Den rammer som et lyn fra en klar himmel pludselig og uden varsel. Begynder midt i brystet og breder sig herefter som en indre, ustyrlig varmebølge til resten af kroppen og ansigtet, hvor den får kinderne til at blusse og tøjet til at synes trangt og varmt.
Sådan forklarer nogle kvinder de såkaldte hedeture, der er tæt forbundet med den kvindelige overgangsalder, også kaldet klimakteriet. Men selvom hedeturene oftest er det, der forbindes med at være nået overgangsalderen, er der flere andre symptomer knyttet til denne livsperiode, og en del af dem kommer ofte bag på kvinderne.
LÆS OGSÅ: Unge skal lære sundere livsstil
Søs Wollesen, der ud over at være læge også er zoneterapeut og psykoterapeut, har med sin nye bog Fri mig for flere hedeture. Værd at vide om hjælp til symptomer i overgangsalderen ønsket at give et mere helstøbt billede af overgangsalderen og dens mange symptomer end det, mange kvinder i dag er i besiddelse af.
Ifølge Søs Wollensen sker det nemlig ofte, at bekymrede kvinder går til lægen med symptomer, som de frygter er tegn på sygdom, men som i stedet viser sig at være tidlige indikationer på den forestående overgangsalder.
Mange kvinder har det værre i årene op til overgangsalderen end i selve perioden. De oplever forskellige slags ubehag, både fysiske og psykiske, og går til lægen, fordi de bliver bekymrede. Ofte vil lægen fortælle kvinderne, at symptomerne, som eksempelvis kan være uregelmæssige menstruationer, hovedpine og humørsvingninger, hænger sammen med, at de er stressede, og overser dermed helt, at kvinder, allerede 5 til 10 år før, de kommer i overgangsalderen, kan have forskellige gener, siger Søs Wollesen.
Hun mener derfor, at det ville være en fordel, hvis de praktiserende læger i langt højere grad forberedte kvinder på, at kroppen i årene frem til overgangsalderen vil køre rundt med dem, og at de eksempelvis kan opleve perioder uden ægløsning, lidt skedetørhed og måske øget svedtendens. Når der ikke er ægløsning, bliver der heller ikke dannet særlig meget af det ene af de kvindelige hormoner. Dermed er startskuddet gået for de indledende manøvrer til den egentlige overgangsalder og menopause (sidste menstruation).
LÆS OGSÅ: Religiøse danskere undgår kræftsygdomme
Mange forbinder overgangsalderen med alderdom og noget, der ligger langt ude i fremtiden, og de fleste bliver overraskede over, at de måske allerede, når de er 35 år gamle, kan begynde at få cyklusser, hvor der ingen ægløsning er, siger hun.
I Danmark kommer de fleste kvinder i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år, og det første egentlige tegn er ophøret af menstruation. Dette kan dog ske gradvist, således at de månedlige blødninger langsomt bliver svagere og af kortere varighed, men for nogle ophører det også fra den ene måned til den anden.
Ud over de velkendte hedeture sker der som sagt også andre fysiske forandringer i overgangsalderen. Huden bliver tørrere, hårets struktur ændrer sig og mister kraft, og nogle får også synsforstyrrelser, muskel- og ledsmerter, samt hovedpiner, der for nogle kan tangere migræne, fortæller Søs Wollesen. Desuden er der de mentale ændringer, hvor en del kvinder især i de første år kan opleve en øget tendens til udtalte humørsvingninger, tristhed og grådlabilitet.
For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at man tilbød kvinder i overgangsalderen hormonbehandling for at mindske disse gener. Men efter at der blev fundet en sammenhæng mellem hormonbehandlingerne og visse kræfttyper brystkræft og livmoderkræft er lægerne blevet mere forsigtige.
I dag er man blevet meget varsom med, hvad man giver. Førhen hed det hormonsubstitution, og man gav bare kvinderne den mængde hormon, de selv plejede at producere. I dag kalder man det hormonterapi, og man giver den lavest mulige dosis i kortest mulige periode. Og helst ikke i mere end fem år, for så er risikoen for at udvikle kræft mindre, siger Søs Wollesen.
I dag er det 17-20 procent af alle danske kvinder i overgangsalderen, der modtager hormonterapi, og det er primært kvinder, hvis livskvalitet er markant forringet. Ifølge Søs Wollesen er det vigtigt, at man som læge støtter de plagede kvinder, men også oplyser om, at det ofte er muligt at slippe hormonerne igen, hvis man formår at ændre sin livsstil.
Hvis kvinderne selv er motiverede til at foretage nogle ændringer med hensyn til kost og motion, kan det faktisk lade sig gøre at skære væsentligt ned på den periode, hvor det ellers kan føles nødvendigt at modtage hormonterapi, siger hun og nævner som eksempel en kvinde fra sin egen lægepraksis, som efter 15 måneder med hormoner og livsstils-omlægning ikke mere havde brug for hormontilskuddet.
Og livsstilen har afgørende indflydelse på overgangsalderen. Ikke kun når man er indtrådt i overgangsalderen, men også i årene inden, da sund levevis kan være med til at udsætte den flere år.
Hvad angår selve kosten, er indtagelsen af tilstrækkeligt med fede fisk, der indeholder meget fiskeolie, vigtig. Grønne grøntsager samt bælgfrugter indeholder planteøstrogen og kan være med til at mindske hede- og svedeture.
Motion spiller også en vigtig rolle, og når man er kommet i overgangsalderen, bør man vælge sine motionsformer med omhu, fortæller Søs Wollesen.
Mange kvinder har det med at vælge de motionsformer, der forbedrer konditionen, og ser så helt bort fra styrketræning. Men når man kommer i overgangsalderen, er det vigtigt, at i hvert fald en tredjedel af de fysiske udfoldelser er styrketræning, og jo ældre man bliver, jo mere skal den fylde, siger hun og påpeger i samme ombæring de faktorer, der kan være medvirkende til, at kvinder kommer tidligt i overgangsalderen.
Ifølge videnskabelige undersøgelser kan rygning fremskynde overgangsalderen, men Søs Wollesen mener, at også andre ting har indflydelse.
Kvinder, der har et højt alkoholindtag, er overvægtige og måske kører et hårdt liv i overhalingsbanen, kan risikere at komme tidligt i overgangsalderen og også få en overgangsalder præget af mange gener.