Jeg ønsker mig intet andet til jul end, at folk er søde og gode.
Sådan siger 96-årige Esther Edith Lüthke, der sidder i sin lænestol med et tykt tæppe over benene. Håret står som kridhvidt vat om hendes hoved, og hun retter på en broderet pude i nakken, mens hun fortæller, at hun skam heller ikke er forkælet med gaver fra barnsben af. De var fem børn i hjemmet i Skovshoved. Så julegaverne var små.
Far var murer, og når det var snevejr og frost, var han på understøttelse. Men vi fik da, hvad vi trængte til. Det var som regel brugsting. For eksempel kan jeg huske et år, hvor jeg fik et penalhus.
LÆS OGSÅ: Ældre foretrækker jul på plejehjemmet
Nej, beboerne på plejehjemmet Bjergbyparken er ikke vant til for meget, og de har ikke høje forventninger til, hvad der ligger under juletræet i år. Stedet ligger i landlige omgivelser to kilometer uden for Slagelse på Vestsjælland. En trelænget bygning i gule mursten med små lejligheder på hver side af de lange gange. Her har 36 mennesker i alderen 62 til 102 år deres hjem. Med tryk på det sidste ord i sætningen. På skiltet ude ved vejen, der viser ind til Plejehjemmet Bjergbyparken, er ordet pleje streget over og erstattet med leve. For personale og ledelse arbejder bevidst med, at det skal være et hjem. Ikke en endestation med vagtskifte, personalerum og medarbejdermøder, fortæller leder Lars Bo Sørensen:
Vi arbejder meget med ord. Vi vil ikke være et plejehjem som gør det, vi plejer, og plejer folk. Naturligvis behandler vi beboerne, hvis de har brug for det, men det her skal være et sted, hvor man lever. Vi prøver bevidst at nedbryde institutionspræget. Vi har for eksempel nedlagt personalemødet og holder i stedet cafémøder, hvor beboerne er med. Det er vigtigt for alle mennesker at føle, at de kan bruges til noget. Desværre fratager vi ofte de ældre muligheden for at gøre noget, fordi vi mener, vi skal hjælpe dem. Men vi vil have vores ældre med i hverdagen.
Lars Bo Sørensen har været leder i tre år det er ham, der har sat turbo på nedbrydningen af institutionens rammer. Personalet er blevet videreuddannet inden for en amerikansk plejefilosofi, som hedder The Eden Alternative. Det går ud på at forebygge hjælpeløshed, kedsomhed og ensomhed ved at skabe et hjem og et fællesskab frem for en institution.
Vi har indført det, vi kalder hverdagsbøvl. Beboerne hjælper blandt andet med at lave mad tre gange om ugen. De dækker bord og sætter i opvaskeren. Og de gamle er selv med til at bestemme, hvad der skal ske.
Beboerne har medbestemmelse over menuen. Det betyder meget ikke mindst her i julemåneden. Til julefrokosten valgte og tilberedte hver afdeling sine egne tre retter til en fælles buffet frem for at få maden udefra. Det var utænkeligt for få år siden, fortæller personalet. En spadseretur ned ad gangen afslører flere konkrete eksempler på, at man har forsøgt at bryde med vante principper: Køkkenet er bygget om til et åbent alrum. Personalet har også givet afkald på kaffestue og kontor journalen bliver ført side om side med øreklapstole og potteplanter. Og var det ikke en kat og en golden retriever, som krydsede gangen? Lars Bo Sørensen nikker. Den er god nok:
I de fleste institutioner er dyr forbudt, blandt andet af skræk for allergi, men det har altså ikke været noget problem her. Filosofien hos os er, at det, vi gør, skal skabe gode dage. Og det er dyrene med til, siger Lars Bo Sørensen.
Esther Edith Lüthke er en af dem, der valgte Bjergbyparken for at få mulighed for at have den syvårige krølhårede hund Giddi boende hos sig. Hun sidder med hunden på skødet og krammer den, mens hun igen og igen siger:
Jeg har det så dejligt her. De er så søde alle sammen.
En bekendt har været forbi og pynte op, så der er en parade af nisser foran fjernsynet og i vindueskarmen, kravlenisserne hænger på rammerne af de mange familiebilleder og i vindueskarmen ud mod atriumgården. Den tidligere syerske, servitrice og sygehjælper skal fejre julen hos sit barnebarn, der bor i nærheden. Men Esther Edith Lüthke er faktisk en af de få, som skal ud af huset den 24. december, fortæller social- og sundhedsassistent Tove Mejdahl. 32 ud af 36 beboere har i år valgt at holde jul på hjemmet.
Der er stilhed her og ikke al den larm og gaveræs, som man oplever hjemme i mange familier. Og man er sammen med ligesindede, som Tove Mejdahl udtrykker det.
For jul i familiens skød kan være en trættende affære, hvis man er mellem 75 og 100 år. Nogle kan ikke huske navnene på de mange oldebørn. Andre er bekymrede for, om de kan komme på toilettet i tide.
Juleaften på plejehjemmet foregår i fællesstuen, hvor træet bliver tændt ud på eftermiddagen, man spiser julemad, synger og går eller triller om træet. Der er også godter og en lille en til kaffen. Alle har en julegave med. I Tove Mejdahls gruppe er der kun en enkelt ud af 12 beboere, der ikke har et andet sted at holde jul. Og der kommer også otte pårørende som gæster juleaften. Så det er ikke, fordi de ældre er uønskede, at de ender omkring træet i Bjergbyparken:
De spørger: Må jeg gerne holde julen her? Det kan være svært for dem at tage den beslutning, for familien vil måske gerne noget andet. Men jeg synes personligt, de skal have lov til at vælge det fra og holde julen her på deres præmisser. Hvis vi kan mærke, at de har svært ved at sige nej, når familien ringer igen og igen for at overtale dem, hjælper vi dem lidt.
I december har de ansatte sammen med beboerne gjort en ihærdig indsats for at skabe julestemning på de lange gange overalt er der nisser, farvestrålende kugler, kranse og stjerner. Og der bliver afviklet både julefrokost, julemarked, juleklip, luciaoptog, gudstjenester og meget mere.
I dag er der besøg af den lokale børnehave, Slotsbjergby Daginstitution. Først synger de 16 børn julesange i feststuen, og så skal der klippes pynt til de ældres juletræ.
Husk at skrive navn på, så de gamle kan se, at det er Anna H., der har lavet det fine hjerte der, siger pædagogen Anja Mundt til en lille pige, der sidder med et færdigt rødt julehjerte i hånden. En ældre dame sidder bare ved bordet og ser på. Hun har gigt i fingrene, fortæller hun, så hun kan ikke længere det med julestads.
I øvrigt er jeg her kun på besøg, forsikrer hun. Men det er nu ikke helt rigtigt, fortæller personalet lidt senere. Det er bare ikke alle beboerne, der har styr på tid og sted. En anden, som sidder med og kigger på børnenes indsats med saksen, er Astrid Jensen. Hun fylder 102 år om kort tid, og bag hendes kørestol står hendes datter Margit Hillerup.
Julen betyder ikke længere så meget for min mor, men hun kan godt lide, når der er fest. Hun skal holde juleaften her min søster kommer og er hos hende. Hun får ikke længere noget ud af at komme hjem til os.
Ved siden af bordet med juleklip bliver der spillet siddende boccia. Både gamle og børn deltager i kampen. De sidder på stole i hver ende af salen og kaster med røde og blå bløde bolde for at komme tættest på den hvide bold i midten. De yngste deltagere er fulde af snak og hop og julegaveønsker. Femårige Jonas håber, der ligger et lyssværd under træet. Charlie ønsker sig tv-spillet Skylanders. De ældre derimod smiler bare og ryster på hovedet, når man spørger til deres julegaveønsker.
Det skulle da lige være et godt helbred, siger Hans Aage Jensen på 87 år tidligere postbud her på egnen.
Han er på vinderholdet, og efter dysten sidder han ved siden af Jette Plantin og Else Holm og puster ud. Sidstnævnte kan ikke huske, hvor gammel hun er.
Men jeg er født i februar 1928, siger hun.
Så er du 85 år, siger Hans Aage Jensen.
Han er en af dem, som har valgt at holde julen på plejehjemmet i år.
Det er værd at prøve her skulle være så hyggeligt, siger han.
Hans Aage Jensen går ikke op i julen bortset fra maden. Og derfor er han også er meget glad for medbestemmelsen på menuen.
Man kan stille forslag. Så her i december får vi både bøf, ribbensteg, sylte og blodpølse, siger han.
Ja, det er noget, du kan li, siger Jette Plantin.
En dame fra personalet er ved at rydde af efter juleklip med hjælp fra en af beboerne.
Skal I tre ikke ned og have frokost?, spørger hun.
De tre vindere rejser sig, griber fast i hver sin rollator og triller ned mod spisestuen, hvor nogle af de andre fra stuen har dækket bord. En rullende konvoj på vej mod dagens ret: pizza til hovedret. Og så æbleskiver til dessert. Det er jo trods alt snart jul.
Eden Alternative
Kilde: Eden Alternative
Ældre på plejehjem
Kilder: ÆldreSagen, Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening 2012
