Musik bliver i stigende grad brugt som terapi og medicin

Musikken er for alvor ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem. Både som terapi og egentlig medicin. Med musikterapi kan man især nå mennesker uden et verbalt sprog, siger ekspert

På Rigshospitalet i Køben-havn har musikeren Per Worm spillet musik for primært indlagte børn. –
På Rigshospitalet i Køben-havn har musikeren Per Worm spillet musik for primært indlagte børn. –. Foto: Dennis Lehmann.

lindrerFlere tandlæger gør det, enkelte fysioterapeuter har også fået øjnene op for det, og på adskillige af landets hospitaler kan patienterne lytte til tonerne af behagelig musik, når de ligger til opvågning efter en operation. Forskningen taler ligeledes sit tydelige sprog flere studier peger på, at musik kan have en både angstdæmpende og smertelindrende effekt.

Men musikken kan mere og andet end at være en dosis medicin, som læger, sygeplejersker og andre behandlere bruger til at lindre fysisk og psykisk smerte. Musik kan også bruges som terapi og bliver det i stadig større udstrækning på blandt andet hospicer, i socialpsykiatrien og i forhold til mennesker med hjerneskader.

LÆS OGSÅ:
Musik giver demente livskvalitet

En af dem, der bruger musikken i sit daglige arbejde, er Ulla Worziger, der er indehaver af firmaet Mindful music. Hun er cand.mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet, som er det eneste sted i landet, hvorfra den femårige uddannelse som musikterapeut kan tages. Hun er ikke i tvivl om, at musikterapien kan noget helt specielt.

Med musikterapi kan vi nå de allersvageste på en måde, som andre ikke kan. Vi kan måske nå den døende, som i livets allersidste fase ikke har andet tilbage, vi kan aflæse, end sit åndedræt, de demensramte med fragmenteret selvoplevelse og hukommelse og mennesker med hjerneskade, hvis sprogcenter blandt andet er blevet beskadiget, siger hun.

Selv har Ulla Worziger arbejdet med mange forskellige patientgrupper, blandt andet børn med medfødt hjerneskade, udviklingshæmmede og ældre døende på plejehjem. Og selvom der er stor forskel på, hvordan man arbejder med de enkelte grupper, er der ét fællestræk.

Det, vi kan som musikterapeuter, er at fremme kommunikation med og kontakten til nogle mennesker, som ikke kan kommunikere og kontaktes på almindelig vis. Vi kan skabe et kommunikativt samvær, hvor der tales igennem musikken, og hvor vi kan bryde den sociale isolation, som de her mennesker af forskellige årsager lider under, siger hun.

En af de grupper, som Ulla Worziger arbejder meget med, er udviklingshæmmede, som særligt hvis de slet intet sprog har kan være svære at kommunikere med. Måden at få skabt kontakten fra musikterapeutens side på kan være at imitere de lyde, som klienten laver, så vedkommende på den måde føler sig anerkendt og forstået.

Jeg tager altid udgangspunkt i de lyde og bevægelser, de udviklingshæmmede har, og så prøver jeg at matche og spejle dem og sætte dem ind i en musikalsk ramme. Ofte vil det bestå i, at jeg improviserer en melodi og/eller en rytmisk frase til de lyde, de giver, siger hun og fortæller, at det har en stærk virkning.

Det kan selvfølgelig virke grænseoverskridende, at man sidder og efterligner de lyde, som en udviklingshæmmet laver. Men de reagerer meget stærkt på det, fordi de på den måde er med til at præge det musikalske samvær og derfor føler sig hørt. På samme måde som vi andre føler os anerkendt, når vi mærker, at omverdenen tager det op, som vi ytrer, forklarer Ulla Worziger.

Når man taler om musikterapi, er det ifølge Ulla Worziger vigtigt at vide, at der ikke bare er én fasttømret forståelse af fænomenet. Musikterapi kan tage sig ud på mange måder, alt efter hvilket menneske man har med at gøre. Hos personer med psykiske eller sociale problemer med et veludviklet verbalt sprog kan musikterapien også indeholde egentlig samtale, hvor man taler om de følelser, tanker og fornemmelser, som patienten oplever ved at høre et stykke musik eller ved at improvisere med musikterapeuten.

Også demente og mennesker, der ligger for døden, kan have stor glæde af musikterapi. Der er blandt andet videnskabelig dokumentation for, at palliative patienters livskvalitet kan forbedres væsentligt med musik. De døende vil blandt andet opleve færre smerter, ligesom deres åndedræt kan lettes.

Selvom flere og flere i behandlingssystemet har fået øjnene op for musikterapi, er der stadig brug for en mere udbredt viden om, hvad den kan bruges til, mener Ulla Worziger.

Vi har stadig brug for i bredere kredse at komme af med opfattelsen af, at musikterapi er noget hokuspokus. Det er lykkedes os blandt andet i forhold til hospicerne, hvor halvdelen i dag har ansat musikterapeuter, siger hun og fortæller, at man på nogle punkter er langt bagud i forhold til udlandet.

I udlandet er der stor anerkendelse af, hvor langt fremme vi er forskningsmæssigt her i Danmark. Derfor er det også lidt absurd, at der stadig er så megen skepsis på området herhjemme, siger Ulla Worziger og fortæller, at man blandt andet i Tyskland kan få en lægelig henvisning til en musikterapeut, hvis man har et barn med autisme.

De fleste af os kender nok til, at man kan sætte et stykke musik på, som kan vække særlige minder eller fremkalde glade, udadvendte følelser eller melankolske, triste og sågar vrede følelser, og derved vil man også kunne forstå, at musiks umiddelbare kontakt til følelseslivet kan professionaliseres, siger hun og pointerer, at musikken også kan bruges i forhold til mindre alvorlig sygdom.

Musikken kan også anvendes meget effektivt i terapi for mennesker i mere almene selvudviklingsprocesser ved at fungere som et meget stærkt supplement til den psykodynamiske samtale, siger hun.

Hertil kommer, at musikken som tidligere nævnt også kan anvendes som en slags medicin i forbindelse med eksempelvis hospitalsophold og hos tandlægen. Men dette adskiller sig ifølge Ulla Worziger fra egentlig musikterapi, da musikken ikke specifikt tilrettelægges efter den enkelte patients præferencer og udtryk, men dog alligevel giver ganske god mening.

Der er forskning, der viser, at det at lytte til beroligende musik kan udløse hormonet oxytocin, der virker beroligende og nedsætte stresshormonet cortisol. Desuden kan det mindske behovet for smertestillende medicin og sovemedicin samt sænke stress, angst og smerteniveauet, påpeger Ulla Worziger.

Et af de steder, hvor man benytter sig af musik som en form for lindrende medicin i forhold til angst og nervøsitet, er på Håndkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Her har man højttalere på operationsstuen og har allerede gennem otte-ni år spillet beroligende klassisk musik under operationerne. På afdelingen er det også muligt for patienterne at medbringe deres egen musik.

Stort set alle vores patienter er vågne under operationen, og nogle af dem er meget nervøse. De bliver opfordret til at tage musik med, som de godt kan lide. Når patienterne får musikken i ørerne, er det helt tydeligt, at det hjælper på deres nervøsitet. De lukker sig inde og koncentrerer sig kun om musikken og får på den måde fokus væk fra operationen, siger Elsebeth Jensen, der er sygeplejerske på afdelingen.