Vi er ikke administrerende direktører i eget liv

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møllers vidtspredte engagement er samtidig hans persons største svaghed. Engagementet strakte i denne uge også til Folketingets åbningsgudstjeneste, hvor han i tirsdags prædikede i Christiansborgs Slotskirke

"Elendighed er, når håbløshed bliver til kynisme. Når tilværelsen vender vrangen ud på en måde, så man mister sansen for, at livet også er en gave," siger biskop Peter Fischer-Møller. --
"Elendighed er, når håbløshed bliver til kynisme. Når tilværelsen vender vrangen ud på en måde, så man mister sansen for, at livet også er en gave," siger biskop Peter Fischer-Møller. --. Foto: Mette Frandsen.

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

"Jeg er engageret og vedholdende. Jeg bliver meget let begejstret og har en stor nysgerrighed, der gør, at jeg ofte kaster mig ud i mange forskellige opgaver. Senest blev jeg opfordret til at stille op til Danmissions bestyrelse, og det har jeg så lige taget fat på, mens jeg tidligere har været engageret i eksempelvis Præsteforeningen og lokalt foreningsliv på Midtsjælland. Min kone mener dog, at det mest markante ved mig er mit positive menneskesyn."

Hvad er lykke for dig?

"Det er at gå med mit pludrende barnebarn på et halvt år på armen. Eller at gå en tur i haven og smage på dens æbler. Sådan en sanseoplevelse er helt fantastisk. Da vi boede i Haslev, havde vi selv 12 forskellige æblesorter i haven, her i Roskilde er der kun fem, men jeg nyder stadig at sætte tænderne i et æble, jeg lige har plukket fra træet. Og lige nu er det jo sæson, så det passer perfekt."

Hvad er elendighed for dig?

"Elendighed er, når håbløshed bliver til kynisme. Når tilværelsen vender vrangen ud på en måde, så man mister sansen for, at livet også er en gave, kan det slå indad, så også tilliden til eller glæden ved andre mennesker går i stykker. Så er der kun den rene kamp for overlevelse tilbage."

Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

"Den er svær at svare på, for helte og heltinder hører jo på en måde til i eventyrets verden, hvor tingene er mere sort-hvide end her i virkeligheden. Jeg synes, at noget af det fantastiske ved de evangeliske beretninger er, at selv Jesu nærmeste fremstår som mennesker med fortrin og fejl.

Men der er nogle mennesker, der har været til stor inspiration og har betydet meget for mig. Grundtvig har eksempelvis haft stor indflydelse på den teologiske side af mit liv, mens min farfars søster, som jeg kaldte faster Gudrun, har betydet meget for mig i min barndom. Hun var sådan en dejlig kone, der altid gerne ville finde på sjove lege eller sætte sig og læse højt af H.C. Andersens eventyr.

Senere kom den netop afdøde skipper Frohn på "Fulton", som jeg sejlede på sommertogter med i nogle år efter gymnasiet, til at betyde noget særligt for mig. Han lignede og opførte sig ikke som en renskuret helgen, men netop sådan kom han til at åbne nogle horisonter for os, der sejlede med."

Hvornår føler du dig mest misforstået?

"Det gør jeg i diskussioner, hvor den, man snakker med, siger ?Det siger du bare for at...?. Når nogen siger sådan, så tillægger man den anden et fordækt motiv for udtalelserne i stedet for at lytte til personen og tage hans ord for gode varer. Man stoler ikke på, at vedkommende siger det, han mener, fordi han mener det. Det er sådan en motivforskydning, der faktisk svarer til at beskylde modparten for at lyve, og det er nu engang forbandet svært at komme videre i en diskussion derfra."

Hvad er din største bedrift?

"En af de bedrifter, jeg er stolt af, er, at jeg har lært at synge til husbehov. I skolen blev jeg i musiktimerne sat uden for døren, fordi læreren syntes, jeg sang forfærdeligt, men senere har jeg lært at få det til at lyde nogenlunde. Så nu kan jeg synge med på salmerne under gudstjenesterne og nyder det.

Som dreng var jeg også ordblind og havde svært ved at læse og skrive i skolen, så jeg synes også, det er lidt af en bedrift, at jeg i dag kan have et arbejde, som i høj grad består af at læse og formulere mig fornuftigt. Det er en udfordring, jeg har overvundet.

Men min største bedrift, som jeg dog slet ikke kan tage æren for alene, er et godt ægteskab. Det glæder jeg mig hver dag over."

Dine største fejl?

"Jeg har svært ved at sige nej. Jeg engagerer mig netop i mange forskellige projekter, og ofte spreder jeg mig over for meget. Så ender det med nogle løse ender og for mange papirer, der hober sig op på mit skrivebord."

Din sindsstemning lige nu?

"Eftertænksom. Og munter. Eftertænksom, fordi jeg bliver stillet nogle store og svære spørgsmål, jeg ikke normalt tænker så direkte over, og munter bliver jeg af samtalen."

Hvilken dyd er den vigtigste?

"Jeg havde først tænkt mig at svare ?tålmodighed?, men så kom jeg i tanke om et ord, som Testrup Højskoles forstander, Jørgen Carlsen, har fundet på: ?forundringsparathed?. Det er et modsvar til det nok så moderne udtryk at være ?forandringsparat?, men for mig det er langt vigtigere at bevare sin nysgerrighed hele livet igennem og stadig kunne forundres."

Hvad betragter du som din største ulykke?

"Jeg har heldigvis været forskånet for de store ulykker i mit liv. Selvfølgelig oplever alle dødsfald blandt familie og venner, men jeg selv personligt har endnu ikke været ramt så hårdt."

Dit motto?

"Jeg har ikke mit eget motto, men kan godt lide Karen Blixens ?Je responderay?, der betyder ?Jeg vil svare? (stammede fra elskeren Denys Finch Hattons våbenskjold, red.). Det handler altså ikke kun om at tale, om selv at sætte kursen. Vi er ikke vores egne livs administrerende direktører. Jeg er optaget af at lytte til og svare på, hvad andre mennesker og tilværelsen møder mig med af synspunkter og opgaver. Og så hænger det at svare også sammen med at stå til ansvar."

dalsgaard@k.dk