Vigtigt, at hjertets godhed kommer på dagsordenen

Nutidens børn mangler empati, og uden evnen til at indleve sig i andre vil den moderne verden for alvor lide under mangel på forståelse, samhørighed og medfølelse, mens egoismen vil sejre, mener Jesper Juul, familieterapeut

”Kvaliteter som venlighed og det smukke udtryk ’hjertets godhed’ må på dagsordenen – ikke af sentimentale grunde, men fordi det på alle planer mangler i vores samfund,” siger Jesper Juul. –
”Kvaliteter som venlighed og det smukke udtryk ’hjertets godhed’ må på dagsordenen – ikke af sentimentale grunde, men fordi det på alle planer mangler i vores samfund,” siger Jesper Juul. –. Foto: .

Han sætter i bogen Empati det, der holder verden sammen, der udkommer i dag på forlaget Rosinante, i selskab med fem medforfattere fokus på, hvordan børn og voksne kan støttes i at udvikle empati. Flere af bogens skribenter, blandt andre forfatteren Peter Høeg, Jes Bertelsen, der er leder af Vækstcentret, hvor der undervises i spirituel udvikling, og psykolog Helle Jensen har også været med til at stifte Foreningen Børns Livskundskab. En forening, der arbejder for at inddrage mere nærvær og empati i folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Nyt tema: Opdragelsens etiske dilemmaer

Børn skal lære, at deres liv hænger sammen med andres. Mange forældre tilhører den gruppe, jeg kalder ny-­roman­tikere. De er noget konfliktforskrækkede og spiller nærmest et børnevenligt rollespil. Det betyder, at børnene ikke oplever, at deres forældre har personlige græn­ser, at de bliver ulykkelige, urimelig, vrede, ekstatiske og så videre. Det vil sige, at børnene ikke ved, at når man taler til andre mennesker på en bestemt måde, så bliver de kede af det eller kan føle sig krænkede. Resultatet er, at vi ser børn, der mangler evnen til at leve sig ind i andres følelser, siger Jesper Juul.

Ifølge ham er der flere årsager til, at empatien har trange kår. En forklaring er, at børn i dag tilbringer en stor del af deres liv i pædagogiske institutioner, hvor de ansatte er gode til at stimulere børnene.

Det er rigtigt godt, at børn stimuleres gennem eksterne stimuli, men det er mindst lige så vigtigt, at de udvikler evnen til at gå ind i sig selv og mærke efter, hvad der sker derinde. Det er faktisk helt okay at kede sig og bare være sig selv. Det er en del af vores kultur, at vi hele tiden skal være i kontakt med omverdenen, men det skaber uro, og det er ikke overraskende, at flere og flere børn bliver ramt af stressrelaterede psykosomatiske lidelser, siger Jesper Juul.

Derfor synes han også, det er paradoksalt, at vi lever i en tid, hvor voksne dyrker yoga, meditation og mindfulness som aldrig før, mens vi glemmer, at vores børn også har brug for ro og fred fra den moderne verdens mange og vedholdende indtryk.

Alle erkender, at det går for hurtigt i dag, vi har mistet kontrollen over vores eget tempo. Vi har fået et problem, som hverken pædagoger eller lærere kan stille noget op over for. Vi kan sagtens give samfundet og udviklingen skylden, men i stedet må vi hver for sig tage ansvar. Derfor giver vi med bogen vores bud på, hvordan børn kan hjælpes til at finde balance, siger Jesper Juul og understreger, at han ikke er ude på at finde en syndebuk og kritisere forældre, lærere eller pædagoger.

Bogen er en erkendelse af, at vi har et problem, som hverken lærere eller pædagoger kan stille noget op over for. Empati kan ikke læres. Man må opleve det for at udvikle det. Vi har et samfund, der ikke er præget af empati, og det gør det endnu sværere at lære vores børn at være empatiske. Desværre er det sådan, at det meste af det offentlige system har udviklet sig i en uempatisk retning. Tag nu de mange skandaler med misbrugte børn både vores sundhedssystem og sociale system bygger ikke på en interesse i, hvem du er, og hvad der kunne være godt for dig. Der er mange foranstaltninger, men ingen empati, mener familieterapeuten.

For at invitere empatien tilbage i de menneskelige fællesskaber er der brug for en ny måde at tænke på, mener Jesper Juul. Og samfundets beslutningstagere har et stort ansvar for at vende udviklingen og føre danskerne tilbage på en mere empatisk vej.

Der er titusindvis af lærere rundt omkring i landet, der er meget opmærksomme på det her problem, og det er specielt lærere, der underviser i de kreative fag, der har udviklet forskellige veje til at lede børnene ind i et stemningsleje, hvor de kan mærke sig selv og dermed også deres kammerater. Men mit ønske er, at det fra politisk side bliver indført, at der på landets skoler hver dag skal bruges fem minutter på konkrete øvelser, der kan udvikle indfølingsevnen.

Jesper Juuls dom er ikke til at misforså. Hvis vi ikke lærer vores børn at mestre empati, ender vi med et samfund, der i endnu højere grad end i dag vil være præget af selvoptagethed.

Vores samfund er på alle mulige planer ude på et skråplan. Kvaliteter som venlighed og det smukke udtryk hjertets godhed må på dagsordenen ikke af sentimentale grunde, men fordi det på alle planer mangler i vores samfund.