Danskerne flytter langt mindre over længere afstande, end man hidtil har troet. Og når vi flytter, er det først og fremmest med ønsket om en ny bolig, og ikke fordi vi har fået nyt job.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt antallet af danskere, der skiftede landsdel, med 12 procent fra 2006 til 2009. Sidste år flyttede 96.576 danskere fra en region til en anden. Og går man 15 år tilbage, viser tallene en lille tendens til lavere flytte-aktivitet i dag end dengang.
De fleste flytninger sker inden for den samme kommune, så man fortsat kan have kontakt til de samme mennesker, blive i det samme arbejde eller på den samme uddannelse som hidtil.
"Trægheden med at bryde op og flytte langt væk skyldes i høj grad vores stedbundethed i form af tilknytningen til det sted, hvor vi bor. Det føles meget dramatisk at skulle flytte fra det lokalområde, man kender så godt og føler sig tryg i, og hvor man har sit sociale netværk," siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, der i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, ved Aalborg Universitet har kortlagt danskernes flyttemønstre.
De, der oftest flytter længere væk, er typisk gruppen af helt unge, der rykker til de store byer for at gennemføre en uddannelse.
"De veluddannede bliver revet ud af deres miljø, når de skal læse i København og Århus. Det kan være et problem for udkantsområderne, fordi det kun er få af dem, der kommer tilbage igen. De mindre veluddannede er mere stedbundne, uddanner sig lokalt og bliver boende i området," siger Hans Skifter Andersen.
Tilflyttere til udkantsområderne er ofte personer, der er blevet alene efter en skilsmisse, eller ældre der ønsker at vende tilbage til opvækststedet og gerne vil bo nær familie og venner.
Idéen om, at globaliseringen har gjort danskerne til verdensborgere, holder ikke, siger kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for litteratur, kultur og medier på Syddansk Universitet.
"Danskere har en tendens til at være hjemmefødninge. Forestillingen om, at vi er frie og bevæger os rundt, har ikke bund i virkeligheden. Vi er dybt afhængige af familie og venner, og Facebook og andre sociale medier erstatter ikke nærhed til andre. Globaliseringen har mere at gøre med varer og penge, der flyder over grænserne, end mennesker. Vi kan få produkter i supermarkedet, vi ikke kunne få før, og vi rejser meget, ligesom unge under uddannelse tager på ophold i udlandet. Men vi kommer hjem igen."
"Så den kulturelle og værdimæssige betydning af globaliseringen er ikke nået ret langt. Vi er stadig danskere, vi bor her i Danmark, og min hjemstavn holder jeg fast i," siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Stedbundethed er ikke et specielt dansk fænomen. Til gengæld udskifter vi i højere grad bolig i Danmark, end man gør i andre lande som for eksempel Tyskland, hvilket kan hænge sammen med et mere fleksibelt dansk arbejdsmarked. Men når vi flytter, er det ikke primært, fordi vi har fået nyt arbejde.
"Kun 20 procent af flytningerne over lange afstande skyldes et jobskifte. Omkring halvdelen af dem, der flytter, får ganske vist et nyt arbejde i forbindelse med boligskiftet, men det er som regel, fordi den nye bolig ligger for langt væk fra det gamle arbejde," siger Hans Skifter Andersen.