Psykologiprofessor Dorthe Berntsens nye kontor på 4. sal i en af C.F. Møllers berømte bygninger i Universitetsparken i Aarhus er yderst sparsomt indrettet. Derfor fanger øjet med det samme en tilsyneladende helt unødvendig nipsgenstand: Jantelovens 10 bud brændt ind i et stykke træ, der efterfølgende er lakeret og dermed godt og grundigt bevaret for eftertiden.
LÆS OGSÅ: Hukommelsen kan trænes bedre med skak og musik
Jeg fandt den hos en marskandiser i Skive, som jo var tæt på Aksel Sandemoses hjemegn, og købte den for en tier. Det fascinerer mig at tænke på, at der har siddet et menneske og brændt de her ord møjsommeligt ind i træet. Han må godt nok have været sur, smiler Dorthe Berntsen, der godt kan lide, at de studerende og andre, der træder ind på hendes kontor, lægger mærke til klenodiet og forhåbentlig fatter ironien.
Vi mennesker skal nemlig netop tro, vi er noget. Og at vi er noget, bliver især fastholdt gennem vores erindringer. Med et lettere omskrevet citat af den franske filosof Descartes kan man sige: Vi husker, ergo er vi.
Det er en kendt sag, at vi husker usædvanlige oplevelser bedre end almindelige daglige hændelser. Det første kys fylder mere i hukommelsen end den daglige indkøbstur efter rugbrød og mælk. Heldigvis. Så længe det usædvanlige, vi husker, er noget godt og positivt, er det som regel en kilde til glæde og opmuntring, at minderne dukker op i vores hoveder igen og igen. Men handler det om traumatiske begivenheder i vores fortid, et overfald en mørk aften, en sårende bemærkning eller måske et eller flere svære dødsfald, vi har været vidne til, kan erindringerne været meget ubehagelige og sågar føre til fysiske reaktioner som hjertebanken, svedeture og voldsom gråd. For nogle mennesker kan erindringerne blive så belastende, at de bliver syge af dem, og blandt andet for at blive bedre til at hjælpe mennesker med eksempelvis depression eller posttraumatisk stresssyndrom er det vigtigt at blive klogere på, hvad hukommelse i det hele taget er for noget.
Forskning i erindringsevnen kan hjælpe med at forstå mange psykiske lidelser bedre, og på sigt kan forskningen forhåbentlig være med til at udvikle bedre terapi- og behandlingsformer, siger Dorthe Berntsen.
Hun har de sidste 20 år forsket i hukommelse og erindringer, og i 2010 blev hun leder af Danmarks første og eneste grundforskningscenter for forskning i erindringer. Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning har til formål at undersøge selvbiografisk hukommelse fra et biologisk til et kulturelt niveau.
Selvbiografisk hukommelse handler om det, vi husker fra vores personlige fortid, og har altså ikke nødvendigvis noget med paratviden eller intelligens at gøre. Vi kan aktivt genkalde os minder fra fortiden, hvis vi eksempelvis bliver bedt om at fortælle om vores liv, men det, der interesserer Dorthe Berntsen mest, er de såkaldte spontane erindringer, som er meget lidt udforsket.
Spontane erindringer dukker op af sig selv typisk via sanseindtryk eller associationer. Det kan være en særlig duft, man pludselig støder på, og som minder én om en bestemt episode med en elsket person. I modsætning til en nostalgiker, der tager en tørret rose eller et falmet brev frem med det klare formål at fremkalde erindringen om en tabt lykke, kan vi ikke selv aktivt opsøge de træk, der udløser spontane erindringer, fortæller Dorthe Berntsen.
For at få en dybere forståelse for fænomenet har hun som forsker lavet flere undersøgelser af spontane erindringer. Dataene har hun samlet ved at udstyre en gruppe mennesker med en lille lommebog, hvori de bliver bedt om at notere spontane erindringer i samme øjeblik, som de dukker op. Personerne har efterfølgende svaret på et udførligt spørgeskema. En af konklusionerne er, at vores aktuelle sindsstemning spiller ind på de erindringer, der spontant kommer til os. De lyse minder er mest tilbøjelige til at dukke op, når vi er i godt humør, mens de triste erindringer typisk kommer, når vi i forvejen er nedtrykte.
De spontane erindringer er også i stand til at påvirke vores humør. Det gode humør kan blive styrket, og det dårlige forværret. Det forklarer, hvorfor vi sommetider kan gå og være i dårligt humør uden rigtigt at kunne pege på en årsag, siger Dorthe Berntsen.
Hun påpeger, at de spontane erindringer også har en funktion i forhold til den måde, vi klarer hverdagen på, og hvordan vi gebærder os i samfundet.
Man går ind i sin stue, blikket strejfer tilfældigt telefonen, og man husker med ét, at man har lovet at kontakte en bestemt person, eller man kører forbi posthuset og kommer i tanke om regninger, der skal betales, eksemplificerer hun.
Vores erindringer giver os mange forskellige former for information, så det er helt essentielt, at vi har dem. Kan man ikke huske konkrete begivenheder i fortiden, så har man heller ikke evnen til at forestille sig konkrete, mulige begivenheder i fremtiden. Selvbiografisk hukommelse gør os i stand til at lære af fortiden og lægge planer for fremtiden og er derfor meget vigtig for vores personlige identitet og retning i livet. Vi har en vis konservatisme i vores fremtidsforestillinger, som bygger på erindringen, det vil sige, at vi har svært ved at forestille os ting eller begivenheder, som vi ikke har oplevet før. Når vi sommetider siger, at virkeligheden overgår fantasien, så handler det om, at der sker noget, som vi ikke har nogen erindring om og derfor har svært ved at forestille os.
Dorthe Berntsen er foruden at være psykolog og forsker også forfatter til fem romaner. Den første skrev hun, inden hun begyndte at læse psykologi, og fra litteraturen stammer blandt andet hendes interesse for at grave i, hvad det er, vi som mennesker husker, og hvordan vi gør det.
Jeg var tidligt interesseret i de psykologiske aspekter ved at være kunstnerisk skabende. Jeg tænkte, hvordan kan man forklare, at nogen er i stand til at skabe noget nyt med ord, noget, der ikke er udtrykt på den måde før, hvor kommer de indfald fra?.
I dag mener Dorthe Berntsen, at kunstnerisk skaben blandt andet kommer fra erindringsevnen og i særlig grad de spontane erindringer og forestillinger. Alle mennesker er i stand til at få spontane erindringer, og de fleste får dem ofte, men kunstnere er nok i særlig grad i stand til at investere sig selv i kunsten via sådant spontant bevidsthedsindhold, mener hun.
På Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning vil man blandt andet gerne slå et slag for, at vi mennesker bliver mere reflekterede i forhold til vores erindringer.
Vores erindringer er magtfulde, og vi er derfor meget styrede af dem. Det er for det meste godt, men der er også eksempler på mennesker, hvor deres erindringer står i vejen for, at de kan leve et tilfredsstillende liv. Det kan være soldater, der har været udsat for voldsomme hændelser, som hele tiden kommer tilbage til dem, eller mennesker, som har oplevet stor sorg, der efterfølgende bliver central for deres identitet. Nogle mennesker bruger traumer fra fortiden til at forklare hele deres liv og selvforståelse, og det kan være vejen til depression. Der er det bedre, hvis man kan prøve at negligere de dårlige erindringer og parkere dem som enkeltstående begivenheder. Som regel er det funktionelt, at erindringerne styrer os, men det er altså også godt at slå refleksionen til.