Det er lørdag, og egentlig er det tid til at få købt ind og ordnet vasketøjet. Men 15 kvinder fra Aalborg og i alderen 16 til 54 år har taget en time ud af programmet for at dyrke stripfitness i et af byens førende træningscentre. Tøjet skal blive på, men koreografien er hentet fra stripteasens verden.
Det er lørdag, og egentlig skal der spilles fodbold på banen i Herfølge. Men to seksårige drenge er faldet i snak. Ikke om sport, men om sex. "Skal du have med dildoen,", spørger den ene dreng, da holdets træner, ungdomsforsker, ph.d. Søren Østergaard, beder dem gøre sig klar til kampen på grønsværen. Men tager Søren Østergaard, som er leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, de kulturanalytiske briller på, mener han, at drengenes snak og de nordjyske kvinders træningstime hænger sammen: Den brede folkelige kultur er hyperseksualiseret.
"Ukritisk bruger vi nogle former, som gør kvinder til objekter, uden at overveje, hvad det bærer med sig af uheldige kønsstereotyper. Det pornoficerede indgår i mange reklamer, i magasiner, i et tv-program som ?Paradise Hotel? og på mange sider på internettet. Stripfitness spiller på det i nærmest rendyrket form," siger Søren Østergaard.
Det er fitnessinstruktør Marianne Geir fra Fitness.dk, som viser de nordjyske kvinder, hvordan de skal vrikke og vride. Det er først for nylig, at stripfitness er kommet på programmet i Aalborg, men i flere af kædens andre afdelinger i Vejle, Århus, Odense og København er der tilsvarende timer.
Træningsformen er rullet over centrene som en modebølge sammen med andre sensuelle træningsformer fra Zumba til poledance. I flere af centrene er der venteliste til strip-holdene, og i Aalborg sætter man flere timer på programmet fra efteråret.
Den populære træningsform er blevet kritiseret af enkelte kønsforskere for at pornoficere kvindekroppen. Instruktør Marianne Geir forstår ikke kritikken. Nok låner hun stripdansernes bevægelser, når hun underviser, og hun bruger en stol og et tørklæde i undervisningen, sådan som man kan se det på stripbarer. Men det handler først og fremmest om at gøre noget godt for sig selv.
"Jeg sprang på idéen med det samme. Det handler om at have et frirum til at være kvinde. Vi gør det ikke for at tilfredsstille mænd, men for vores egen skyld," siger Marianne Geir.
Sanne Neergaard er cand.psych. og har i mere end 25 år haft par i terapi. Når kvindelige klienter fortæller, at de er steget på den sensuelle træningsbølge, så hilser hun det velkomment.
"De par, som sidder her i min parforholds-sofa, er generelt ved at kede sig ihjel. Kunne vi få kvinden til at danse rundt hjemme i stuen, så ville mange problemer være løst. Og der er en udvikling på vej i den retning. Det erotiske bliver mere stuerent i disse år," siger hun og nævner som et eksempel programmet "Vild med dans".
"Her kan man i prime time se kvinder i stramme kjoler, som lader hænderne glide op af lårene på en måde, så man ikke er i tvivl om, at de har en seksualitet. Det er noget, mange familier ser sammen, og det synes jeg kun er glædeligt," siger hun.
Sanne Neergaard har fulgt den kønspolitiske debat siden de tidlige 70?ere, hvor hun tog på kvindelejr på Femø. Her måtte der hverken medbringes tandbørste eller mascara, for traditionelle kvindelige skønhedsidealer blev set som undertrykkende. Hvordan kan hun tre årtier senere glæde sig over, at kvinder dyrker stripfitness?
"Det handler ikke om underkastelse, men om at tage sin egen krop og sensualitet alvorlig," siger Sanne Neergaard.
Cand.mag. i historie og kønsstudier Anette Dina Sørensen mener, at der er en sammenhæng mellem tilstrømningen til de erotiske træningsformer og den plads, pornografien de seneste 10 år generelt har fået i massekulturen. Hun var som kønsforsker projektleder på det hidtil største nordisk forskningsprojekt om unge, køn og pornografi i Norden i 2006. Undersøgelsen dokumenterede, hvordan porno er blevet en integreret del af ungdomskulturen. Således havde 99 procent af drengene og 86 procent af pigerne i alderen 12 til 20 år set porno mindst én gang.
"Hvor pornografi tidligere var et mere subkulturelt fænomen, så er det med internettet blevet alment tilgængeligt og massekulturelt mainstream de sidste 10 år. Og pornoens kønnede fortælleform er gledet ud i massekulturen, så kvinden i mange sammenhænge skildres som sexobjektet og manden som den, der begærer," siger hun og nævner som eksempel reklamerne for energi-drikken Cult og talrige lingeri-annoncer.
Det er en udvikling, som Anette Dina Sørensen finder svær at kritisere. For mange vil som Sanne Neergaard se det pornoficerede som udtryk for en frigjorthed og et udtryk for, hvordan ligestillede kvinder er frie til at træffe et individuelt valg.
"Jeg mener, det er et blændværk at kalde det for ?frigørelse?. Var det udtryk for virkeliggjort kønsligestilling, burde der være langt flere tilbud til heteroseksuelle kvinder om adgang til billeder af afklædte mænd, der kunne tilfredsstille et kvindeligt blik og begær, samt langt flere mænd på stripholdene, end det reelt er tilfældet i dag."
"Pornoficeringen af det offentlige rum er kodet som frigørelse og kopieringen af dens kønnede fortællinger som individuelle valg. Og hvis du siger fra eller forholder dig kritisk, så opfattes du nemt som enten ikke frigjort nok eller bare som snerpe," siger hun.
Sognepræst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby på Midtsjælland skrev tidligere på året den omdiskuterede bog "Med Gud i sengen", hvor han fremhæver mennesket som et erotisk væsen. Mens Anette Dina Sørensen ser massekulturen som pornoficeret, så mener han, vi lever i en puritansk tid. Og han behøver ikke andet end en tur til stranden for at stille denne diagnose.
"Vi bliver mere og mere tildækkede. Aldrig har jeg set mænd i så lange shorts som denne sommer. Og kvinder er også langt mere tildækkede end tidligere. Det er kun glædeligt, hvis flere vil tiltale os som erotiske væsner og ikke udelukkende fokusere på os som forbrugere," siger han og genfortæller, hvordan han forleden gik opmuntret hjem fra gudstjenesten efter at have hørt en 60-årig dame begejstret berette, hvordan hun netop var begyndt at dyrke en af disse nye, sensuelle træningsformer.
"Ideelt set kan det bruges til at fremme vores kultur med hinanden. Men hvis erotikken bliver buret inde i et goldt træningscenter, hvor man hylder psykologiens mantra om, at man skal elske sig selv, så bliver det til indadvendt, kvalmende selvoptagethed. De fleste af os har ikke problemer med at elske os selv. Den svære øvelse består i at elske andre," siger Poul Joachim Stender.
Tilbage til ungdomsforskeren og fodboldtræneren Søren Øster- gaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Ligesom Anette Dina Sørensen finder han det svært at tale mod pornoficeringen af det offentlige rum, fordi en sådan kulturkritik forbindes med en hæmmet bornerthed. Men når han ser, hvordan mindreårige piger trækker i t-shirt med den ikoniske Playboy-kanin på trøjen, og hører små drenge tale om dildoer, vil han gerne indtage rollen som puritaner på de opvoksende generationers vegne.
"Hvis min datter kom hjem med en kanin på trøjen, så ville jeg synes, at der var noget i min opdragelse, som var gået galt. For de ved jo ikke helt, hvad det er for nogle signaler, som den kanin sender, og kommer ukritisk til at tage ting til sig, som bærer nogle meget skæve kønsroller," siger han.
Sociologisk kan man sige, at ungdomskulturen udleves i tre rum: det private, det offentlige og det virtuelle rum. Det er særligt i det virtuelle rum, at børn og unge får kendskab til den hyperseksualiserede kultur, men det, de oplever i det virtuelle rum, er ikke isoleret til dette univers. Som et eksempel på, hvordan det, man kan opleve i det virtuelle rum, ikke er et isoleret univers, nævner Søren Østergaard de erotiske danseformer, som mest kendes fra stripkulturen fra letpåklædte kvinder, som danser omkring en stang, poledance, eller på skødet af en mand som lapdance.
"Engang var poledance et fremmedord, men i dag ved mange børn, hvad det er, fordi de har set det på nettet. En gang hørte lapdance for eksempel til på stripklubber, men nu er det noget, som 14-årige piger kan danse til en klassefest i folkeskolen. På samme måde med stripfitness. I dag er det en måde at komme i form på, men nogle usikre unge piger vil tro, at de skal opføre samme show for kæresten. Ting bevæger sig fra det virtuelle rum og over i det offentlige, og der er en ukritisk tagen til sig af en adfærd, som bærer nogle lidt trælse kønsroller i sig."
Søren Østergaard mener, børn og unge har brug for et kritisk filter for at begå sig i en hyperseksualiseret tid. Af undersøgelsen "Betweenagere?", som Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik står bag, fremgår det, at 7 ud af 10 af eleverne i 3. til 5. klasse ikke taler med deres forældre om, hvilke hjemmesider de besøger.
"Man kan ikke sætte hegn op, men man kan grave nogle vandhuller, hvor man kan sørge for af og til at tale med ens børn og unge om, hvad de ser på nettet, og hvad det mon gør ved dem," siger Søren Østergaard.
leder side 16