Yoga er i dag motion, men flere steder dukker den spirituelle praksis op igen

Yogaens indtog på fitnesscentrene har gjort en gammel religiøs praksis til nutidig motion. Samtidig bliver yoga andre steder genspiritualiseret for at imødekomme moderne menneskers behov for forankring og meningsfulde fællesskaber

Fitnesskunderne på landets godt 400 kommercielle fitnesscentre kan i dag som den naturligste ting i verden vælge mellem flere forskellige typer yoga. Her er det fitness.dk i Aarhus, hvor udøverne primært kommer for motionens skyld. –
Fitnesskunderne på landets godt 400 kommercielle fitnesscentre kan i dag som den naturligste ting i verden vælge mellem flere forskellige typer yoga. Her er det fitness.dk i Aarhus, hvor udøverne primært kommer for motionens skyld. –. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Måtterne er rullet ud. Skumgummiblokke og vanddunke ligger klar, og fem morgenfriske aarhusianere bliver reflekteret i salens spejlvægge både forfra og fra siden. De er klar til en omgang poweryoga i et af fitness.dks motionscentre.

Sæt jer nu først til rette på måtten med benene over kors. Træk vejret langsomt og dybt. Find jeres eget flow.

LÆS OGSÅ: Tanker kan lindre alvorlige lidelser

Yogainstruktøren Dorte Stoor Vestergaard Nielsen sidder rank foran sine elever. Hun er en lille, slank og veltrænet kvinde.

Det er vigtigt, at I er til stede i nuet og fokuserer på vejrtrækningen. Hver gang sindet flakker, vender I tilbage til åndedrættet. Lad være med at være fordømmende over for jer selv, når det ikke lykkes. Her arbejder vi med fordybelse og ro. Giv jer selv kærlighed og omsorg, siger hun.

De fem finder roen og koncentrationen, og så går det løs med styrkekrævende fysiske øvelser i lange serier uden pauser.

Yogadyrkerne udgør seks procent af den danske befolkning. Det viser den omfattende undersøgelse Danskernes motions- og idrætsvaner 2011, som Idrættens Analyseinstitut offentliggjorde i sidste uge. Fitnesskunderne på landets godt 400 kommercielle fitnesscentre kan i dag som den naturligste ting i verden vælge poweryoga, flowyoga, astangayoga eller iyengaryoga på linje med styrketræning, aerobic eller zumba.

Yogaen, der oprindelig kom til Vesten fra Indien som en fysisk og meditativ praksis med en religiøs og filosofisk overbygning, er for mange mennesker i dag helt løsrevet fra sit udspring. Den moderne yoga, som er rykket ind på fitnesscentrene i de seneste 10-15 år er typisk udviklet i USA, hvor yoga nu er en milliardindustri.

Yoga har udviklet sig fra at have semireligiøse overtoner til at være en almindelig motionsform, konstaterer idrætsforsker Kasper Lund Kierkegaard fra Idrættens Analyseinstitut.

Før i tiden skulle man dyrke yoga på den rigtige måde ikke bare med sin krop, men også med sin ånd. Men nu er det et motionsprodukt på linje med alle andre, som man kan melde sig til uden særlige forudsætninger.

Kasper Lund skal om kort tid forsvare sin ph.d.-afhandling, Fitnesskultur.dk. Fitness-sektorens historie, de aktive udøvere og breddeidrættens kommercialisering, og set fra hans synsvinkel er der tale om en positiv udvikling.

Yogaen er blevet kommercialiseret ligesom hele breddeidrætten. Det kan man godt være kritisk over for, men det rummer også en masse muligheder i og med, den kommer ud til dele af befolkningen, som man ellers aldrig ville nå, siger han.

Han mener, at fitnesscentrene er med til at demokratisere alle former for idræt. Man behøver ikke binde sig til et forpligtende fællesskab eller være specielt god til den motionsform, man vælger. I fitnesscenteret er det nemlig sundhed og æstetik, der er i højsædet. I de traditionelle idrætsforeninger og yogafællesskaber er det derimod mestring og læring, der tæller, og det kræver en vedholdenhed og vilje til at forpligte sig, som mange har svært ved at kombinere med et travlt hverdagsliv.

For fitnesskunderne på Dorte Nielsens morgenhold er yoga god motion. Tanja, der tydeligvis har prøvet poweryoga før, dyrker det på lige fod med spinning og styrketræning. Erik er nybegynder og maser med øvelserne. Han vil gerne ud af sin kageform, og de styrkekrævende stillinger er en udfordring for hans fysik. Petrine bruger yoga til at styrke sin koncentrationsevne, så hun kan blive bedre på golfbanen, mens Rikke synes, yogaen er et godt supplement til hendes intensive løbetræning.

Aktive ben. Spænd op! Hele kroppen er aktiv. Lang, rolig vejrtrækning. Og hop frem.

Dorte Nielsen instruerer med gymnastiklærerstemme den yogastilling, der er kendt som solhilsen her i en særlig styrkekrævende version.

Tjek spejlet, se på jeres knæ. De skal hele tiden flugte med tæerne.

Hun går rundt og hjælper hver enkelt, mens anstrengelsens sved pibler på panderne og slår ud som plamager i armhulerne.

Yoga har mere end 100 år på bagen i Danmark. I første halvdel af forrige århundrede var yogadyrkerne et lille eksklusivt udvalg af originaler fra esoterisk inspirerede miljøer, som især var drevet af interessen for østlig mystik. I 1970 stiftede en gruppe yogalærere imidlertid organisationen Dansk Yoga for at afmystificere yogaen og tilpasse den til dansk livsform og mentalitet, og i løbet af 1970erne blev den en integreret del af aftenskolernes standardprogram. Men folkeliggørelsen skete ikke uden sværdslag og heftige diskussioner. Ikke mindst nu afdøde dr.theol. Johannes Aa­gaard advarede kraftigt mod påvirkningen fra Østens religiøse sfære.

Som leder af Dialogcenteret i Aarhus forsøgte han at kaste kritisk lys på nyreligiøsiteten i samfundet. Han var betænkelig ved tilsyneladende harmløs fysisk yoga, fordi han mente, den ville lede udøverne i hinduistisk retning og få dem til at tro på reinkarnation, uden at de havde valgt det bevidst, og det er da også hævet over enhver tvivl, at yogaen har religiøse rødder.

Jørn Borup, der er leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, siger:

Oprindeligt var det en praksis, der var dybt indfældet i en religiøs tradition, men i dag har flertallet af dem, der går til yoga, hverken religiøse eller spirituelle motiver. Det gælder formentlig især på fitnesscentrene.

Yoga kan på den måde sammenlignes med meditation, især mindfullness, som kommer fra en buddhistisk tradition, men som i Vesten er blevet omfortolket og nu bruges som en sekulær teknik, siger Jørn Borup.

Ifølge generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard, der har skrevet bogen Den tredje reformation fra statskristendom til google-buddhisme er yoga dog mere end bare en avanceret form for gymnastik, moderne motion eller folkesport.

Det er rigtigt, at mange dyrker det som motion, men yogaen er i sin oprindelse udviklet i østlig sammenhæng som en del af buddhistisk og hinduistisk religiøs praksis. I dag har yogaen forandret sig og er blevet kommercialiseret og markedsført og handler om, at man skal have det godt og finde ro i sindet. Min påstand er, at der er lige så meget praktisk religion i yoga som i et litteraturarrangement om Karen Blixen til en sogneaften, hvor man også synger en salme og måske bliver inviteret til højmesse om søndagen. Tendensen i dag er, at flere og flere mennesker bruger religion som et redskab eller en teknik, der netop vurderes på, om det virker, om vi får det bedre af det, siger Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

Min holdning er, at det er sundt, at folk dyrker motion og stresser af i en travl hverdag og ikke bare lever i overhalingsbanen, men også foretager sig noget i fælleskab med andre. Derfor ser jeg mange positive ting i fænomenet yoga. Man skal bare have en varedeklaration, der er realistisk, og hvor man siger, hvad det også går ud på. For det er en teknik, der kommer et sted fra, og nogle steder fungerer yogaundervisningen også som et rekrutteringsredskab for østlig religiøsitet. Det er der naturligvis frihed til i et moderne samfund som det danske, hvor ord som zen, karma og meditation også bliver mere og mere udbredte. Man må bare ikke gøre tingene til noget andet, end de er. Yoga er en blanding mellem motion og afspænding og noget, der går over i personlig og mental udvikling med en større eller mindre grad af populariseret indisk religiøsitet som ingrediens, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Ann Benedikte Hansen er en af de mange, som begyndte på yoga af lavpraktiske, sekulære årsager. Hun havde ondt i ryggen. På yogaholdet hørte hun imidlertid nogle af de andre tale om yogafilosofi og yoga som egenterapi. Det gjorde hende så nysgerrig, at hun valgte yoga som genstand for sit speciale i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet.

Det var imidlertid ikke fitnesscenteret, hun valgte at studere, men en lille, relativt ny yogaskole, Hamsa Yoga Studio, på Nørrebro i København, som repræsenterer en anden tendens i tiden. Samtidig med at yoga er blevet til sekulær motionstræning, dukker der også nye små yogaskoler op, som genintroducerer den som spirituel praksis. Sådan et sted er Hamsa.

Især unge, moderne storbykvinder ligesom Ann Benedikte Hansen selv indtager måtterne hos Hamsa Yoga. De dyrker en af de nye, spirituelt orienterede yogaarter, anusara yoga. Det er en variation over den såkaldte iyengar yoga, der især blev kendt i Danmark via fitnesscentrene, men anusara yoga, der er grundlagt af amerikaneren John Friend i 1997, har i udpræget grad religiøse overtoner.

Det højeste formål med at praktisere anusara yoga er at forbinde sig med det guddommelige. Idet vi styrker vor forbindelse til det Højeste, træder vi ind i Nådens strøm, hedder det på anusara yogas internationale hjemmeside.

Ann Benedikte Hansen har kaldt sit speciale Yoga som forvandlende ritual, og i det undersøger hun med etnografiske metoder yogadyrkernes samvær som ritual- og stammefællesskab.

Fællesskabet udfolder sig i en særlig atmosfære. Når man træder ind i Hamsa Yoga Studio, strømmer indisk inspireret musik og røgelsesduft en i møde, og inde i selve yogalokalet er der anrettet et lille alter med fyrfadslys, billeder af hinduguder og den kvindelige guru Gurmayi. Men ligesom i fitnesscenteret er den klassiske yoga tilpasset sine moderne, vestlige udøvere. Alteret er for eksempel en lille hvid trækasse, hvis indre rummer et stereoanlæg, lærerne kan koble deres iPhones til.

Meditation i stilhed er indledningen til hver lektion. Eleverne sætter sig til rette, koncentrerer sig om åndedrættet og om at være til stede her og nu. Så samler de hænderne foran hjertet og synger sammen Anusaras åbningsmantra på sanskrit. Derefter messer de tre gange mantraet, før de går videre med fysiske øvelser. De afslutter timen i stillingen Savasana, hvor de ligger dødstille på ryggen i fuldkommen afspænding.

I mit feltarbejde begyndte jeg med at se efter mønstre. Er der noget, der går igen? Og det var der. Yogatimen falder i tre dele. Først en indledende stund, hvor man kommer ind i kroppen, fysiske øvelser og til sidst afspænding. Det samme mønster genfinder man i fitnesscentrene, og man kan ud fra en klassisk antropologisk indfaldsvinkel se det som et overgangsritual, der skal føre mennesket fra et sted til et andet, forklarer Ann Benedikte Hansen.

Hun mener, yogaen er et ritual, som transformerer den enkelte udøvers hverdag også uden for måtten. Gennem yogaritualet kommer udøverne i kontakt med sig selv og oplever samhørighed med noget større. Yogaen gør derved kroppen til instrument for en personlig spirituel udvikling.

Den dybe kontakt til selvet giver oplevelsen af, at vi alle er forbundet med hinanden. Det universelle er i os, og vi er en del af det universelle i afhængighed af hinanden, af naturen og livet omkring os, siger Ann Benedikte Hansen, der selv er fortsat med at dyrke yoga på Hamsa Yoga Studio, også efter feltarbejdet.På det sociale niveau bliver yogaen et af mange identitetsskabende fællesskaber for deltagerne.

Ifølge Ann Benedikte Hansen giver det god mening at bruge den franske antropolog Maffesolis teorier om neo-tribale fællesskaber til at forstå, hvad der er på spil.

Neo-tribale fællesskaber er små valg-fællesskaber, hvor man deler værdier og interesser, en slags moderne stammer.

Man kan være medlem af flere stammer samtidig eller på forskellige tidspunkter i livet. De kan være fysiske eller virtuelle, lokale eller globale eller det hele på en gang.

Mange sociologer, med britiske Anthony Giddens som en af de mest markante, karakteriserer den livsførelse som betegnende for mennesket i det postindustrielle samfund, hvor de traditionelle fællesskaber mere eller mindre er gået i opløsning, og hvor det er op til den enkelte at konstruere sin egen identitet gennem selviscensættelse og selvrefleksion.

Resultatet er en form for patchwork-identitet, siger Reinhard Stelter, der er professor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet. Hans forskningsfelt er sammenhængen mellem krop, idræt og identitet.

Vi sammenstykker identiteten af forskellige delelementer som et kludetæppe, men det er ikke multi-identitet uden sammenhængskraft. Tæppet bliver holdt sammen af en ramme, siger han.

De uafhængige felter, som vi bevæger os i det kan være alt yogafællesskaber til racehunde-foreninger danner en helhed, og til trods for, at vi bevæger os på forskellige sociale arenaer, lykkes det for de fleste at få det til at hænge sammen.

Det er de vilkår, vi lever under i det postmoderne samfund. Kunsten ligger i at fortolke sig selv i forhold til de forskellige fællesskaber på en måde, der giver mening og indre sammenhæng for den enkelte, siger Reinhard Stelter.

Dorte Nielsens yogahold i fitnesscenteret er nået til afspændingen. Hendes elever har lagt sig ned på måtterne efter en krævende time power yoga.

I skal tillade jer at overgive jer til afspændingen. Tag en dyb indånding. Giv slip på tankerne, giv slip på spændingerne. Slap fuldstændig af.

Roligt guider hun de hvilendes opmærksomhed rundt i kroppen.

Afspænding er den største gave, I kan give jer selv, siger hun.

Gaven er af seks minutters varighed. Så må deltagerne videre ud i den stressende, postmoderne virkelighed på jagt efter indhold, identitet og mening. Kun spejlene bliver tilbage og reflekterer det tomme rum.