEGO Fonden i samarbejdet med børnekanalen DR Ramasjang og landets børnebibliotekter børn til at gøre gode gerninger. Hjælp din bedste og støt din næste lyder overskriften på kampagnen, som LEGO Fondens direktør Morten Aagaard forventer vil aktivere omkring 300.000 børn. For hver god gerning giver fonden 25 kroner, som går til Danmarks Indsamlingen.
Det er næstekærlighed i en moderne version. Vi er inspireret af de gamle spejderdyder og vil gerne kontant honorere børnenes sjove, kreative gode gerninger. Børn ved godt, at der er mennesker, som har brug for deres hjælp, men de har ikke pengene til at hjælpe. Nu giver vi børnene muligheden for at hjælpe på en sjov og anderledes måde, siger Morten Aagaard.
At opfordre børn til at gøre gode gerninger, er i takt med tidsånden, fastslår sociolog Birthe Linddal, som forsker i livsstil og forbrugerkultur. Hun siger, at gode gerninger nærmest er kommet på mode.
Det er påfaldende, at det ikke er mæcener eller politikere, som går foran, men at holdningsskiftet anføres af mærkevareproducenter. I vores kultur er mærkevareproducenterne de rette aktører til at blæse i basun og flytte holdninger. Når man betaler mere for kaffen eller chokoladen, fordi den har et fairtrade mærke eller giver lidt mere for børnetøjet, fordi en del af beløbet går til velgørenhed, er det eksempler på, hvordan man som forbruger gerne vil gøre godt. De sidste fire årtier har vores fokus på individet været tiltagende og det er blevet udbredt at spørge: Hvad får jeg ud af det? Den tilgang har betydet, at vores forhold til næsten på mange måder er forarmet, siger hun.
Mens Birthe Linddal taler om de gode gerninger som et modefænomen, så løfter professor dr. phil. Ole Thyssen fænomenet højere op. Han er professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School (CBS) i København og ser fokuseringen på de gode gerninger om et led i opgøret med rettighedstænkningen.
Der er mange sære tegn på, at der sker et opbrud med de 80 års fest for rettighederne, som blev skudt igang med K.K. Steinckes socialreform i 1933. Vi er begyndt at se mere på, hvad individet kan gøre i stedet for snævert at fokusere på, hvad vi har af rettigheder. De sidste 80 år er mængden af krav og rettigheder steget, og nu kan vi efterhånden ikke holde myten om ofret ud. Som følge af krisen og bevidstheden om, at vi har færre penge at gøre godt med, så er der kommet fokus på den indsats, som den enkelte kan yde, siger han.
Når Ole Thyssen ser, hvordan for eksempel forsikringsselskabet Codan opfordrer folk til at gøre en forskel ved at skrive om deres gode gerninger på en særlig side på internettet, så har vi med professorens ord fået en før-reformatorisk bevidsthed tilbage, hvor man køber sig til en ren samvittighed ved at gøre gerninger.
Mange af disse enkelte stående initiativer virker hule, for hvem er det, som skal få gavn af den gode indsats når det er en virksomhed, som opfordrer dig til at gøre godt? siger han.
Gode gerninger gør ikke en mand god, men en god mand gør gode gerninger, skrev reformatoren Martin Luther. I et luthersk, kristent land som Danmark har det at tale om gode gerninger i mange år været en svær balanceakt. De gode gerninger har, i følge hans lektor Hans Raun Iversen fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, levet en skyggetilværelse her til lands på grund, hvad han beskriver som en udbredt, misforstået lutherdom.
Luther har også sagt: Troen udmønter sig i gerninger, og troen kommer til forståelse af sig selv gennem gerninger. Luther ved godt, at tro uden praksis er på vej til at dø. Mistænksomheden mod de gode gerninger er da også stærkt aftagende, for i dag oplever mange præster, at mennesker ønsker at forbinde deres tro med noget de gør. Tro er handling og derfra er der ikke langt til de gode gerninger. Vi er kastet tilbage til kroppen. Det moderne menneske er under indflydelse af en række forståelseshorisonter, som er ambivalente. Når man på den baggrund skal stadfæste sin identitet og fastholde en orienteringsevne, så sker det gennem det du gør med kroppen, siger han.
Når man læser Det Ny Testamente, så er der i følge Hans Raun Iversen, heller ingen tvivl om, at tro og gerninger hænger sammen.
Hverken du eller din næste lever af gode gerninger, men derfor hænger tro og gerninger alligevel sammen. Men det sidste har en del højtråbende, danske præster fnyset af en del år, siger Hans Raun Iversen.
Men hvad er en god gerning? Sociolog Birthe Linddal mener, at der er gået inflation i begrebet. Hun har fornylig læst Emma Gads Takt og Tone - Om Omgang med Mennesker fra 1918 og siger, at mange af de handlinger, som man i dag fremhæver som gode gerninger tidligere var naturligheder, som man ikke omtalte.
Når folk mener, at der en helt, fordi de holder døren for en ældre, fordi de viger pladsen i bussen for en gravid eller følger en gammel dame over vejen, så ville Emma Gad ryste på hovedet sige, at det blot hører til almindelig høflighed. Det som man en gang anså som høflighed er nu blevet særlige handlinger, som udføres af hverdagens såkaldte helte, siger Birthe Linddal, som mener at mange af de muligheder for gode gerninger, som markedsføres har en hul klang.
Det er godhed i anden potens. Man kan købe en ged til Afrika og købe fairtrade kaffe, men samtidig vil familier i middelklassen nægte at bosætte sig i nærheden af folk fra lavere socialgrupper. Hvorfor er det nemmere at hjælpe et barn på flugt i Afrika end det er at gøre en forskel ved at slå sig ned i ghettoen eller provinsen? siger hun.