Musik kan reducere smerter og hjælpe patienter til at komme sig hurtigere efter et slagtilfælde, kemoterapi eller operation. Psykisk syge får det mærkbart bedre, når de udtrykker sig med pensel og lærred. Sang forbedrer livskvaliteten hos demensramte. Og de rette arkitektoniske rammer på et hospital kan fremskynde helbredelsen for indlagte patienter.
Kunst og kultur kan ikke fjerne tumorer eller få brækkede knogler til at vokse sammen. Men når det gælder lindring og rehabilitering, viser forskningen, at kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter kan spille en stor rolle for, hvor hurtigt en patient kommer sig efter sygdom. Og kunst kan også være forebyggende:
– Ligesom vi skal være aktive og røre os for at være sunde og raske, skal vi også lave hjernegymnastik, og i den sammenhæng er kultur og dannelse den mest avancerede form for stimulans, vi kender, siger Gunnar Bjursell.
Han er professor i celle- og molekylærbiologi og leder af det nyoprettede Center for Kultur og Sundhed ved Göteborg Universitet. Og den svenske professor har gennem mange år fulgt udviklingen i den naturvidenskabelige litteratur på området:
– Trenden er tydelig blandt verdens største medicinske tidsskrifter: Forskningen bliver stadig mere optaget af, hvordan hjernen påvirkes af sindets indtryk og behovet for at stimulere hjernen for at holde sig sund, siger han.
Det er over 50 år siden, at det anerkendte amerikanske tidsskrift Science for første gang publicerede et forskningsprojekt, der viste, at musik nedsatte smerten hos tandlægepatienter. Men først i de seneste årti har forskningen for alvor taget fart, og i disse år bliver der søsat stribevis af praktiske forsøg og forskningsprojekter i hele den vestlige verden.
Musik som lindring og behandlingsform er af de felter, hvor effekten er mest veldokumenteret. Blandt andet igennem det danske forskningsprojekt Musica Humana, der siden 1998 er blevet brugt i behandlingen på intensiv- og opvågningsafdelingerne rundt omkring på danske sygehuse. Musikken fra projektet kan i dag købes på apotekerne under navnet "MusiCure – musik som medicin".
Lektor i musikterapi ved Aalborg Universitet Lars Ole Bonde er en af Danmarks førende forskere på feltet herhjemme:
– Vi ved, at musik på det fysiske plan kan virke smertelindrende og stressregulerende, og at musikalske oplevelser og aktiviteter kan styrke immunsystemet ved at dæmpe stresshormoner. Også på det psykiske plan har musikoplevelser gavnlig effekt, og på det sociale plan er musik et kraftfuldt medie til selvudtryk og deling af æstetiske oplevelser. Sundhedseffekten af at musicere sammen med andre er også veldokumenteret, siger Lars Ole Bonde.
Og det er ikke bare patienternes egne udsagn om mindre smerte og øget velvære, der fortæller, at kunst og kultur påvirker os fysisk: Nye måder at scanne hjernen på og måle, hvordan den reagerer på forskellige stimuli, har gjort det muligt at dokumentere, hvad kunstneriske oplevelser kan gøre for aktiviteten og genopbygningen af forskellige centre i hjernen.
Netop inden for hjerne- og neurovidenskaben har forskningen taget et tigerspring. Det skyldes blandt andet ny viden om, at hjernen ikke er en gruppe givne celler, som dør ud med alderen, men en dynamisk enhed, hvor cellerne kan genskabes og finde nye måder at arbejde sammen på, hvis den stimuleres og holdes i gang.
– Jeg tror, kunst og helbred bliver et af verdens mest prestigefyldte forskningsområder i fremtiden, fordi det har at gøre med hjernen og med, hvordan vores personlighed dannes, spår Gunnar Bjursell.
Ud over at uddanne danske musikterapeuter er Lars Ole Bonde også professor ved Senter for musikk og helse på Norges Musikk-høgskole i Oslo. Her forsker han i musikkens muligheder for at bidrage til forbedret sundhed og livskvalitet ikke kun i forebyggelse og behandling, men også gennem deltagelse i musikalske aktiviteter. Og han påpeger, at når det gælder omsætningen af teori og forskningsresultater til praksis, halter Danmark efter en række andre lande, for eksempel Norge, Finland, England og Tyskland.
– I udlandet bruger man musikken langt mere målrettet i hospitalsbehandling og rehabilitering af for eksempel kræftpatienter. I det danske sundhedssystem behandler man stadig i alt for høj grad symptomer frem for mennesker.
De danske musikterapeuter, der alle uddannes i Aalborg, arbejder primært inden for psykiatri, ældrepleje og specialpædagogik. Ikke en eneste musikterapeut er ansat på et hospital, hvilket ellers er almindeligt i mange andre vestlige lande.
– Musikterapeuter er ikke ansat på hospitalerne som en personalegruppe på linje med ergo- og fysioterapeuterne. Det gør det sværere at indgå i daglige rutiner og virkelig gøre en forskel. Hvis det skal have en virkning, skal der strukturelle ændringer til, siger Lars Ole Bonde, der dog også nævner modstand og fordomme i sundhedssystemet som en af hindringerne.
– Man oplever indimellem at blive mødt af en vis arrogance. Som regel fra kolleger, der slet ikke kender musikterapiens og musikmedicinens dokumenterede effekt, siger han.
Gunnar Bjursell har tidligere forsket i blandt andet åreforkalkning og kræft, hvilket har overbevist ham om nødvendigheden af at forebygge ved at fokusere på livsstilsaspekterne. Og han er overvældet af den store interesse, han har mødt, siden han for fire år siden satte gang i debatten om kultur og sundhed i Sverige:
– Jeg aldrig mødt en så stor interesse for noget i mit forskerliv: fra andre forskere, regeringen, regioner, landsting, kommuner. Men det første, alle spørger om, er: Findes der evidens, og kan det betale sig økonomisk? siger Gunnar Bjursell, der selv besvarer begge dele i næste åndedrag med et klart "ja". Den rapport, instituttet udgav om emnet i november sidste år, refererer til 150 publicerede studier i nogle af verdens største naturvidenskabelige tidsskrifter.
– Og så begynder selv nogle af de mest skeptiske medicinere at løfte øjenbrynene, siger Gunnar Bjursell, der ikke er bekymret for, at hans forskning vil blive opfattet som blød og uvidenskabelig:
– Kultur er ikke en blød værdi i mine øjne. Kunst, kultur og dannelse er lige så hårde elementer i vores samfund som biologien, og man kan ikke forstå menneskets evolution uden at forstå kulturen. Det er den, som former os og påvirker vores livslængde. Der findes ikke nogen større og vigtigere faktor end kultur og dannelse, siger han.
Men man kan ikke ordinere Mozart i drop og sælge Monet i pilleform. Derfor er det nødvendigt at gå nye veje, hvis kunsten skal integreres i sundhedsvæsnet som andet end indrammede reproduktioner i lægens venteværelse. Universitet i Göteborg har foreløbig fået 30 millioner kroner til at forske i kultur og sundhed, og der er igangsat en bred vifte af projekter, blandt andet større befolkningsundersøgelser af helbred krydset med kulturelle aktiviteter, uddannelse og livssituation. Et mere konkret projekt handler om at udstede recepter på kulturoplevelser til patienter.
– Hvis du skal motivere mennesker, som ikke er vant til kultur, skal du fange dem med den helt rigtige krog. Det handler om at forstå nogle vældig basale menneskelige funktioner, som man også arbejder med i kirkelige sammenhænge. Mennesker har brug for at have noget at tro på, hvis de skal forandre deres liv, siger Gunnar Bjursell.
Selvom man endnu ikke kan få ARoS eller DR SymfoniOrkestret på recept, vinder tanken om kunstens egenskaber i behandlingen stadig mere fremme i Danmark, blandt andet blandt en af vores største patientgrupper herhjemme: kræftpatienterne.
Forskningen har vist, at forløsning af kreativt potentiale eller det at hengive sig til en kunstnerisk oplevelse, for eksempel musik eller billedkunst, kan være med til at lindre smerter og være en støtte i rehabiliteringen. For eksempel i forbindelse med kemoterapi og lange sygdomsforløb i forbindelse med en kræftdiagnose. Og den viden bliver dagligt omsat til praksis i Kræftpatienternes Hus, Hejmdal, i Århus, der åbnede i september sidste år.
De kurser, der tilbydes kræftramte på Hejmdal, har alle et kreativt element – blandt andet bruges billedværkstedet meget i behandlingen. Og det er en del af en bevidst strategi, fortæller leder af Kræftrådgivningen i Århus Henrik Kruse, der ikke behøver læse internationale tidsskrifter for at blive overbevist om effekten:
– Det er vigtigt for os i Kræftens Bekæmpelse, at det, vi laver, er troværdigt, og at vi ikke bare handler ud i den blå luft. Men vi kan se, at det virker, og det er virkelig noget, patienterne efterspørger, siger Henrik Kruse.
– Når det gælder rehabilitering, skal man spille på mange strenge. Det er komplekst at blive syg, og det er lige så komplekst at være aktiv i en behandling, og derfor skal man have alle sider med. En kombination af fysisk træning, kreativ stimulans og socialt samvær kan tilsammen bidrage til et godt forløb. Det nedsætter kvalmen, man reagerer bedre på kemoterapien, bliver ikke så let træt og kommer lettere igennem kriserne – og det giver rigtig god mening, siger han.