Når eksperterne leger giftekniv

Hvem har egentlig forstand på kærlighed og store livsvalg, spørger sognepræst Jesper Bacher efter at have set DR's "Gift ved første blik"

Fjernsynet skal bringe den brogede verden ind i vores stuer. Livet skal skildres, men skal det også arrangeres og tilrettelægges af mediet? Spørgsmålet melder sig efter at have set et afsnit af ”Gift ved første blik” på DR 1, hvor man arrangerer ægteskaber, skriver Jesper Bacher. På billedet ses to af deltagerne i programmet, nemlig Katrine og Jakob. -
Fjernsynet skal bringe den brogede verden ind i vores stuer. Livet skal skildres, men skal det også arrangeres og tilrettelægges af mediet? Spørgsmålet melder sig efter at have set et afsnit af ”Gift ved første blik” på DR 1, hvor man arrangerer ægteskaber, skriver Jesper Bacher. På billedet ses to af deltagerne i programmet, nemlig Katrine og Jakob. - . Foto: Jakob Mydtskov/DR.

HAN ELLER HUN GIK TIL FILMEN, hedder det somme tider. Nu om stunder går man til fjernsynet med det hele. Der er snart ikke det personlige problem, den frustration eller det savn, som ikke kan konverteres til tv-underholding.

På sin vis er det rigtigt, at fjernsynet skal bringe den brogede verden ind i vores stuer, og intet menneskeligt bør mediet fremmed. Livet skal skildres, men skal det også arrangeres og tilrettelægges af mediet? Spørgsmålet melder sig efter at have set et afsnit af ”Gift ved første blik” på DR 1. En datingserie, hvor en række singler lader deres ægteskab arrangere af et ekspertpanel, som matcher parrene, der ikke møder hinanden før deres bryllupsdag, hvor de bliver borgerligt viet på Københavns Rådhus.

De får fest og bryllupsrejse, og så er der ellers fem ugers prøvetid for at vurdere, om de nygifte vil forblive gift eller lade sig skille. Kort sagt: arrangerede ægteskaber for åben skærm.

Nu er der selvfølgelig tale om voksne og myndige mennesker, som selv har meldt sig til programmet, og valg af livsledsager er et livets største. Det skal følge hjertet, men det betyder ikke, at der bør vælges i blinde. En af eksperterne, psykologen Gert Martin Hald, ønskede således at sætte fokus på rationaliteten i partnervalget.

Følelserne kan lede vild. Man behøver ikke tage hovedet under armen, når man tager til ægte. Vist så, men er det ikke betænkeligt, at serien giver mennesker mulighed for at overlade den vurdering til eksperter og gøre ægteskab til et tv-eksperiment? Er livets mest intime og afgørende valg noget, som skal overlades til såkaldte fagfolk?

Jeg forlader mig ganske på mekanikerens ekspertise, når det kommer til min bil, og lægens faglighed, når det kommer til legemets blomsterblad, men når det kommer til de store livsvalg, er det en anden sag.

Det er selvsagt ikke op til vielsesmyndigheden at bedømme, hvor godt brudeparrene passer sammen, eller hvor vidt de har tænkt sig ordentligt om, før de siger ja til hinanden. Alligevel må det være underligt at blive indrulleret i en tv-serie, hvor parrene ifølge seriens koncept åbenlyst tager hinanden på prøve.

I det anglikanske vielsesritual belæres brudeparret om, at man ikke skal indtræde ubetænksomt og letfærdigt i ægtestanden (not by any to be entered into unadvisedly or lightly). En fin formaning, og selvom eksperterne sikkert har prøvet at føre giftekniven med stor omtanke, er der noget letbenet ved forsøget.

Man bliver gift uden at kende hinanden og giver ægteskabet en chance i fem uger for rullende kameraer. Går det ikke, bliver man bare skilt. Sværere og værre er det jo heller ikke.

Det ville være endnu mere bizart, om datingserien benyttede sig af kirkebryllupper. Heller ikke folkekirkens vielsesritual lægger op til ægteskabet som en tidsbegrænset forsøgsordning uagtet menneskers troløshed og skilsmissernes hærgen.

Man kan blive gift ved første blik, men hvad sker der ved første indblik?