Radio for fremtiden om alt det gode fra havet

Hvem tænker til daglig på, at vores kongerige rummer et havområde, der er to og en halv gange større end vores landområde?

I P1's todelte serie ”Havet venter” kunne man høre en interessant udsendelse om de betydningsfulde forsøg, der foregår i Hjarnø Havbrug ved øen af samme navn på den jyske østkyst
I P1's todelte serie ”Havet venter” kunne man høre en interessant udsendelse om de betydningsfulde forsøg, der foregår i Hjarnø Havbrug ved øen af samme navn på den jyske østkyst.

FRA DET ØVERSTE i min bolig kan jeg se ud over Horsens Fjord. Der er udsigt til Alrø og videre ud mod Hjarnø. Det vil sige til den geografiske position, mit efternavn er afledt af. Jeg besøger øen en gang om året, men har ellers ikke direkte med det smukke sted at gøre.

I midten af 1970'erne skrev jeg dog en roman derom med titlen ”Fugleøen”. Dengang var jeg optaget af, at det lille selvberoende øsamfund fungerede som en landsby med eget mejeri og omgivende kvæg- og landbrug. I dag er det smukke mejeri lukket. I stedet sker der betydningsfulde forsøg i Hjarnø Havbrug.

Det hørte jeg mandag eftermiddag med største interesse blandt andet om i genudsendelsen af det første timelange afsnit af P1's todelte serie ”Havet venter”. Programmet var omhyggeligt tilrettelagt af Anne Kjær, både hvad indhold og form angik.

Udsendelsen havde et så oplysende og pædagogisk sigte og var af et så fantasi-appellerende og tankevækkende indhold, at den burde anvendes i skolernes undervisning. Det var radio for fremtidens opvoksende generationer om at udnytte alt det gode fra havet.

Jeg fik et helt nyt syn på mit nærværende fjord- og kystlandskab. Hvem tænker til daglig på, at vores kongerige rummer et havområde, der er to og en halv gange større end vores landområde? Der burde altså være mange flere havbrug end landbrug!

Det særligt opmuntrende var, at det er muligt at avle både muslinger, fisk og tang uden tilførsel af kunstige næringsstoffer, og hvad dertil hører af farer for forurening og nedbrud af naturens balancer. Ligesom der kan etableres økologiske landbrug, sådan også med havbrug.

Helt i overensstemmelse med alle gode aktuelle kostråd og gammel, glemt dansk madkultur blev der opfordret til at ændre spisevaner. Vi må spørge os selv om, hvorfor nordmænd spiser fem gange så mange fisk og skaldyr, som danskerne gør.

Nordmændene kunne også lære os at se på og udnytte fiskeaffald som ”fraskær”. Det vil sige som værdifulde biprodukter. Vi smider hvert år 14.000 tons fiskelever, -maver og -svømmeblærer ud i bedste fald som foder til mågerne - i værste fald til havets forurening.

Vi må også prøve at vænne os til, at østers ikke bare er noget, man spiser ved receptioner for at blive fotograferet til ugebladene. Vi må gøre op med fordommene om, at tang enten kun er noget, der klistrer til kroppen, når man bader, eller også ligger på stranden og stinker. Dertil kommer, at muslinger er nogle af de mest kontrollerede og derfor rene fødevarer.

Hvorfor eksporterer vi danske ørreder og importerer norske laks? Hvorfor sender vi kulmuler til Sydeuropa, hvor de er helt vilde med fiskene? Hver gang jeg og min familie tager hjem fra endnu et herligt ophold på vandrehjemmet ”Solfang” ved Henne Strand, skal vi forbi ”Havnens Røgeri” i Hvide Sande.

Der kan man få de velsmagende kulmule-fileter til en overraskende rimelig pris. Køb dem med skind på. Stegt i smør. Prøv engang!