Blændende eksempel på elendig interviewteknik

”Aftenshowet” bragte to blændende eksempler på elendig interviewteknik, mener Leif Hjernøe. Her en af showets værter, Kristian Porsgaard Rosasco.
”Aftenshowet” bragte to blændende eksempler på elendig interviewteknik, mener Leif Hjernøe. Her en af showets værter, Kristian Porsgaard Rosasco.

Rundt om i landet påjournalisthøjskoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der undervises i interviewteknik, må det være lærerigt også at blive præsenteret for eksempler på, hvordan den slags ikke skal gøres.

Når det drejer sig om tv-samtaler, synes teknisk bevidstgørelse at være særligt påkrævet. Der skal her især omtales to forsømte forhold, der åbenbart igen og igen skal peges på. Også selvom de er ret banale og selvindlysende betydningsfulde.

Det ene forhold har med lyd at gøre. Hvorfor er det næsten altid sådan, at journalistens mikrofon er indstillet bedre end den interviewedes? Det andet forhold har med iscenesættelse og kameraføring at gøre. Det burde give sig selv, at tv-kameraer altid bør fokusere på det, der er hovedemnet.

Hvorfor har tv-folk så svært ved at forstå, at det sidste ikke skal tages så bogstaveligt, at vi først og fremmest skal se talende hoveder? Hvorfor kan man ikke lære af radioen, at det ganske ubesværet er muligt at forstå, hvad der diskuteres, uden at det sagte bliver illustreret af snakkehoveder? Tv-programværter burde da selv være interesseret i, at der ikke hele tiden fokuseres på dem. Deres ansigter bliver jo slidt op!

Nu har jeg så allerede to gange benyttet udsagnsordet at fokusere. Det bruger jeg ellers aldrig. Men i netop denne sammenhæng er det rimeligt. At fokusere har at gøre med at samle sig om noget, sådan som det sker i et kamera, når brugeren stiller skarpt på sit motiv.

Skarpheden har da med koncentration at gøre. Der tales i foto-forbindelser om indstilling af optikken ved hjælp af forskellige blænder. Det er også herfra, at man henter glosen om, at noget kan være mere eller mindre blændende. Et snelandskab kan eksempelvis være blændende hvidt.

Alle disse betragtninger er affødt af oplevelsen af den måde, redaktionen af DR 1's ”Aftenshowet” mandag aften havde iscenesat to indslag på den forhåndenværende tagterrasse. Det ene handlede om en ung pige med en sjælden sygdom. Det andet om kropskultur i sommerlandet.

Fælles for begge indslag var, at de helt bogstaveligt var blændende skoleeksempler på elendig interviewteknik. Det sidste med tryk på teknik. Opstillingen var grotesk. Interviewofrene var placeret i lyset af en ubehageligt blændende aftensol. Intervieweren sad i behagelig skygge.

Sceneriet mindede om, hvad man på krigsfilm tit kan se i forbindelse med forhør af fjendtlige agenter: Man retter et stærkt generende skarpt lampelys mod offerets ansigt. Det er en forhørsmetode, der er beregnet på at gøre situationen så plagsom som mulig. Det er en utålelig form for taletvang!

Som seer fik man virkelig medlidenhed med ”Aftenshowets” gæster. De var tydeligt forpinte af det grelle sollys. De måtte vedvarende holde en hånd op for at skygge lidt for øjnene. Sådan ville jeg i hvert fald aldrig finde på at behandle mine gæster. En tagterrasse uden parasol! Et skræmmeeksempel på bevidstløs tv-kultur. Sådan gør man bare ikke!