Ih, hvor er det globalt

I denne uge handlede ”Apropos” på P1 om globaliseringen, det omsiggribende fænomen, der efterhånden har fået samme status som begrebet udvikling

Paris mellem Lemvig og Struer. Arkiv
Paris mellem Lemvig og Struer. Arkiv. Foto: Scanpix.

”Danmarks klogeste radiolyttere”. Sådan tituleres lyttere af P1's ”Apropos”, og det kan nok få en til at lægge øre til kanalen. Man vil nødig være for dum til P1 og kan få det ligesom hoffolkene i ”Kejserens nye klæder”, der lod, som om de kunne se ikke-eksisterende klæder, for klæderne skulle jo have ”den forunderlige egenskab, at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum”. Nuvel, det ville alligevel være uretfærdigt at kalde ”Apropos” for ”Kejserens nye klæder”. Det er faktisk et udmærket program, og man behøver slet ikke være ”rigtig klog” for at følge med. Almindelig lydhørhed og nysgerrighed er alt nok.

I denne uge handlede ”Apropos” om globaliseringen, det omsiggribende fænomen, der efterhånden har fået samme status som begrebet udvikling. Er man trængt i diskussionen og argumenterne tynde, kan man altid anlægge en verdensklog mine og sige: ”Det er udviklingen”.

Underforstået, så er der ikke mere at sige. Mod udviklingen kæmper selv guderne forgæves, mennesker gør i hvert fald. På samme måde kan globaliseringen blive et trylleord, som hives op af hatten, men selvfølgelig kan ingen nægte, at globaliseringen er en del af udviklingen. Verden er på én gang blevet mindre og større. Den vide verden er kommet ind i vores stuer, men det er også let og billigt at komme fra stuerne ud i den vide verden.

”Apropos” talte med en brandingekspert fra Grundfos, som fortalte om fordelene ved den globale arbejdsdeling, og hvorledes det lokale går hånd i hånd med det globale. ”Hvis man ikke har nogen identitet, kan man ikke gå ud og være global”.

Asger Aamund redegjorde for globaliseringen i erhvervsliv og økonomi, en kosmopolit delte erfaringer fra sit årelange nomadeliv, mens videokunstneren Jesper Just fortalte om globaliseringen i kunsten. Jesper Just kunne blandt andet berette, at Fjerneøsten er gået så vidt i kopiprodukter, at man er begyndt at kopiere hele byer, således ligger der et kinesisk Paris et par timers kørsel fra Shanghai. Der findes i øvrigt også et jysk Paris mellem Lemvig og Struer, men der tilstræbes i modsætning til det kinesiske Paris ingen lighed med byernes by. Det lyder mildest talt smagløst og malplaceret at kopiere Paris i Kina. Globalisering gør ikke nødvendigvis verden mere mangfoldig, den kan også medføre verdensomspændende uniformitet og en syndflod af dårlige kopier.

Verden er blevet et stort marked, hvor der handles på kryds og tværs, men det betyder ikke, at vi er globale i hjertet. Man er ikke verdensborger, bare fordi man spiser lammesteg fra New Zealand og er på Facebook med Amerika. Der er folk, som farer verden rundt og har hjemme i en kuffert, men hvor mange er det lige? Globaliseringen må i hvert fald ikke blive en undskyldning for politisk og kulturel selvopgivelse. ”Verden er så stor,” hedder det i børnesangen, men den bliver for lille, hvis alt bliver ens.