Linus Sandorff Schmidt fra Birkerød er efterhånden en stor knægt, der går i seje jeans og er ekspert i at bygge indviklede lego-konstruktioner op fra grunden. Alligevel er han på papiret stadig en lille dreng. For han har nemlig kun kunnet fejre sin rigtige fødselsdag en enkelt gang siden sin fødsel.
"Jeg plejer at sige, at jeg er trekvart år gammel. Det bliver de fleste lidt overraskede over. Så forklarer jeg, at jeg er født i et skudår, og at jeg kun har fødselsdag hvert fjerde år. Så fatter de det," siger Linus Sandorff Schmidt, der blev født den 29. februar 2000.
Jorden bevæger sig rundt om Solen, og den tur tager et år. Desværre ikke i hele dage, men i 365,2422 dage. Så for at kalenderåret på 365 dage kan holde trit med Solen, besluttede Julius Cæsar i forbindelse med sin kalenderreform i 45 f.Kr., at hvert fjerde år skulle have 366 dage i den julianske kalender.
Flere tusinde år og flere kalenderreformer senere er det stadig sådan, det fungerer: For at holde styr på kalenderåret bliver der hvert fjerde år med et par undtagelser indskudt en ekstra dag, en skuddag. Og sådan er det i det Herrens år 2008, hvor det er skudår. Skuddagen er på søndag den 24. februar. Og derfor er februar i år en dag længere end de normale 28 dage, således at der også er en 29. februar.
Traditioner og overtro er fra gammel tid knyttet til skudåret. På selve skuddagen har kvinder ifølge overleveringen ret til at fri. Men skudår blev også anset for at bringe uheld, så det var ikke godt at påbegynde noget nyt i disse år. Netleksikonet Wikipedia oplyser da også, at den 29. februar 1960 blev Agadir i Marokko ramt af et voldsomt jordskælv, der dræbte mere end 10.000 indbyggere. I samme leksikon findes en liste over kendte født den 29. februar som bigband-lederen Jimmy Dorsey, sangeren Dinah Shore og den nulevende amerikanske coach-guru Anthony Robbins. Ifølge Danmarks Statistik er der hver dag mellem 14.000 og 15.000 danskere, der har fødselsdag. Dog ikke den 29. februar, hvor kun 3673 danskere har fødselsdag.
En af dem er Peter Braun, der bor i Køge med sin kone, sin søn på et et halvt år og en finsk laphund. Han er sælger i den lokale Fona-forretning og så fylder han 28 år den 29. februar.
"Når dagen er der, holder jeg fødselsdag på dagen sammen med min familie. Det er fast tradition. Men når dagen ikke er der, holder jeg fødselsdag den 1. marts. Da jeg var barn, ville jeg hellere holde fødselsdag den 28. februar, for så fik jeg gaverne før. Men min mor bestemte, at det skulle være 1. marts, fordi min storebror var født den 27. februar, og det var lidt tæt på hinanden," fortæller Peter Braun.
Som barn havde han det fint med sin sjældne fødselsdag, selvom det skete, at han blev drillet i sin klasse med, at han ikke havde rigtig fødselsdag den 1. marts.
"Til gengæld blev der gjort ekstra ud af det, og gaverne blev lidt større, når det var min rigtige fødselsdag. Så gav de den gas. Men jeg har altid syntes, at det var lidt sejt, og har lavet sjov med, at selvom jeg var otte, var jeg kun to år, og at jeg først får pension, når jeg er død. Det er fint at være lidt speciel, når alting ellers er så normalt," siger Peter Braun.
Egentlig burde det være ligegyldigt, hvordan et år bliver defineret. Men i en landbokultur er det praktisk, at året følger planeterne og dermed Solen, og deraf følger besværet gennem tiderne med at få kalenderåret til at passe.
Romerne havde ikke faste regler for, hvornår der skulle skydes ekstra skuddage ind. Det skabte problemer, blandt andet i forbindelse med skatteopkrævningen, der foregik hver måned. Deraf stammer begrebet annus horribilis, da året, hvor Cæsar rettede kalenderen til, var nødt til at have 400 dage. Og derpå blev den julianske kalender indført, siger Erling Poulsen, der er astronom i Rundetårns Observatorium i København.
Men den julianske kalender driver langsomt i forhold til solåret, og der er ikke 365,2422 dage i et gennemsnitligt juliansk år, faktisk lidt mindre. Til kirkemødet i Nikæa i 325 e.Kr. besluttede man, at kirkens og romernes kalender skulle sammenføres. På det tidspunkt var den romerske midvinter, der på Cæsars tid var den 25. december, drevet hen til den 21. december, og tilsvarende med jævndøgn og sommersolhverv. Men man fejrede stadig midvinter den 25. december, og den dato blev derfor fastlagt som Jesu fødselsdag. Og jævndøgnet, der da faldt den 21. marts, blev fastlagt som grundlag for beregningen af påskedag.
Den julianske kalender var i anvendelse frem til 1580erne, men drev fortsat, sådan at der nu var midvinter omkring den 11. december og påskejævndøgn omkring den 11. marts.
Så kom pave Gregor med sin kalenderreform i 1584, hvor man sprang 10 dage over for at rette op på det, og så jævndøgnene igen blev den 21. marts og den 21. december ligesom i år 325. Og han indførte en regel med skudår hvert fjerde år, men at der er tre skudår, der springes over i løbet af 400 år. Så når 100 går op og 400 ikke går op i årstallet, er det ikke skudår, forklarer Erling Poulsen.
Men det er det som sagt i år, hvor også Jytte Kirkedal Andersen, Ingstrup ved Løkken, kan fejre 64-års fødselsdag den 29. februar. Spørger man hende, hvad hun ønsker sig i fødselsdagsgave, svarer hun:
"Det ved jeg ikke. Det har jeg aldrig tænkt på."
Jytte Kirkedal Andersen er vokset op i Løkken i en fattig fiskerfamilie med 12 børn. Et af børnene døde, og hendes far døde også, da hun var syv år. Moderen fik bistandshjælp, og der var ikke altid råd til at fejre fødselsdage.
"Det var lidt vanskeligt det med kun at have rigtig fødselsdag hvert fjerde år. Nogle gange blev den så holdt den 28. februar eller den 1. marts, men det var ikke ligesom med mine søskende," fortæller Jytte Kirkedal Andersen.
Hun har arbejdet på hotel i Skagen og på fiskefabrik, men er førtidspensionist i dag på grund af epilepsi og dårlig hørelse. Hun har to voksne børn og fire børn og er gift med Erik, der er fisker fra Hirtshals og Skagen med egen båd. Hendes første mand og to andre fiskere mistede livet den 29. marts 1984, da kutteren Ann Katrine fra Skagen blev trukket til havbunden af en tysk ubåd. Han blev derude, som hun siger.
Jytte Kirkedal Andersen er troende og er kommet i den lokale metodistkirke hele sit liv. Og så er hun glad for sine høns, sin kat, sin store have og mange venner.
"Det har stor betydning for mig," siger hun og tænker på dengang, hun var barn.
"Man kunne også godt blive drillet over ikke at have fødselsdag hvert år og blive lidt sur over det."
På grund af Reformationen var Danmark lidt længe om at gå med i den gregorianske kalender. Det skete først i år 1700.
Indtil da var alt, hvad der kom fra Rom, djævelskab, men efterhånden blev det lidt besværligt med forskellige kalendere, når det gjaldt handel og forbindelser. Men der er stadig problemer. Den gregorianske kalender er ganske udmærket bortset fra, at den kører en dag ved siden af solåret pr. 3000-4000 år. Så engang om 4000 år skal der måske lige overspringes en ekstra dag, forudser astronom Erling Poulsen.
Det er ikke bare sådan at ændre på kalendere og traditioner. EU har faktisk deklareret, at fra år 2000 er den 29. februar at regne for skuddag.
Det samme mener den katolske kirke. Men i enhver kalender står der nu stadig skuddag ud for den 24. februar.
Den snart otteårige toårige på papiret Linus Sandorff Schmidt er aldrig blevet drillet med sin fødselsdag. Han er faktisk lidt overrasket ved tanken om, at nogen kunne finde på at gøre den slags. Han har aldrig selv ønsket sig en anden fødselsdag. Den, han har, gør ham til noget særligt, synes han.
"Det er for eksempel sjovt, fordi man får en ekstra stor fødselsdag, når det endelig sker. Jeg regner i hvert fald med at få en rimelig stor gave denne gang," siger Linus Sandorff Schmidt.
Han kender en anden dreng, der også er født den 29. februar. De går på samme skole, og de ved godt, hvem hinanden er.
"Vi ved, at vi er født i et skudår, men det er altså ikke noget, vi sådan går og snakker om. Vi tager det meget roligt."