KOGNITIVT UDFORDRET, sådan hedder det på moderne dansk, når man taler om de store dele af befolkningen, som har det svært med de elektroniske midler. Helt specielt bruges betegnelsen i den aktuelle debat om, at alle efter den 1. november så vidt muligt skal være ”digitale”.
Kun hvis man er kognitivt udfordret, det vil sige, hvis man har problemer med at finde ud af at kunne modtage post fra det offentlige i digital form, kan man på kommunernes Borgerservice søge om at blive fritaget for at skulle sætte sig ind i en ny og fremmedartet begrebsverden.
Kognitivt udfordret, har man hørt magen? Ja, det har man. Der er ord, som har det med på samme forførende ”sagkyndige” måde at præge skrift og tale. Det kan for eksempel være gloser som event, parameter og innovation. Det sidste har været emnet for denne uges ”Apropos” på P1.
Programserien er så viseligt indrettet, at man hver fredag får et samlende genhør med de vigtigste indslag. Jeg gætter på, at der i eftermiddag vil kunne høres flere eksempler på, hvad billedkunstneren Bjørn Nørgaard forleden fik sagt om den uforpligtende brug af tillægsordet innovativ.
Selvom der indledningsvist blev talt lidt forvirrende om substantivet innovation som et adjektiv( åh ja, de forbistrede fremmedord!), så var jeg meget enig med Bjørn Nørgaard i, at den megen snak om innovation bør mødes med største skepsis. I sig selv er ordet uden substans.
Innovation kan være ensbetydende med så mange former for fornyelser og opfindsomhed, at det i sig selv er noget nær meningsløst. Ordet kan måske imponere i en politisk tale eller kvalificere en bevillingsansøgning. Innovation er da et nøgleord, der kan åbne døre til til alle slags magtcentre. Men i sig selv har det ingen kvalitet.
Den betydningstomme brug af begrebet innovation minder om den ukritiske brug af de digitale remedier og teknologier. Vi forføres af en terminologi og teknologi, vi endnu ikke er voksne nok til at betjene, sagde Bjørn Nørgaard. Omstrukturering er ikke det samme som skabende opfindsomhed.
Kunstnerisk virksomhed kan sammenlignes med videnskabelig grundforskning. ”I sidste ende skal du helst blive overrasket over, hvad du finder frem til,” sagde Nørgaard. Ja, jeg kom dér til at tænke på den spanske maler Pablo Picassos enkle ord om sin virksomhed: ”Jeg søger ikke, jeg finder.”
Bjørn Nørgaard anbefalede det konkrete faglige samvær og den inspirerende saglige samtale. Virkeligheden har det svært med fremmedord. At de sidste stortrives i den politiske abstrakte verden siger noget om tidens måske største problem: ”Det, som folk ved noget om, er altid vanskeligt for politikere.”
Udsendelsen mundede ud i en appel om, at ligesom det gælder om at fritstille det enkelte individs skabende evner, sådan skal også samfundets iboende muligheder fremmes. ”Vi skal have mod til at tage en chance ligesom vikingerne, da de rejste ud og fandt Amerika.”