Sådan et par lammefileter vejer nærmest ingenting. Hvis ikke det var for rødvinen, ville bæreposen være foruroligende let.
Det er tirsdag før påske, og fruen og jeg spiser morgenmad. Huset er ildevarslende stille. Den yngste søn er rejst på ferie med kæresten, den ældste er taget på besøg hos en ven, og den mellemste, formoder jeg, hjemme hos sig selv i Valby.
Det går op for mig, at vi heller ikke får gæster i påsken. Vi er alene i en uge. Jeg kan høre, når hun tygger.
Pludselig får jeg, hvad der bedst kan beskrives som en nærdødsoplevelse.
Jeg ser mig selv træde over tærsklen til en verden, hvor man køber mælk i halvliterskartoner, vasker tøj hver fjortende dag, har en kurv med receptmedicin ved siden af køkkenradioen og taler højt med katten uden at tænke over det. Jeg har lyst til at fortælle fruen om mit syn.
“Det kan ikke betale sig at købe en lammekølle, når vi kun er os to,” siger jeg i stedet.
Når sandheden skal frem, har jeg allerede i nogen tid talt højt med katten, og jeg er en uge inde i tilværelsen som velmedicineret blodtrykspatient. Jeg tager mine piller om aftenen til det sidste rødvin i flasken og måler mit blodtryk om morgenen i sengen. Man må lade fruen, at hun altid spørger interesseret til dagens resultat.
Jeg udveksler bulletiner med domprovsten, som for nylig var på besøg hos os med sin kone. Forrige gang de var her, fik en mystisk infektion hans øre til at svulme op. Denne gang er det knæet, der begynder at hæve. De må tage en taxa til stationen. Nogle dage senere får jeg en besked på min iPhone:
“Lægen siger, det måske er urinsyregigt. Sidder og studerer hjemmesiden Lev Godt Med Gigt, hvor en 60-årig dame med tatoveringer demonstrerer knæøvelser.”
Jeg googler urinsyregigt. Det viser sig at være det, andre kalder podagra.
“Du har fået en Prins Henrik!” skriver jeg.
Jeg søger på billeder af podagra og fortryder med det samme. Et billede af et enormt, rød-gult øre fanger min opmærksomhed.
“Man kan få podagra i øret. Det forklarer dit forrige an fald. Du kan ikke tåle min mad,” skriver jeg.
Domprovsten tilbringer påskeugen i sofaen, hvorfra han via sin iPad holder mig orienteret om sit smerteniveau, hvad der er i fjernsynet, hvad hans kone laver til aftensmad, og hvad han finder på Netdoktor. I løbet af ugen skifter diagnosen til leddegigt.
“Der står, at gigt påvirker sexlivet, og det er godt, man er åben omkring problemerne,” skriver han og går uopfordret i gang med en detaljeret redegørelse.
Jeg gør opmærksom på, at han også kan få svært ved at klippe tånegle uden sin kones hjælp. Scenariet lader ikke til at skræmme ham.
“Man må tage den ømhed, man kan få,” skriver han og begynder at fantasere om at få sin egen avisklumme med skildringer fra alderdommens og skrøbelighedens frontlinje:
“På billedet skal konen og jeg sidde og holde i hånd, mens
vi kigger på en mejse ude i foderskjulet. I øvrigt tror jeg, det er slidgigt.”
Jeg går ud og køber ind til en påskemiddag for to. Sådan et par lammefileter vejer nærmest ingenting. Hvis ikke det var
for rødvinen, ville bæreposen være foruroligende let.
Lam og hummus fra Jerusalem
2-3 personer som hovedret, 6 personer som forret - en opskrift den israelsk-britiske kok Yotam Ottolenghis seneste kogebog, Jerusalem.
Hummus
300 g tørrede, udblødte kikærter | 1/2 dl olivenolie
1 1/2 dl tahin | 5 fed knuste hvidløg | saft fra 1 citron
1 tsk knust spidskommen | 1/2 tsk chili | koldt vand | salt
Kog de udblødte kikærter efter anvisningerne på posen. Hæld olivenolien over og lad dem køle af.
Blend kikærterne med tahin, citronsaft, hvidløg, krydderier og vand, som tilsættes gradvis, indtil konsistensen er tilpas lind.
Smag til med salt.
2 spsk ristede pinjekerner
kawarma
300 g nakkefilet af lam, skåret i tern
1/2 tsk kværnet sort peber | 1 tsk stødt allehånde
1/2 tsk stødt kanel | 1/2 tsk revet muskat
1 tsk tørret za’atar eller oregano | 1 spsk hvidvinsedikke
1 spsk hakket mynte | 2 spsk hakket bredbl adet persille
1 tsk salt | 1 spsk ghee eller smør | 1 tsk olivenolie
citronsauce
1 bundt bredbladet persille | 1 grøn chili, finthakket
4 spsk citronsaft | 2 spsk hvidvinsedikke
2 hvidløgsfed, knust | 1/4 tsk salt
Til kawarmaen blandes alle ingredienser på nær ghee/smør og olie i en skål og marinerer i 30 minutter.
Lige før kødet skal tilberedes, blandes alle ingredienser til citronsaucen i en anden skål.
Opvarm ghee/smør på en stegepande på medium varme. Steg kødet i 2-3 portioner – kun omkring 2 minutter, så ternene stadig er rosa i midten.
Portionsanret hummussen i lave skåle. Lav en lille fordybning i midten til den varme kawarma, og fordel til sidst citronsaucen og pinjekernerne over skålene.
Server med salat og pita.