Godt nytår og synd tappert

Doktor, kan De garantere, at jeg vil leve længere, hvis jeg dropper cigaretter, spiritus og kvinder, spurgte den bekymrede patient. Nej, svarede lægen. Men jeg kan garantere, at det vil føles meget længere!

Winston Churchills sundhedsopskrift lød på whisky og cigarer Arkivfoto. Sir Winston Churchill, 1942
Winston Churchills sundhedsopskrift lød på whisky og cigarer Arkivfoto. Sir Winston Churchill, 1942. Foto: Library of Congress/ Denmark.

Folk, der ved bedst, hærger verden som en pest. ( Piet Hein)

Vi er i gang med det nye år. For lidt siden var det de gode forsætters aften, hvor du løftede glasset og så ud af øjnene med uklart blik. Godt nytår, du gamle! og verden omkring dig fyldtes med papirshatte og munter usundhed.

Måske passerede du et spejl på din vej. Skål igen! Kroppen så måske lidt træt ud, men viljen til at rette op på skævhederne fejler ikke noget. For i dag står de gode forsætter i kø.

Men hov, hov! Måske skulle årets forsæt være ikke at have nogen i det hele taget? Måske skulle du tværtimod gøre, som Luther siger, synd tappert, og periodevis dyrke dine laster med frydefuld nydelse og nærvær?

LÆS OGSÅ: Det er meditativt at beskære æbletræer

Sociallæge Birgit Petersson havde fat i noget rigtigt, da hun engang skrev: Fråseri er en adfærd, som nogle gange er uhensigtsmæssig, men som man i andre tilfælde skulle benytte sig lidt mere af.

Yes. Kontrol, fornuft og tilbageholdenhed er gode, ædle sider af mennesket, men fråseriet findes også. I erkendelse af denne menneskets udfordrende dobbeltnatur ligger måske en af kilderne til sundhed og visdom begravet.

Du skal derfor med omhu værne om dine laster, og hvis du møder en asketisk sundhedsapostel, der kun kan snakke om slankekure og fedtprocenter, skal du spænde hanen på din revolver. Er det ikke det, teksten om den urene ånd (Luk. 11, 24-26) handler om? Jeg citerer Bent Falk i bogen Kærlighedens pris fra forlaget Anis, 2003: at den konsekvent gennemførte renhed, ligesom enhver anden ensidighed, er livsfarlig.

Aldrig har vi modtaget så megen information om sundhed, og aldrig har forvirringen om, hvad der er sundt og ikke sundt, været større.

Det er med sundhedsrådene som med professoren, som holdt sin sidste forelæsning for sine medicinske studerende: Jeg har to tilståelser at komme med, erklærede han. Den første er, at halvdelen af det, jeg har fortalt jer, er det rene sludder. Den anden er, at jeg ikke selv ved, hvilken halvdel det er!.

Hvad skal vi så tro og mene? En af forklaringerne på, hvorfor årtiers sundhedskampagner tilsyneladende ikke har virket, og at nytårsforsætter sjældent varer måneden ud, er, at vi ikke rigtig gider være sunde. Ikke hele tiden.

Vi har også en drift til usundhed og ufornuft. Mennesket lever ikke af fornuft alene, men også af irrationalitet og fandenivoldskhed. Ingen kan blive ren uden at svine sig til, skrev den svenske digter Gunnar Ekelöf. Den, som vil lære kærligheden at kende, skal gå på bordeller, og den, som vil være ædru, skal først være fordrukken.

Det er summen af menneskets dyder og laster, som dybest set gør os tilfredse. Måske er det sådan, at vi først bliver rigtige mennesker, når vi en gang imellem vender ryggen til idyllen og alt det rigtige.

Jeg siger ikke, at usundhed er målet, blot at den en gang imellem skal have lov til at komme med i det gode selskab, uden at vi skal martres af useriøse, tilfældige og dræbende kampagner på baggrund af tilfældige, amerikanske undersøgelser, som ikke fører andet med sig end dårlig samvittighed over for den sunde glæde ved livet.

Inderst inde ved vi godt/ vores liv ku være/meget bedre end vi tror/ vi ved det godt.

Sådan skrev Jesper Jensen en gang i 1960erne. Det er rigtigt. Inderst inde ved vi godt, hvad der fylder livet med glæde og velvære, men i den evindelige stræben efter sundhedsmæssig korrekthed har vi glemt at mærke efter, hvad det er, og stole på os selv. Hvem ved, hvad der godt for dig?

Min mor blev ved med at snakke om, hvor godt ølgær var for hårvæksten. Jeg sank hver dag det kvalme stads. Alligevel blev jeg temmelig hurtigt temmelig tyndhåret.

Winston Churchills sundhedsopskrift lød på whisky og cigarer, den engelske forfatter D.H. Lawrence startede hver dag med at sidde nøgen i sit morbærtræ, og en 103 år gammel svensk skiløber, Herman Johansson, mente, at det drejede sig om at have nok at se til, få masser af motion samt ikke drikke for meget men heller ikke for lidt!

Doktor, kan De garantere, at jeg vil leve længere, hvis jeg dropper cigaretter, spiritus og kvinder, spurgte den bekymrede patient. Nej, svarede lægen. Men jeg kan garantere, at det vil føles meget længere!

Godt nytår!