Liv&Sjæl

Det bedste stof om eksistens

Søndag den 2. september 2018

Facebook Twitter Del artikelsamlingen   
 
Her er historierne om de allervigtigste spørgsmål i livet

Velkommen til særudgaven af e-avisen med alt det bedste fra Liv&Sjæl

Mens nyhedsstrømmen er fyldt med store og vigtige spørgsmål om storpolitik, skat, velfærdsydelser og klimaforandringer, kan du i Kristeligt Dagblads Liv&Sjæl-sektion læse om de spørgsmål, der for alvor betyder noget. Nemlig de der vedrører os selv og vores nærmeste som mennesker. De relationer, vi har til hinanden, og det vi hver især kæmper med i livet. For nok lever vi danskere en individualiseret kultur og sekulariseret tid, men når det kommer til stykket, er det dybest set de samme spørgsmål, mennesker tumler med – og for mange er der svar at hente i troen.

I moderne menneskers liv er der meget, man skal. Motionere, spise sundt, drikke med måde og holde sig fra tobak. Og nå ja, passe arbejde, familie og engagere sig i børnenes skolegang, ligesom det er vigtigt at udstråle overskud. Træk vejret, lad være med at gå ned med stress, og var det ikke også noget med yoga for at undgå udbrændthed og spændinger? De mange krav og forventninger slider på mange mennesker, og selvom danskerne ifølge mange undersøgelser er blandt de lykkeligste i verden, kniber det ind i mellem med livstilfredsheden.

Måske fordi vi kigger de forkerte steder efter svar, når vi søger meningen med livet? I stedet for (kun) at lytte til styrelser, selvhjælpsbøger og de seneste sundhedstrends, skal man måske rette opmærksomheden mod andre stemmer. Her i tillægget får læseren tre filosoffers bud på, hvordan man skaber det meningsfulde liv. Og blandt rådene er hverken vegansk mad eller endnu et weekendkursus i mindfulness.

Liv&Sjæl er en fast vending i det danske sprog. Ifølge ordbogen betyder det ”med stor begejstring og energi”, og det er ganske dækkende for redaktionens tilgang til stoffet. Mennesker betror avisen og dens læsere deres inderste tanker og dybeste sår, og det er en stor ære og med stor ydmyghed, at journalisterne uge efter uge formidler disse historier videre til en stor skare af læsere, der måske kan bruge det i deres eget liv. Til spejling og inspiration.

Men Liv&Sjæl er ikke alene en fast vending i det danske sprog, men også to nøgleord, der gennemsyrer artiklerne. Når børn og børnebørn er bekymrede over, at et ældre familiemedlem fortsat kører bil, handler det i høj grad om livet, som det leves – om menneskelige relationer. Og når en ung enke seks år efter sin mands død tumler med tabet og spørgsmålet om, hvordan hun lever videre med ægtefællen i sin erindring, er det i høj grad også et sjælespørgsmål.

Hør Charlotte Bork Høvsgaard, som du kan møde i Liv&Sjæl-tillægget, fortælle, hvorfor hendes have betyder noget særligt for hende:

I tillægget her har redaktionen samlet nogle af de bedste artikler, der har været bragt inden for de seneste par år. Du kan læse historier om mennesker, som for eksempel børnefamilien fra Kolding, der føler sig klemt. Med to små børn og et almindeligt travlt familieliv med to fuldtidsjobs, var det en sandwich, der var for stor at gabe over, da begge Dorte Tonnesens forældre blev syge og krævede hjælp. For hende, der var spændt ud mellem hensynet til egne børn og svage forældre, krævede det til sidst en erkendelse. Hun var først og fremmest nødt til at prioritere sin egen lille familie. Det var en svær beslutning, og i artiklen fortæller hun modigt om den pris, hun har betalt.

Som læser kan du også møde den unge mor, der fortæller om sin alkoholiserede far og nu spekulerer over, hvordan hun til sin tid skal fortælle sit eget barn om dets morfar.

Hjerneforsker Peter Lund Madsen, der nærmer sig de 60 år, har det godt med at blive ældre – bortset fra at døden rykker nærmere, og man med hans egne ord ikke ser så godt ud længere. Men som han påpeger, har hvert tiår sine egne plager: I 20’erne leder man efter en kæreste og tvivler på egne evner. I 30’erne har man travlt med børn og karriere, og i 40’erne rammes nogen af midtlivskrisen. Men med alderen får man mere selvtillid, mener han.

Et lidt andet perspektiv på alder anlægger sogne- og hospitalspræst Preben Kok. I interviewet med ham taler han om en livsbue, hvor mennesker først har en opadstigen og siden stiger ned for at ældes med visdom og kløgt. Men mange moderne mennesker fortsætter ifølge ham i en fortsat opadstigen med det resultat, at mange ældre bliver forpustede i både bogstaveligste og overført forstand, når de på mountainbiken jagter evig ungdom og udødelighed. Ifølge Preben Kok bliver det et halvt liv, hvis ikke man tør tage en naturlig nedstigning, hvor man sidst i livet er gammel og vis og dermed rede til at give sin visdom videre

God fornøjelse.

Karin Dahl Hansen, redaktør for Liv&Sjæl

De bedste artikler fra Liv&Sjæl

Peter Lund Madsen: Jeg bekymrer mig alt for meget

Hvad sker der, når man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, og man næsten ikke kan trække vejret? Det ved speciallæge i psykiatri, entertainer og forfatter

 Hør artiklen

”Jeg er simpelthen nødt til at vælge vores egen familie og børnene først”

Generationen, der skal tage sig af både egne hjemmeboende børn og gamle forældre, er klemt. For selvom vi er glade for at hjælpe vores ældre, kan det være svært at nå i en travl hverdag. Mange oplever også, at det offentlige i højere grad ”spiller bolden tilbage til familien”

 Hør artiklen

At gå igennem en sorg er at komme overens med en forandret verden

For seks år siden blev Charlotte Bork Høvsgaard enke, men ægteskabet trak sig kun langsomt. I dag lever hun med plads til både de levende og døde

 Hør artiklen

Telefonen er død – længe leve livet!

Jeg fik limet den kop af min oldemors, som kaosfaktoren havde slået i stykker for nogle uger siden. Jeg fik gang i den roman, der har trukket flere biblioteksbøder, end hvad der er rimeligt. Og jeg fik udfyldt de første sider i en lille blå notesbog, som længe har ligget og ventet oven på køleskabet

 Hør artiklen

Knæk må der til, skal livet gro

Præst, sjælesørger og forfatter Preben Kok har skrevet sit åndelige testamente. Det rummer en opfordring til at se på livet som en bue med et nødvendigt knæk midt i livet, der indeholder et forløsende potentiale. For uden ”en god nedstigning” risikerer man at leve et halvt liv, hvor man ikke bliver gammel – men blot en meget forpustet ung

 Hør artiklen

Det hele er ikke din egen skyld

Dramatiker og forfatter Line Knutzon, der med bogen ”Camille Clouds brevkasse” har skrevet en satire over tidens selvhjælpslitteratur, har fundet mening i tilværelsen igen efter en periode, hvor meningen var forsvundet

 Hør artiklen

Fem filosoffer fortæller: Sådan skaber du et meningsfuldt liv

Hvordan skal jeg leve mit liv, så det bliver meningsfuldt? Det spørgsmål optager ikke kun dig og mig, men er faktisk et af de allerførste spørgsmål i filosofiens historie. Her giver en række filosoffer deres bud på det meningsfulde liv. Læs eller genlæs artiklerne her

 Hør artiklen

Hvad stiller vi op med børnebørnenes overdrevne brug af smartphones?

Hvad gør man, når nogle af børnebørnene straks hiver fat i mobilen, og resten bliver suget med ind i det univers i stedet for at lege, som de ellers er gode til?

 Hør artiklen

Når ældres kørekort skaber konflikter i familien

I dag er det i praksis de pårørende, der skal gribe ind, hvis et ældre familiemedlem ikke længere kan køre bil. Men det kan give konflikt i familien, mener psykologer

 Hør artiklen

Familierådgiver: Skilte forældre skal blive ved med at høre sammen

Fraskilte ville gøre deres fælles børn en tjeneste, hvis de kunne finde ind i en kærlig måde at være skilt på, lyder opfordringen i ny bog. Men kan man elske det menneske, man er blevet skilt fra?

 Hør artiklen

Kathrine Wismanns far var alkoholiker: Hvor meget skal min søn vide om sin morfar?

Det er ikke kun en lidelseshistorie, men den er heller ikke rosenrød, siger Kathrine Wismann om forholdet til sin far, der var præget af svigt. Hun står i et dilemma, når historien om ham skal fortælles videre til det barnebarn, han aldrig nåede at møde

 Hør artiklen

Boom af brombær i have og skov

Tiden er inde til at høste årets brombær, hvad enten man har dem i haven, eller man finder dem i skov og krat. Frys dem ned med det samme, så de er klar til efterårets desserter, eller lav lækker marmelade af dem

 Hør artiklen

At blive passet af bedsteforældrene er et privilegium, som børn ikke forstår at værdsætte

Vi passer jævnligt vores barnebarn i øjeblikket – en slags intervaltræning, to intensive timer alene med farmor og farfar, skriver Kåre Gade