Findes der noget bedre end at se øjnene stråle på et barn, når det åbner julegaven med nøjagtig den dukke eller det computerspil, der stod øverst på ønskelisten? Eller mærke glæden, når de hjemmebagte småkager i julekagedåsen vækker velsmag hos den slægtning, man bringer dem til?
Måske gør der, måske gør der ikke. Men klart står det i hvert fald, at det at give gaver ud til andre mennesker er forbundet med rigtig meget positivt. Det fortæller professor Henrik Høgh-Olesen, leder af Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Ifølge ham er store dele af menneskers socialitet bygget op omkring det at give gaver. Det gælder ikke blot helt fysiske genstande, men også det uhåndgribelige som tjenesteydelser, hjælp og service.
Det er meget naturligt at blive glad, når man giver. Når vi lader folk i vores laboratorium deltage i samarbejdsspil og samtidig scanner deres hjerner, så kan vi se, at hjernens belønningscenter lyser op. Vi er sociale dyr, og så er det heldigt, at vi også inde fra hjernen får et kick ud af at give. At give er altså ikke kun godt blandt mennesker, det er også godt inde i mennesker, siger han og drager en parallel til religionernes verden.
De fleste store religioner er offerreligioner, hvor man må give for at få, og vores religiøse handlinger er iscenesættelse af det princip. I kristendommen gør Gud jo det fundamentale offer og giver sin egen søn væk, for at vi skal få evigt liv og blive tilgivet vores synder. Men det er kun en grundform i religionerne, fordi det er en grundform blandt mennesker, siger Henrik Høgh-Olesen.
Mens giverglæden altså er ganske ren og ægte, ser det noget anderledes ud med vores glæde ved at modtage. Mange af de gaver og tjenester, vi giver ud, gives nemlig med en usagt forventning om, at vi får noget tilbage på et tidspunkt. I det øjeblik vi inviteres ud til nogen for at spise og takker ja, vil vi således føle, at vi selv er nødt til at give ved at invitere tilbage. Takker vi nej, kommer vi let til at fremstå som utaknemmelige.
Gaver er et bånd, der knytter, og man risikerer at blive bragt i et ambivalent forhold, fordi man måske i virkeligheden ikke er interesseret i at opnå den her relation, som gaven eller måske invitationen skaber. Det er samme dilemma, man bringes i, hvis man for eksempel modtager en meget stor gave, som man ikke havde regnet med. For hvad er det så, at giveren forventer at få tilbage, hvilken tæthed er det, vedkommende ønsker, spørger Henrik Høgh-Olesen og kalder gaver for tricky.
De sætter vores relationer på spil, og man bliver trukket ind i et komplekst felt, når man får en gave, siger han.
Ifølge Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning, som er en uafhængig tænketank, der leverer forskningsbaseret viden om lykke, er der noget, der tyder på, at det ligefrem kan være lykkefrembringende, når man giver gaver.
Han fremhæver et mindre studium foretaget på det amerikanske University of British Columbia, hvor en gruppe studerende fik udleveret kuverter med penge i og blev bedt om henholdsvis at bruge pengene på sig selv eller på andre. Resultatet af studiet var, at de studerende, der havde brugt penge på at købe noget til andre, mærkede et større boost af lykke end dem, der kun havde købt til sig selv. Og følelsen kom vel at mærke, uanset om man købte en billig eller en dyr gave og forærede væk.
At gavegivning er dybt forankret i menneskers sociale samspil, er Meik Wiking helt enig med Henrik Høgh-Olesen i.
Gaven er egentlig bare en mellemregning, hvor hovedformålet er, at vi får styrket vores sociale relationer. Ved at give og få en gengældelsesakt i fremtiden kommer vi til at føle os forbundet med andre personer. Vi kan også se i de målinger, vi udfører, at sociale relationer er vanvittig vigtige. Er man ikke glad for sine sociale relationer, så scorer man ikke højt på lykkeskalaen.
Sagt om at give gaver