Et får, to får, tre får, fire får At tælle får ved aften- og nattetide er sjældent forbundet med stor fornøjelse. Tværtimod kan følelsen af desperation let hobe sig op, jo flere får man får talt sig frem til, fordi det som regel er ensbetydende med, at man har svært ved at falde i søvn.
En trøst, når man ligger og forestiller sig de små uldne dyr springe over buk, kan dog være, at man langtfra er alene om at ligge vågen. 10 til 20 procent af alle danskere menes nemlig at lide af kroniske søvnproblemer, mens cirka halvdelen af befolkningen i kortere eller længere perioder vil opleve søvnbesvær. Det er nemlig slet ikke så unormalt at have perioder af sit liv, hvor man må kæmpe for at få sin nattesøvn.
Hvis du spørger mennesker, om de lider af søvnbesvær, vil du opleve, at rigtig mange svarer ja. Men det er vigtigt at huske på, at der er et stort normalområde inden for søvn, så selvom man føler, at man har svært ved at sove, betyder det langtfra, at man kan diagnosticeres med en egentlig søvnsygdom, siger Poul Jennum, der er professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin ved Københavns Universitet og Glostrup Hospital.
LÆS OGSÅ: Vi kan lære nyt, mens vi sover
Når mange danskere klager over søvnproblemer, hænger det sammen med myten om, at den gode nattesøvn består af syv til otte timers uafbrudt søvn. Men sådan er vi slet ikke indrettet. Hver nat har vi helt op til 25 opvågninger mange af dem så kortvarige, at vi ikke når at registrere dem. Men de har dog deres berettigelse, fortæller Poul Jennum.
De mange korte opvågninger er en slags indbygget overvågningssystem, hvor vi bare vågner for at kunne konstatere, at vi lever, at alle har det godt, og at huset ikke brænder, og at jeg derfor trygt kan sove videre. Så det er bestemt ikke det typiske, at man sover en hel nat igennem, tværtimod, siger han og opfordrer til, at vi bliver bedre til at acceptere, at vi i perioder af vores liv sover dårligere end andre.
Men nogle mennesker lider af en form for søvnproblemer, som blandt andet kan være relateret til sværere søvnforstyrrelser, psykiatriske, neurologiske og medicinske sygdomme, anvendelse af medicin og kronisk alkoholforbrug. Disse tilstande kan være særdeles plagsomme og stille krav om udredning og behandling.
Og så skal man ifølge Poul Jennum huske på, at kravene til det moderne menneske er mere sammensatte end tidligere, og at der er forventninger om tilstedeværelse på flere og flere tidspunkter af døgnet blandt andet som følge af tilkomsten af nye teknologier.
Vi har en dynamik i dag, der siger, at vi ikke må være triste, ikke må have hovedpine og ikke have søvnproblemer. Men mange af os vil altså opleve perioder med søvnproblemer gennem hele livet, som typisk begynder i 20-årsalderen og topper i 50-60-årsalderen, siger Poul Jennum og pointerer, at kvinder oftere end mænd lider af søvnbesvær.
Forskellen mellem de to køn skyldes blandt andet de hormonelle ændringer, som kvinder gennemgår under menstruationen, som kan rykke ved døgnrytmen, ligesom svedeture i overgangsalderen også kan koste i søvnregnskabet. Derudover knytter søvnbesvær sig ofte til smerter og depressioner, som kvinder oftere rammes af end mænd.
Plages man periodevis af besvær med at sove, er der dog heldigvis forhold, man selv kan gå ind og ændre på for at komme problemet til livs. Det gælder blandt andet om at opretholde en sund og regelmæssig levevis, hvor man går i seng og står op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, og så er det en dårlig idé at spise store portioner mad, umiddelbart lige inden man går i seng. På samme måde har koffeinholdige drikke som kaffe, te og cola dårlig indflydelse på nattesøvnen.
Hvis man oplever store problemer med sin søvn, bør man altid konsultere sin læge, men løsningen er ikke at udskrive en masse sovemedicin. Dels løser det ikke dine søvnproblemer på sigt, og dels bliver man hurtigt afhængig af det, siger han.
Det til trods tager hver 10. dansker regelmæssigt sovemedicin.
Carsten Sommersko, der er uddannet sygeplejerske og i dag driver konsulentvirksomhed, tror generelt ikke på sovepiller som vejen ud af søvnbesvær. Allerede tilbage i 1980erne udviklede han, efter at have været tæt på problemet dels på plejehjem, dels i psykiatrien, nogle afspændingsøvelser, som man kunne lytte til, når man lå og skulle til at sove. I dag har han videreudviklet øvelserne og udgiver dem både på cd og som mp3-filer.
Han mener ligesom Poul Jennum, at søvnproblemer nok kan være belastende, men at de sjældent skal betragtes som sygdom.
Alle mennesker kan falde i søvn. Men problemet er, at man ikke kan falde i søvn, når man vil, og derfor fandt jeg på at lave de her øvelser, der kombinerer afspænding med svag baggrundsmusik, som virker sløvende, og som til sidst vil få dig til at falde i søvn, siger han.
Ifølge Carsten Sommersko virker afspændingen bedst, hvis man koncentrerer sig om at appellere til følesansen, fordi det hurtigt bliver kedeligt, og man derved lettere falder i søvn.
Mærk din storetå, hvordan den langsomt slapper helt af og bliver blød, virker altså bedre end, Forestil dig et flot billede af en gul kornmark, hvor man appellerer til synssansen. Derfor taler Carsten Sommersko på sine udgivelser også til følesansen og gør det i et gradvist langsommere og langsommere tempo, som sammen med en ligeledes svagere og svagere baggrundsmusik får den lyttende til at falde hen.
Afspændingsøvelserne har også til formål at ændre tankernes fokus, for intet er mere belastende end at gå i seng med bekymringer, mener den tidligere sygeplejerske.
Hvis du for eksempel har fået et lille eftersmæk i skat, kan du jo risikere at være gået fra både hus og hjem, inden du falder i søvn. Men næste morgen ser situationen sjældent helt så sort ud, som man lå og bildte sig ind aftenen før, da man ikke kunne sove, siger Carsten Sommersko.