Tab 10 kilo på 10 uger. Drop alle kulhydrater og opnå et hurtigt vægttab. Lad være at spise to dage om ugen, og din vægt vil falde.
De fleste kan sikkert nikke genkendende til de lokkende løfter om et hurtigt vægttab, som man mødes af overalt i det offentlige rum og i reklamer, blade og aviser. Mange overvægtige har formentlig også selv afprøvet en eller flere af slankekurene sikkert med skiftende succes.
Og måske skal vi til at tænke os om en ekstra gang, inden vi springer på nogle af de nye kure, der med jævne mellemrum dukker op og lover færre dobbelthager og synlige mavemuskler.
LÆS OGSÅ: Dogmediæter og døgnfluer
For nylig kom det i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse således frem, at det kan være decideret livsfarligt for overvægtige at tabe sig. Forskning har nemlig vist, at de overvægtige personer, som taber sig, har en dødelighed, der er 15 procent højere end den gruppe af personer, som ligner dem, men som ikke oplever et vægttab.
Årsagen til den øgede dødelighed kendes ikke med sikkerhed endnu. Måske er nogle af dem, der taber sig, allerede begyndende syge uden at have opdaget det, måske har de opnået vægttabet på usund vis med radikale slankekure, eller også kan de have tabt det forkerte fedt det vil sige fedtet på bagdel og lår i stedet for det farlige fedt i og på maven.
Uanset hvad de overraskende forskningsresultater er et udtryk for, mener ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard dog, at man bør gå i en stor bue uden om alt, hvad der kaldes slankekure. I stedet opfordrer han i en helt ny bog, Slankekurs, til, at man bytter kurene ud med en såkaldt slankekurs, som adskiller sig væsentligt fra en slankekur.
Når man går på slankekur, er det i høj grad kuren, der bestemmer over dig, hvorimod det i radikal grad er dig selv, der bestemmer, når du går på en kurs. Desuden er tempoet meget forskelligt ved en kur laver du om på en masse ting på én gang, mens man ved en slankekurs ændrer spise-, motions- og levevaner gradvist. Som navnet også antyder, så antager man ved en kur, at noget kan kureres, hvorimod man ved en slankekurs selv ændrer sin kurs. Det hele hænger meget sammen med den mentale indstilling på en slankekur opfatter man sig selv som en, der overholder noget, hvorimod man på en kurs selv vælger, forklarer Per Brændgaard.
På en decideret slankekur er der som oftest lagt forhindringer i vejen, som den, der ønsker at tabe sig, skal koncentrere sig om at forcere. Måske må man ikke spise pasta, kartofler og ris, eller måske er det forbudt at spise mad en eller to gange om ugen. Sådan er det ikke med en slankekurs, i og med at denne integreres i hele hverdagslivet.
Grunden til at en slankekur oftest kun holder et vist stykke tid, er, at de kostændringer og livsstilsændringer, man laver på en kur, slet ikke er integreret i det sociale og psykiske liv. I stedet er kurene baseret på en illusion om, at mennesket er et væsen, der kan være meget ensidigt rationelt, eller en moral om, at mennesker bør være det, siger Per Brændgaard.
Men hvad betyder det så helt konkret at gå på slankekurs?
Ifølge Per Brændgaard handler der om at foretage nogle ændringer. Ændringer, man kun kan foretage, hvis man kender sit udgangspunkt. Det betyder, at i stedet for at slå sig selv oven i hovedet, fordi man hver aften tager et stykke kage til kaffen, skal man have den indstilling, at man gør det for sig selv, fordi det føles godt.
Der kan være mange årsager til, at det føles godt for eksempel nydelse, afstressning eller hygge, og pointen er, at man skal spørge sig selv, hvorfor man spiser det stykke kage hver aften. Ud fra svaret er det efterfølgende muligt at finde ud af, hvordan man kan ændre på den ikke særligt sunde vane med små skridt.
Løsningen er sjældent at sige, at man fra nu af skal stoppe fuldstændig med at spise kage. Det holder sjældent i længden. I stedet kan man for eksempel beslutte sig for at prøve tirsdag aften at tage et stykke frugt i stedet for kage. Måske kan det hurtigt blive en eller to dage mere med frugt frem for kage, men det kan også tage længere tid. Det er helt individuelt, og når jeg bruger betegnelsen små skridt til et vægttab, betyder det ikke det samme for alle. Det er klart, at en mand på 150 kilo har mere at give af end en, der måske bare vejer et par kilo for meget, siger Per Brændgaard.
Med slankekurs er det slet ikke målet at tabe sig et bestemt antal kilo inden for en bestemt periode. I stedet tilstræbes et uforceret vægttab, hvor hele motivationen ikke udgøres af, at pilen på badevægten hver uge rykker en streg baglæns. I stedet skal man lære at anerkende sit liv, som det er, når man ikke er på kur, og man vil hen ad vejen udvikle en tillid til, at når man tager små skridt, så vil ens vægt gå naturligt ned, som det passer sig for den enkelte. Og ifølge Per Brænd-gaard er det slet ikke så svært at finde motivationen til slankekurs, selvom man ikke fokuserer på vægten.
Det handler om procesmotivation, hvor man følger de motiver, der driver de sædvanlige vaner, og får sneget sundheden ind gradvist. Det, der gør, at man får lyst til at blive ved med at være på kurs, er, at man netop ikke oplever at være på en kur, og hvis man giver det tid og finder ud af, at små skridt kan være motiverende, så vil man finde tålmodigheden, tiden vil gå, og man vil kunne se ændringer med tiden, når man ser sig i spejlet eller går på badevægten.
Per Brændgaard pointerer, at det med slankekurs også er en stærk motivationsfaktor, at det ikke er noget udefrakommende, der styrer en med påbud og forbud, men at det derimod er en selv, der eksperimenterer sig frem. På den måde får man mere ejerskab over de ændringer, der fører til en sundere livsstil.
En af årsagerne til, at slankekure appellerer så meget til moderne mennesker, er, at de lover et hurtigt vægttab, og det stemmer godt overens med en hverdag, hvor vi er vant til, at alting skal gå stærkt, og hvor vi får hurtig respons på vores handlinger. Men ifølge Per Brændgaard er det et vildspor, vi er kommet ud på.
Det er en voldelig vaneændring, du foretager, når du går på kur. Hele retorikken omkring slankekure viser det også. Det handler om at bekrige de dårlige vaner eller overvinde kiloene meget militaristisk sprogbrug. Man kan lave mange forskellige kostændringer, og så forekommer det absurd at sidde og bestemme sig for en bestemt kur, der slet ikke tager individuelle hensyn.
