Jeg bliver nostalgisk, for jeg fik en dosmerseddel med, når jeg blev sendt i Brugsen for min mor i min vestjyske barndom. I de fleste tilfælde blev tingene ellers leveret fra samme brugs, og det foregik ved, at min mor i telefon dikterede sin dosmerseddel for uddeleren, der kvitterede med en solid papkasse på vareturen.
En dosmerseddel er en huskeseddel, oftest en indkøbsliste. Ordet dosmer betyder egentlig en halvdum person, et fjols eller en dumrian, så dosmersedlen er altså fjolsets mulighed for dog at huske det, han skulle. Dosmer har rod i et oldnordisk ord, dosma, der egentlig betød at halvsove, og det findes endnu med den betydning i jysk dialekt som dusme.
Den danske ordbog dokumenterer ordet med et citat fra 1998, der lyder: Musikbranchen består jo stort set kun af alle de dosmere, der ikke kunne følge med i mere end to minutter ad gangen i skolens 7. klasse! Det er en hård dom! Holberg var ikke mindre skarp i sin tid, da han skrev: De Folck, som criticerer skarpest, ere undertiden de største Dosmere. Holberg kunne ikke fordrage skabhoveder, og det er sådanne dorske hunde, han her giver en ordentlig dosmerseddel.
Ordbog over det danske Sprog opregner en række sammensatte ord, der tidligere levede i sproget som skældsord: Dosmerpande, dosmerhoved og dosmeragtig. Der blev også fortalt om dosmerfangere, og det var det samme som en bondefanger, altså en person der snyder eller bedrager en anden og mere naiv sjæl. Dosmere er altså dumme, troskyldige og lette at narre, ligesom bønder i udtrykket bondefangeri. Ordet bondefanger er vandret ind i det danske sprog omkring 1870 fra det tyske Bauernfänger. Det er på de tider, hvor bondekarle i stort tal vandrede fra land til by for at tjene brødet i industrien. De stakkels karle ude fra herrens mark var formentlig lette at narre til spil eller lignende, som kostede dem skillingerne, især hvis der blev hældt brændevin på dem. Ak ja, sølle dosmere!
Det er nu alligevel ikke godt, hvis ordet dosmerseddel forsvinder, for så kan jeg da slet ikke huske, hvad det var, jeg skulle huske at købe, når jeg står henne i butikken som en dosmer med min store indkøbsvogn og lader mig nidstirre af de bugnende hylders uendelige muligheder.
Det kunne også være, fordi jeg er dorsk, for nu at tage fat i et andet truet ord. Dorsk betyder i dag det samme som dvask eller sløv. Det kommer fra et identisk frisisk ord, dorsk, der betød søvnig, men er formentlig mere oprindeligt en afledning af ordet dåre, der har rod i middelalderligt nedertysk i ordet dore, der betød en vanvittig eller en døv. I senmiddelalderen skelnede man ikke så nøje mellem de vanvittige og de døve, dårer var de alle!
Dosmer eller dorsk, jeg ved det ikke, måske skal de afgå en stille sprogdød, men ordene smager faktisk godt på tungen, så måske kunne de blive noteret på en dosmerseddel over ord, vi skal huske at bruge.