Sex til salg

”Ingen er, så vidt vides, døde af at leve i cølibat, men prostitution kan gøre død indeni,” skriver Jesper Bacher.
”Ingen er, så vidt vides, døde af at leve i cølibat, men prostitution kan gøre død indeni,” skriver Jesper Bacher. . Foto: Yoko Aziz/AGE/Scanpix.

PÅ DR 2 OG DR 3 sendtes i sidste uge to parallelle programmer, hvor købesex var til debat. På DR 2 mødte Christine Feldthaus mennesker, der er glade for, at sex er til salg i Danmark, mens Lasse Spang Olsen samtidig på DR 3 så på konsekvenserne af, at sex er en handelsvare. Et forsøg på at vise såvel den lyse som den mørke side af prostitutionen, symboliseret i Christine Feldthaus og Lasse Spang Olsens henholdsvis sorte og hvide Renault.

Jeg fulgte Christine Feldthaus, som var lutter smil, endeløse tolerance og store kram i forhold til sexkunderne, som ganske vist ikke var mere stolte af deres indkøbsvaner, end de kun ville optræde anonymt. Dog med undtagelse af den spastiske skuespiller Mikkel Lund. En række debattører kommenterede også prostitution, og Kristian Hornsleth, Niels Hausgaard og Christopher Arz-rouni var enige om at tillade prostitution som en handel mellem ligeværdige parter.

En af de anonyme sexkunder fremførte ligefrem, at mennesker har ret til sex. Ret til sex? Hvis sex er en ret, og ligefrem en ret, man har qua menneske, ender det vel med at blive en menneskerettighed. Men selvom sex er et dybfølt behov, er det ikke sikkert, at behovet opfyldes. Sex er ikke et krav, som kan stilles, men en del af kærlighedens nåde, og nåde kan aldrig kræves. Ingen er, så vidt vides, døde af at leve i cølibat, men pro-stitution kan gøre død indeni. Sælger man det mest intime, så mistes der noget, en sans for grænser, en fornemmelse for værdighed, en menneskelig blufærdighed.

MEN BØR PROSTITUTION så forbydes efter svensk forbillede? Nu er jeg som mange landsmænd utilbøjelig til at finde svenske forbud særligt forbilledlige, og skal retsvæsenet virkelig sættes ind mod købesex?

I et frit samfund må der også være plads til umoral. Det er ikke et kønt syn, men en moralistisk dyneløfterstat er et endnu grimmere scenarie, som hurtigt kan vise sig belastende for sund moral. Vi straffer heller ikke mennesker for utroskab, selvom det er en yderst destruktiv folkesport.

I ugens løb modtog jeg som sognepræst en mail fra KFUKs Sociale Arbejde med reference til udsendelsesrækken under overskriften: ”Købesex er også et kirkeligt spørgsmål”. Organisationen gør sig blandt andet fortjent ved at forebygge prostitution, men hvordan er prostitution et kirkeligt spørgsmål? Spørgsmål og spørgsmål, det giver eller burde i hvert fald give sig selv at prostitution er slet omgang med seksualiteten, men også blandt de, som tager et kristent udgangspunkt, er der delte meninger om et forbud mod købesex.

For nyligt havde jeg en lille snak med en mand, som lod til at have forståelse for det, man kalder verdens ældste erhverv og måske selv havde benyttet sig af tilbuddet om købesex. Jeg spurgte ham, hvad han ville sige til, at hans datter eller barnebarn var prostituerede? Han fandt tanken yderst frastødende og ønskede inderligt, at det aldrig måtte ske. Den prostituerede er ikke bare en krop, hun er et menneske.