Muslim i et krydsfelt

Formand for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan er vokset op med muslimske traditioner og kristne julegudstjeneste

Sherin Khankan er, med egne ord, fundamentalistisk muslim. Hun mener, at Koranen er Guds åbenbarede ord, som skal følges og efterleves. Og med den holdning kunne man vælge at proppe hende ind i det skræmmebillede af ekstremister og morderiske galninge, som nogle politikere og samfundsdebattører forsøger at tegne efter terrorangrebet på USA, hvor ordet »fundamentalist« i høj grad er blevet ensbetydende med noget uønsket og farligt.

Men intet ville være mere forkert. I Sherin Khankans øjne er ordet fundamentalisme på ingen måde uforeneligt med livet i Danmark og med et demokrati i konstant bevægelse.

Tværtimod ser hun det som sin pligt at bidrage til en fortsat udvikling af islam i Danmark, så den hele tiden bevarer og styrker sin berettigelse som livsgrundlag. En pligt, der har resulteret i, at hun sammen med en række andre muslimske organisationsfolk netop har været til møde med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i kraft af sin rolle som medstifter og formand for organisationen Forum for Kritiske Muslimer. En organisation, der ifølge den 26-årige Sherin Khankan er baseret på kritik og selvkritik og som har det som sit primære formål at adskille religion og politik.

- Islam er ikke et smykke, du bærer om halsen som et symbol. Det er en personlig overbevisning, baseret på næstekærlighed og respekt, som du skal leve efter. Men den mister sin berettigelse, hvis den ikke udvikler sig i forhold til det samfund, vi lever i. Ja, jeg er fundamentalist, for jeg tror på, at Koranen er Guds åbenbarede ord, men stik imod hvad mange mener, betyder det ikke, at jeg ikke anerkender andre sandheder. Ordet fundamentalisme betegner i neutral forstand blot det at være troende, og dermed er det fuldt ud foreneligt med et demokratisk samfund. Men jeg ønsker samtidig at fortolke Koranen, og det er netop i fortolkningen, at muslimer adskiller sig fra hinanden, siger Sherin Khankan, der betegner sig selv som en del af den såkaldte »euro-islam«.

Den fyldte bogreol i den lyse og højloftede lejlighed på Amager taler sit eget tydelige sprog om Sherin Khankans ønske om at fordybe sig i religiøse spørgsmål. Koranen findes på arabisk og engelsk i adskillige udgaver, og Bibelen er der også blevet plads til. Spørgsmålet om, hvad det vil sige at være troende, og hvordan troen skal forvaltes, har hun forholdt sig til fra barnsben. Hendes mor stammer fra Finland og er kristen, hendes far er politisk flygtning fra Syrien og muslim.

- Jeg er født og opvokset i et krydsfelt mellem to religioner, og jeg har i praksis set og levet med de mange ligheder, der findes i kristendom og islam. Derfor har det altid været naturligt for mig at være kritisk overfor min egen måde at forvalte og udøve min tro på. Kompromiset har altid været mit naturlige udgangspunkt, siger Sherin Khankan, som er ved at skrive speciale i religionssociologi på Københavns Universitet.

At man i nogle muslimske kredse ikke er begejstrede for opfordringen til at forholde sig mere kritisk til islam, ved hun udmærket.

- I Forum for Kritiske Muslimer bliver vi blandt andet beskyldt for at undergrave fundamentet i islam. Men det er så ufrugtbart at føre en kamp om, hvem der er de sande muslimer. Det skaber kun splittelse, og hidtil har det jo heller ikke været muligt for danske muslimer at samarbejde. Det afgørende er, hvordan man opfører sig og praktiserer sin tro. Vi arbejder for en anerkendelse af den religiøse mangfoldighed i Danmark, siger Sherin Khankan, som netop understreger ordet »anerkendelse«.

- Tolerance er ikke nok. Vi vil anerkendes, forstået på den måde, at man ikke er en dårligere eller bedre muslim, fordi ens religiøse opfattelse adskiller sig fra andres, siger Sherin Khankan, som har boet hele sit liv i Danmark.

Netop i disse dage er hun bekymret over udviklingen i det muslimske samfund i Danmark. De moderate muslimer får det sværere og sværere i forhold til de meget yderligtgående muslimer, som vinder indpas.

- Der er især Hizb-ut-Tahrir, Befrielsespartiet, som markerer sig meget aggressivt. Nogle aviser har skrevet historier om, hvordan Hizb-ut-Tahrir har formået at få stærkt kriminelle unge ud af det kriminelle miljø ved at gøre dem til rettroende muslimer. Men personligt foretrækker jeg kriminelle fremfor fanatiske religiøse, som oplæres i at gå imod demokrati og menneskerettigheder, og som hader værdierne i det land, de lever i, siger Sherin Khankan.

Forum for Kritiske Muslimer er dog ikke kun tænkt som en modorganisation til de muslimer, der afviser en modernisering af islam. Også danskernes fordomme om islam skal aflives.

- Mange danskere siger faktisk det samme som de muslimer, der kritiserer os, nemlig at religion og politik ikke kan adskilles i islam, og at muslimer derfor ikke kan integreres fuldt ud i det danske samfund, fordi det kræver, at de skal gå på kompromis med deres tro. Men vi vil afmystificere islam. Ud af koranens mere end 6000 vers er det kun godt 350 vers, der har et tydeligt juridisk indhold, der kan defineres som sharia eller love.

Profeten Muhammed var efter min overbevisning først og fremmest en religiøs leder, ikke en konge eller politiker. Selvfølgelig har ens religiøse opfattelse betydning for ens politiske holdninger, og politik er i høj grad baseret på etiske og moralske principper. Men religionen skal ikke diktere politikken eller omvendt, siger Sherin Khankan, som selv er politisk aktiv i Det Radikale Venstre.

rasmussenkristeligt-dagblad.dk

Blå bog

n Ann-Christine Sherin Khankan

26 år. Født og opvokset i Danmark. Hendes mor er fra Finland, mens hendes far er fra Syrien.

Medstifter og formand i Forum for Kritiske Muslimer.

Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse i København.

Foredragsholder om islam.

Studerer religionssociologi på Københavns Universitet og har boet halvandet år i Damaskus i Syrien og et halvt år i Egypten som et led i sit studium.

Er forlovet.