Da jeg træder ind i den lille praksis med udsigt over gågaden i Allerød og sætter mig i den sorte bløde lænestol, er jeg ikke bekymret. Nok nærmere nysgerrig og lettere skeptisk. Hypnoterapeut og forsker Anette Werner har tilbudt at give mig en førstehåndsforståelse af, hvad det vil sige at være i hypnose, inden jeg skal skrive denne artikel. Jeg skal ikke behandles for hverken dårlige vaner eller traumer. Blot helt ned i gear. Ikke nogen nem opgave: Jeg har skuldrene oppe over ørerne og hovedet fyldt af indkøbslister og usorteret vasketøj. Jeg lukker øjnene. Og så lyder det fra Anette Werner i sofaen overfor:
Du tæller baglæns fra tallet 300.
Stadig flere danskere har prøvet hypnose. Nogle søger privat hjælp hos hypnoterapeuter for at fjerne rygetrang, kurere flyangst eller få terapeutisk behandling. For eksempel for at indfri nytårsforsættet. Men teknikken har også vundet indpas i sundhedsvæsnet, blandt andet til smertelindring. Forsøg har også vist, at hypnose har effekt i genoptræning af hjerneskadede. Og blandt forskere i neuropsykologi taler man om, at hypnosen kan bibringe os viden om sindets mekanismer, som tidligere har henligget i mørke, og måske give os en helt ny forståelse af forholdet mellem hjerne og bevidsthed.
LÆS OGSÅ: Hypnose kan give ny viden om hjernen
Men hvad er hypnose? Ifølge encyklopædien Den Store Danske er det en psykisk tilstand med forbigående ændringer af bevidsthed, viljesfunktion, tankegang og følelsesliv fremkaldt ved specifik påvirkning af et andet menneske, hypnotisøren. Vi ved også fra hjernescanninger, at der under hypnose sker en ændring af aktiviteten i hjernen. Hjernebølgernes frekvens bliver langsommere. Og i denne tilstand af mental afslappethed bliver der lettere adgang til det ubevidste.
Der er ikke noget hokus-pokus ved det, siger Anette Werner, som gerne vil afmystificere hypnose. Hun er uddannet jordemoder, men har i de senere år forsket i brugen af hypnose i forbindelse med fødsler og for nylig skrevet en ph.d-afhandling om hypnose og fødsler.
De fleste af os har oplevet en trance i hverdagen, hvis vi eksempelvis dagdrømmer. Bliver man hypnotiseret, er det akkurat det samme blot mere struktureret og ved hjælp af en særlig teknik. Hypnose er ganske enkelt en fokuseret tilstand, hvor man er mere modtagelig, siger hun.
Der findes forskellige dybder af hypnose og mange forskellige teknikker til at opnå det. Men når man er hypnotiseret, kan man rette opmærksomheden bestemte steder hen i kroppen eller sindet og forestille sig ting, som i trancen opleves som virkelige. Man kan for eksempel fjerne sig fra frygt eller smerte, mens man samtidig føler sig godt tilpas, forklarer Anette Werner. Blandt godt 1200 gravide kvinder i hendes forskningsforsøg fik en gruppe et tretimers kursus i hypnose kombineret med hjemmearbejde ud fra en cd, der skulle gøre kvinder i stand til selv at benytte hypnoseteknikker under fødslen. En anden gruppe fik et kursus i forskellige afslapningsteknikker, mens en kontrolgruppe ikke fik nogen af delene. Forskningen viste efterfølgende, at kvinderne med hypnoseteknikkerne i fødetasken fik en bedre fødselsoplevelse, fortæller Anette Werner:
Det handler om at skabe tryghed. I stedet for at blive angst og modarbejde fødselssmerterne kan kvinderne for eksempel bruge hypnoseteknikkerne til at tage imod veerne og se dem som en hjælpende kraft. Eller hun kan visualisere sig hen til et trygt og dejligt sted og være så optaget af det, at hun næsten glemmer veen. Eller med bestemte hypnoseteknikker kan hun lære at smertelindre sig selv og fjerne sig fra vesmerterne. Faktisk er det muligt helt at glemme den ve, hun lige har haft, så snart den er overstået, siger Anette Werner.
Det er dog ikke alle, der har lige nemt ved at komme i trance. Man ved, at omkring 15 procent af alle mennesker er højt hypnotiserbare. Lige så mange kan slet ikke hypnotiseres. Den resterende, store gruppe kan glide ind i hypnose, men ikke så let som de højt hypnotiserbare, fortæller Bobby Zachariae, dr.med., professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitetshospital og mangeårig forsker i hypnose:
Man har fundet en række fællestræk ved de personer, som er let hypnotiserbare. Højt hypnotiserbare er blandt andet karakteriserede ved at være mere åbne over for forestillinger og mere tilbøjelige til at blive opslugt og engageret i sanseindtryk. Hypnostiserbarheden er et træk ved den måde, vores hjerne fungerer på, og det ser ud til, at højt hypnotiserbare er særligt gode til at fokusere på bestemte sansestimuli og udelukke andre fra bevidstheden, som om det ikke har noget med dem at gøre.
SteenBonde Christensen er sognepræst i Aarhus Domsogn og hospitalspræst på Skejby Universitetshospital. Han ser hypnosens indtog på den sundhedsfaglige scene som et tegn på, at sundhedsvæsnet er på vej til større erkendelse af, at man bliver nødt til at se det åndelige og det fysiske i sammenhæng med hinanden.
At en metode som hypnose er på vej ind i sundhedsvæsnet, ser jeg som noget positivt og et tegn på, at der er en anden lydhørhed over for, at der kan være andre faktorer, der spiller ind på folks sundhed, end at generne er i uorden. Det psykiske, det sjælelige og det eksistentielle spiller også en rolle, siger Steen Bonde Christensen.
Han er ikke betænkelig ved, at der under hypnose foregår en vis manipulation af sindet. Tværtimod mener han, at man bør skabe stadig mere evidens for, at arbejdet med sjæl og sind kan have betydning for patienterne.
Der har jo været en udbredt skepsis over for metoder, der ikke umiddelbart kan forklares. Som sjælesørger på hospitalet tager jeg det eksistentielle alvorligt hos patienterne, og jeg kan se, at det har en virkning. Og blandt nogle ikke mindst de yngre forskere og læger er der en anden og ny lydhørhed over for sindets betydning.
Lasse Skovgaard er ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og forsker i alternativ behandling. Også han ser i samfundet en øget åbenhed over for, at der ikke kun er én medicinsk metode til at rette op på fysiske eller psykiske problemer:
Der er en generel strømning i tiden, der går ud på at se sundhed i et bredt helbredsperspektiv, hvor krop og psyke hænger sammen. Og så er der også tendens til større accept af, at menneskets organisme, herunder hjernen, er mere kompleks, end vi hidtil har forestillet os. Samtidig er hypnose ikke så kontroversielt, at det ikke kan rummes i det naturvidenskabelige paradigme. Det er jo i familie med meditation og andre mentale teknikker, og de fleste vil nok godt acceptere, at der foregår en del i hjernen, vi ikke er bevidste om i vores daglige liv.
At mange bruger hypnose eksempelvis i forbindelse med rygestop eller for at tabe sig, ser Lasse Skovgaard som et eksempel på, at vi generelt går mere individualiseret til værks med vores sundhedsproblemer:
Folk bruger det som et element i en samlet behandlingsstrategi, hvor de prøver forskellige ting. Ikke sådan at forstå, at man skyder med spredehagl, men som en accept af, at man nogle gange må angribe et problem fra forskellige vinkler for at få bedst mulig chance for at løse det, siger han.
Tilbage i lænestolen i Allerød forsøger jeg at tælle baglæns med trecifrede tal. Det er sværere, end det lyder. Det er langt lettere at give slip på kroppen og fokusere på ordet hvile, hvilket jeg også bliver bedt om. Anette Werner siger det mange gange. Og pludselig er jeg helt væk. Og dog, for jeg sover ikke. Min krop føles på én gang som en ubevægelig stenstøtte og let som en fjer. Jeg tænker, at jeg ikke er i stand til at bevæge mig eller åbne øjnene. Men det kan jeg godt, da Anette Werner afslutningsvis beder mig om det. Der er gået 25 minutter. Men det er mit armbåndsur og ikke min tidsfornemmelse, der fortæller mig det.
Kunne man få den tanke, at jeg mens jeg sad der i stolen med åbent sind og lukkede øjne har fået besked om at skrive pænt om hypnose? Ikke imod min vilje i hvert fald. Forskning har flere gange konkluderet, at man ikke ved hjælp af hypnose kan få folk til at gøre noget, de ikke ønsker.
Og man kan principielt heller ikke hypnotisere folk mod deres vilje. For at blive hypnotiseret skal man være mere eller mindre parat til det, siger Bobby Zachariae.
At vi har en forestilling om det modsatte, hænger nok sammen med, at hypnose har været flittigt brugt i underholdningsindustrien først på markedspladser, siden i litteratur, film og tv-shows. Folk, der hopper rundt på en scene og siger dyrelyde, har været med til at give hypnose et useriøst og måske også lidt skræmmende ry. I perioder har optræden med hypnose været forbudt her til lands er det for eksempel ikke tilladt på offentlige forlystelsessteder. Men når hypnose forbindes med show og latterliggørelse, kommer det til at skygge for den gavnlige virkning, siger Henrik Vissinger, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, hvor alle medlemmer har en sundhedsfaglig baggrund. Det er eksempelvis enten læger, tandlæger, psykologer eller jordemødre, som bruger hypnose i deres arbejde. Selskabet har i øvrigt i de senere år oplevet en støt stigning i antallet af medlemmer.
Det, der sker under hypnose, er, at man kommer i en afslappet tilstand af fokuseret opmærksomhed. Og i den tilstand kan man så arbejde med patienten. Alene det at øve sig i at få ro på og blive afslappet kan være gavnligt i mange situationer, siger Henrik Vissinger, der anvender hypnose til patienter, der eksempelvis lider af angst eller er stressramte:
I den sammenhæng er hypnose en hurtig og effektiv måde at opnå lindring og undgå uhensigtsmæssige og unyttige tanker. Den vejledning, man giver patienten for at få det bedre, er den samme som uden hypnose. Det er bare mere effektivt.
Men selvom teknikken ofte møder fordomme, findes der efterhånden en del forskning og praktisk erfaring med hypnose i sundhedsvæsnet. Blandt andet kan man under indgreb, hvor man plejer at lægge patienter i fuld narkose, nøjes med lokalbedøvelse, hvis man arbejder med afspænding og visualisering hos patienterne. Metoden anvendes på en række hospitaler verden over og er også forsøgt på Rigshospitalet. Og indtil videre findes den bedste dokumentation for hypnosens virkning helt klart inden for smertelindring, fortæller Bobby Zachariae:
Når det drejer sig om smerte, handler det i høj grad om, at smerte er en tilstand, som er påvirkelig af en række psykologiske processer, herunder vores opmærksomhed. Da hypnose er afhængig af opmærksomhedsprocesser, er hypnose særligt velegnet til at påvirke vores smerteopfattelse.
Han har forsket i hypnose siden 1980erne og har blandt andet lavet forsøg, hvor han gennem hypnose har påvirket immunsystemet og allergiske processer i huden både hos raske forsøgspersoner og hos patienter med psoriasis. I andre forsøg har han og hans kolleger udsat forsøgspersoner for smerte med laserstråle eller isvand og samtidig undersøgt, hvordan hjernen reagerer.
Ved hjælp af hypnotiske instruktioner i at opleve sig selv som bedøvet kan man udsætte højt hypnotiserbare for ret intens smerte, uden at de reagerer. Ikke alene fortæller de bagefter, at det ikke gjorde ondt. Man kan også ved hjernescanning og andre målinger af hjerneaktivitet se, at smertesignalerne til hjernen bliver hæmmet i forbindelse med hypnotisk smertelindring. Det tror jeg aldrig, jeg holder op med at blive fascineret af, siger han.
En anden del af forskningen foregår i disse år inden for neurovidenskaben. En af dem, der i de senere år har viet sit arbejde til netop dette felt, er cand.psych. Jonas Kristoffer Lindeløv, der er i gang med en ph.d.-afhandling ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet om brugen af hypnose i forbindelse med træning af hjerneskadede.
Hans første forskningsresultater fra et pilotprojekt i 2011 viste, at hjerneskadede efter en blodprop eller en ulykke kunne træne deres arbejdshukommelse efter at have fået en række hypnosebehandlinger. Patienterne blev mindre trætte og bedre til at gøre flere ting samtidig. Han modtog efterfølgende Eliteforskerprisen for sit arbejde, og i første del af 2014 bliver resultaterne af hans nyeste forskning offentliggjort.
Her har over 70 hjerneskadede patienter været igennem hypnoseforløb, hvor man også har målt, hvordan hypnosen påvirker hjernens elektriske impulser. Resultaterne er opsigtvækkende men endnu ikke publicerede og kan derfor ikke beskrives nærmere her. Men Jonas Kristoffer Lindeløv siger:
Der sker virkelig meget inden for forskning i hypnose og neuropsykologi. Hvis hypnose kan hjælpe personer med en hjerneskade, ansporer det til mere grundige overvejelser omkring, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Er det en irreversibel proces, eller kan man finde nogle strategier, så man kan genskabe de her processer i hjernen? Hvis det er tilfældet, står vi over for et paradigmeskift i vores forståelse af forholdet mellem tænkning og hjernen.