Hvorfor er I altid så negative? Hvordan kan det være, at I altid leder efter håret i suppen? Og er I ikke bare en flok forkælede, sure middelklassemænd?
Nogenlunde sådan lyder typiske spørgsmål, når jeg efter foredrag eller debatter rundtom i landet diskuterer medier med engagerede læsere, lyttere og seere. Igen og igen må jeg erkende, at vi som journalister har en tendens til at gå efter det negative, modsætninger og konflikter - men at det jo i høj grad ligger i de traditionelle nyhedskriterier.
At det kan være anderledes, er ubestrideligt, og i går morges blev jeg mindet om det, da jeg fik ”Verdens Bedste Nyheder” i hånden; en lille firesiders avis med forsideoverskriften ”Verden er et bedre sted, end du tror”. Bag avisen står Danida, FN og en lang række udviklingsorganisationer, og den blev delt ud af over tusind frivillige mange steder i landet.
Det er femte gang siden 2010, at ”Verdens Bedste Nyheder” udkommer som et slags korrektiv til strømmen af nyheder fra udviklingslande om katastrofer, krige og korruption. Som it-giganten Microsofts grundlægger, Bill Gates, siger i avisen: ”Menneskers sundhed og helbred bliver bedre, men ingen holder pressekonferencer om de børn, som ikke døde af malaria.”
Nyhederne i den lille avis er, hvad fagfolk efterhånden har lært at rubricere som ”positive”. Og netop i går udkom også journalisterne Cathrine Gyldensted og Malene Bjerres ”Håndbog i konstruktiv journalistik”, som giver en række konkrete anvisninger på mere engageret, perspektiverende og inspirerende journalistik.
Blandt mange journalister vil bogen desværre blive mødt med samme skuldertræk, som da DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup udgav ”En konstruktiv nyhed” for to år siden. Ordet ”konstruktiv” sættes nemlig ofte lig med ”positiv”, hvilket er lodret forkert.
Hvad kritikerne overser er, at fortalerne for en mere konstruktiv tilgang til alverdens problemer jo blot efterlyser en vilje til også at påpege løsninger, men at det selvfølgelig ikke er et farvel til den kritiske journalistik.
I praksis betyder det, som vist af Fyens Stiftstidende i et samarbejde med P4 Fyn, at traditionel, kritisk lokaljournalistik med artikler og indslag eksempelvis om ventelister i børnehaver ikke må stå alene.
Men at de to lokalmedier også har en forpligtelse til at medvirke til at finde løsninger ved at lede efter erfaringer fra andre steder i landet.
Pointen er således, at medierne fastholder den ideelle rolle som ”samfundets vagthund” med kritisk journalistik, men at den følges op med konstruktive bud på, hvordan noget kan gøres anderledes.
Og ingen kommer uden om, at mange medier i disse år har store problemer med at producere journalistik, som kan tiltrække og fastholde læsere, lyttere og seere.
Når det gælder journalisterne, ja, så fortæller jævnlige troværdighedsmålinger, at vi ligger i bund sammen med ejendomsmæglere, brugtvognsforhandlere og politikere.
Om svaret på summen af problemer ligger i mere konstruktiv journalistik, er ikke til at sige. Men det er godt, at der - som i går - jævnligt kommer konstruktive bidrag til en helt nødvendig mediediskussion.