Sådan fik fasten sin form i folkekirken

Den kristne faste varer fra askeonsdag og frem til påske. Men fasten har ikke altid haft den form, den har i dag

Kors p?irke i solnedgang. Vor Frue Kirke - K?havns Domkirke -set fra Rundet?.
Kors p?irke i solnedgang. Vor Frue Kirke - K?havns Domkirke -set fra Rundet?. Foto: Christian Lindgren.

Kirkeårets fastetid indledes askeonsdag, der i år falder onsdag den 9. marts, og strækker sig frem til påskedag. Sammenlagt varer fasten 40 dage, når man ikke tæller lørdage og søndage med. Men fasten har ikke altid haft den form, den har i dag. I kirkens første århundreder gik fasten fra og med langfredag og til og med påskenat. Fasten blev kaldt for "den hellige tre dages faste", men varede altså blot to et halvt døgn, hvor man forventedes at holde en streng faste.

Efter år 400 udvides den fastetid, så den omfatter hele den stille uge fra palmesøndag og frem til påskedag. Fra cirka år 600 går fasten fra midfastesøndag og frem til påske, hvor man konsekvent efterlevede faste spiseregler. I det 7. århundrede kommer askeonsdag til, som i dag markerer indgangen til fastetiden. Men samtidig med at fastetiden blev længere, begyndte man at gøre forskel på dagene. Nogle dage var med mild faste, andre dage med streng faste, og lørdage og søndage var ikke fastedage.

Det var ikke bare kosten, som var ændret i fastetiden. Formålet med fasten var en fordybelse i påskens budskab. Ved messen påskenat blev mange døbt, og romerkirken organiserede dåbsundervisning af voksne i fastetiden, som skulle døbes denne nat. Og for alle, som var døbte, skulle fasten bruges til refleksion over dåbens teologi. De tekster fra Bibelen, som læses ved højmessen i fastetiden i vores tid, afspejler, at fastetiden er tænkt som en tid til at reflektere over, hvad det vil sige at være kristen.

Reformatoren Martin Luther (1483-1546) protesterede mod de strenge regler for fasten. I 1522 skriver han: "...Det er løgn, når man siger, at Sankt Peter har indstiftet fasten, og at det er et kirkens bud og en dødssynd i fastetiden eller i adventstiden at spise æg, smør, mælk, kød. For Sankt Peter eller kirken fastsætter eller lærer ikke noget imod Kristus."

Luther afskaffede ikke fasten som disciplin, men det var afgørende for ham, at man ikke fastede med det formål at gøre sig fortjent til frelse.

Efter Reformationen i 1536 blev det udbredt med fastegudstjenester i Danmark. Både onsdage og fredage i fastetiden blev der holdt undervisende prædikener i fasten. I en prædiken fastelavnssøndag 1837 gjorde Grundtvig (1783-1872) op med fasten. Fra prædikestolen i Vartov i København kaldte han fastetiden for "en afskyelig idé". I en kirke, hvor man bekender troen på Jesu opstandelse, mente han, at det var en misforståelse at faste. Nok blev den strenge fysiske faste afskaffet med Reformationen, men mange steder var det stadig skik, at man fastede, inden man gik til nadver. Den skik var udbredt blandt kirkegængere langt op i forrige århundrede.

Kilde: Professor emeritus Christian Thodberg.