Den syge danske alkohol­kultur

Danskerne er optaget af rygning, fedme, ftalater og pesticider, men alkoholens skadelige virkninger forholder vi os ikke til

Danskerne er optaget af rygning, fedme, ftalater og pesticider, men alkoholens skadelige virkninger forholder vi os ikke til.
Danskerne er optaget af rygning, fedme, ftalater og pesticider, men alkoholens skadelige virkninger forholder vi os ikke til. Foto: colourbox.com.

I fredags skulle vores ældste søn på 15 år til fødselsdagsfest i sin i øvrigt gode og velfungerende 9. klasse. Han gjorde sig fin; skjorten blev strøget, håret blev sat, og han var fuld af forventning. Både Mathias og vi, hans forældre, vidste godt, at der ville blive serveret alkohol, men Mathias drikker ikke selv. Vi har forbudt ham at drikke, før han bliver 16 år, men vi er så heldige, at han slet ikke har lyst til at drikke.

LÆS OGSÅ: De voksnes alkohol trækker læsset

Allerede klokken 23 den aften ringede han og bad om at blive hentet. Hans kammerater var på det tidspunkt blevet temmelig berusede, og selv de få, der normalt heller ikke drak, var faldet for fristelsen. Det havde desuden chokeret vores søn en smule, at en bil fra en 18-års fødselsdag længere nede ad vejen var blæst forbi med 100 kilometer i timen og fulde teenagere med sprut i hånden hængende ud ad vinduet.

Min skepsis over for den danske alkohol- og festkultur er ikke ny. Men nu begynder jeg at få førstehåndsindtryk af en ungdomskultur, som er gennemsyret af alkohol. Og det gør mig trist, bekymret og forundret, at dette tilsyneladende sker med samfundets fulde accept.

Er vi de eneste forældre, der har en særdeles kritisk holdning til den danske alkoholkultur? Det indtryk kan man nemt få i vores omgangskreds, blandt medforældre og blandt politikere og i den offentlige debat (eller mangel på samme).

Man ved, at alkohol har en særdeles skadelig indflydelse på vigtige dele af hjernen. Man ved, at unge hvert år kommer til skade eller ligefrem dør, fordi de har drukket for meget. Man ved, at alkohol er involveret i en meget stor del af de trafikuheld, der implicerer unge. Man ved, at utallige unge får ar på sjælen, fordi de i fuldskab involveres i slagsmål eller har uønsket sex eller det, der er værre. Man ved, at jo tidligere unge begynder at drikke, jo større er risikoen for, at de som voksne får et alkoholproblem. Man ved, at flere hundredtusinder danskere har et invaliderende alkoholmisbrug, og at dette har traumatiserende indvirkning på endnu flere hundredtusinder børn og unge. Alligevel er der ingen, der råber op. Hvorfor?

Vi er som samfund optaget af rygning, af fedme, af ftalater, pesticider og trafiksikkerhed, men tilsyneladende ligeglade med danskernes enorme forbrug af alkohol og det faktum, at danske unge ikke kan feste uden at drikke sig fra sans og samling. Vi er optaget af folkeskolen, PISA-undersøgelser og læse- og matematikevner blandt skolebørnene, men accepterer stiltiende, at de unge smider det meste af deres indlæringsevne ud ad vinduet i 9. klasse og i gymnasiet. Hvordan hænger det sammen?

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er de unge, jeg bebrejder. Det er ikke deres skyld, at de drikker for meget. Det er først og fremmest forældrenes ansvar. Men det er også et fælles samfundsansvar og dermed også et politisk ansvar.

Det afgørende er i første omgang ikke, hvad vi skal gøre, men om vi overhovedet som samfund er interesseret i at gøre noget? Synes vi, at vi har et problem? Eller er det bare mig?