Flere danskere bor alene

Stadig flere danskere bor alene, fordi beslutningen om parforhold og børn dermed udskydes. Det er blevet normalt at leve et liv, hvor man skiftevis er alene og i et parforhold, påpeger eksperter

Et liv som single eller et parforhold med hver sin adresse tiltrækker flere og flere. -
Et liv som single eller et parforhold med hver sin adresse tiltrækker flere og flere. -.

Et liv som single eller et parforhold med hver sin adresse tiltrækker flere og flere. I hvert fald vælger danskerne i stadig stigende grad at bo alene i stedet for at bo sammen med en ægtefælle eller kæreste.

I januar 2008 boede lidt under en million mennesker alene uden børn, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er næsten hver fjerde dansker over 18 år, og det er 34 procent flere end for 20 år siden.

Antallet af mennesker, der bor sammen med en ægtefælle eller en kæreste, er til sammenligning kun steget med 20 procent i samme periode.

Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen, forsker i familiedannelser ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hænger stigningen sammen med, at unge under 30 år er længere tid om deres uddannelse end tidligere. Det er med til at udskyde, hvornår de får børn og dermed også interessen og behovet for at flytte sammen med kæresten.

Når de udsætter at få børn, er der ikke så stor grund til at få en kæreste eller flytte sammen med partneren. Desuden er de nødt til at sikre sig økonomisk vækst og fuldtidsarbejde for at kunne få råd til en familiebolig, hvor de kan have børn, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Han påpeger, at også flere par vælger at bo hver for sig. Det er særligt de mennesker, der har været igennem en skilsmisse, og hvor børnene er flyttet hjemmefra.

De er ofte mere bekymrede for, om forholdet holder. Derfor vælger de at bo hver for sig. De har på det tidspunkt i deres liv en bolig, der svarer til deres økonomi og er ikke på samme måde tvunget til at flytte sammen med partneren, ligesom de, der skal stifte familie første gang, er, siger han.

Ifølge Lisbeth B. Knudsen, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, har der de seneste 30 år ligefrem været en tydelig tendens til, at danskerne lever et liv med flere parforhold afløst af perioder, hvor de lever alene.

Og her er det blevet acceptabelt at være single. Det er ikke så stigmatiserende længere, og flere kan også klare det økonomisk, siger hun.

Anderledes så det ud i begyndelsen af det 20. århundrede. Der var man mere stigmatiseret som enlig, fortæller Mette Tapdrup Mortensen fra Aarhus Universitet, der er ved at skrive ph.d.-afhandling om datidens enlige. Dengang og frem til 1960erne boede datidens singler på pensionater, fordi man som enlig ikke kunne få en lejlighed. Alene i København var der omkring 500 pensionater i midten af 1930erne.

Før Første Verdenskrig blev man set ned på, og det var synd for en, hvis man var enlig særligt kvinderne var udsatte, fordi de var afhængige af mandens indkomst. Men efter krigen kom der så småt nye muligheder for, at kvinder kunne være selverhvervende og dermed skabe sig en vis status uden ægtefælle. De jobmuligheder er blevet forbedret gennem det 20. århundrede, og i dag er ægteskabet slet ikke statusgivende på samme måde, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

– Der har været et par kvinder i min familie, som aldrig fandt en mand og aldrig fik børn. De er døde nu. Jeg er ikke i tvivl om, at de har haft et godt liv, men jeg har tit tænkt, at de må have været meget ensomme på deres ældre dage. Jeg har derfor lidt en frygt for at ende som hende den mærkelige, ensomme dame, siger 33-årige Malene Børresen, der er single og interviewes inde i avisen. –
– Der har været et par kvinder i min familie, som aldrig fandt en mand og aldrig fik børn. De er døde nu. Jeg er ikke i tvivl om, at de har haft et godt liv, men jeg har tit tænkt, at de må have været meget ensomme på deres ældre dage. Jeg har derfor lidt en frygt for at ende som hende den mærkelige, ensomme dame, siger 33-årige Malene Børresen, der er single og interviewes inde i avisen. – Foto: Mette Frandsen.