VM i sproglig armod

Peter Schmeichel taler stødende, usammenhængende og med et ret spinkelt ordforråd. Den sproglige armod er generelt så stor hos de tidligere spillere,, at man bliver nærmest mentalt udmattet af at høre på dem, mener Sørine Gotfredsen.
Peter Schmeichel taler stødende, usammenhængende og med et ret spinkelt ordforråd. Den sproglige armod er generelt så stor hos de tidligere spillere,, at man bliver nærmest mentalt udmattet af at høre på dem, mener Sørine Gotfredsen. . Foto: Lars Bech/Scanpix.

INTET VM I FODBOLD uden en bedømmelse af dem, der analyserer det. I anledning af VM i Brasilien er vi nået til en midtvejsvurdering, og man aner nogle problemer med en del af de mænd, der hver dag optræder.

Således har dette VM for mit vedkommende medført en vis irritation angående det sproglige. Det skyldes, at en del af kommentatorerne og eksperterne i studiet taler et temmelig hjælpeløst dansk. Lad os tage en central mand selveste Peter Schmeichel, der er TV 2's faste studievært.

Hver gang målmandslegenden påbegynder en sætning, overmandes man af usikkerhed om, hvorvidt han vil formå at fuldføre den i nogenlunde fuldendt skikkelse. Schmeichel taler stødende, usammenhængende og med et ret spinkelt ordforråd, og som flere andre inklusive den ellers væsentligt dygtigere Peter Møller på DR 1 bruger han ordet ”fantastisk” i hver anden sætning. Mest suppleret med gloser som ”kæmpestor”, ”helt vildt” og naturligvis det for tiden allestedsnærværende ”fremadrettet”.

Den sproglige armod er generelt så stor hos de tidligere spillere, der for tiden befolker tv-studierne, at man bliver nærmest mentalt udmattet af at høre på dem. De seneste par dage har meget handlet om Uruguays Luis Surez, der i tirsdags bed en italiensk modstander i skulderen. En svinestreg, javist, men set før i sportens kulørte verden, og alligevel fyger tv-studierne med ord som ”grotesk”, ”skandale” og igen ”helt vildt”.

Det er en gåde, at professionelle tv-kanaler ikke lægger mere vægt på retorisk kvalitet. Tror man virkelig, at tidligere topspilleres fascinationskraft er så stor, at seerne ikke bemærker, at flere af dem dårligt kan formulere sig? Og hvorfor supplerer man ikke med begavede folk som Joakim Jakobsen eller Bo Kampmann Walther, der er fodboldnørder med sproget i deres magt, og som kunne bidrage med fodboldfortolkning på et højere plan?

Jeg er ikke fortaler for den fortænkte intellektualisering af sport, men jeg er til gengæld tilhænger af, at folk, der inviteres i fjernsynet for at belyse et emne, mestrer det danske sprog på et ordentligt niveau. I stedet indbyder man enhver, der engang har optrådt på landsholdet, idet man synes at tro, at bare synet af Nicklas Jensen og David Nielsen har en opkvikkende effekt.

Det har det ikke, og ja, inden jeg bliver alt for sur, skal det nævnes, at der er undtagelser. Morten Wieghorst og Niels Christian Frederiksen (én af de få, der ikke selv har spillet) på DR klarer det fint, og hvis ellers gæsterne på TV 2 kunne komme til for Peter Schmeichels dominerende skikkelse, ville man bemærke, at Brøndby-træner Thomas Frank siger interessante ting. Og at Morten Olsen “ er Morten Olsen.

Men man undres over, at et VM ikke får kanalerne til at satse mere mangfoldigt, og det siger en del om knæfaldet for stjerneglimmer, at man lader Peter Schmeichel være studievært, selvom talentet her er noget mere begrænset end i målet. Ligesom det siger noget om, hvor meget udførelsen af sprog betyder. Også når det handler om fodbold.