HELT FRA MORGENSTUNDEN i torsdags prægede det mediebilledet. Dette var nemlig dagen, hvor den nye danske nationalret blev kåret. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) udskrev som bekendt for nogen tid siden en konkurrence angående dette, og den suveræne vinder med 44 procent af stemmerne blev stegt flæsk med persillesovs. Med smørrebrød som en flot nummer to.
Det giver sig selv, at resultatet af afstemningen generelt i medierne blev viderebragt med let og måske også lidt ironisk stemmeføring, for skal man overhovedet tage den slags alvorligt? Ja, det skal man, for den debat om mad, som Dan Jørgensen har sat i gang, falder på et tørt sted. Ikke blot fordi kendskabet til dansk madkultur skrumper, men også fordi vi har brug for disse samtaler om kulturelle pejlemærker.
Ligesom vi i sin tid havde brug for at diskutere den udskældte litteraturkanon, og hvad enten denne i dag rent faktisk bruges i skolerne eller ej, gav den anledning til masser af samtaler om, hvilke værker der bør have særstilling.
Det er generelt yderst gavnligt i en tid med vaklende fundament under vore fødder bevidst at påvirke en dagsorden, der ansporer til overvejelse over, hvad vi bygger på.
Det skal da også siges, at kåringen af nationalretten fik lov til at fylde i nyhedsbilledet. På TV 2 stillede man direkte om til den kvindelige kok, der har tilberedt vinderretten med en sund grøntsag som tilbehør samt den besked, at man jo kan bruge kalvekød frem for svinekød, hvis man ønsker en mere mager version.
Og apropos svinekød, så kan man ikke lade være med at bemærke, at vi her i landet har valgt en nationalret, der meget tænkeligt i Sverige ville være blevet dømt for diskrimination. Eftersom borgere grundet i muslimsk (og jødisk, for den sags skyld) kultur jo som bekendt har det anstrengt med svinekød.
Netop mødet mellem vestlig og muslimsk kultur har afstedkommet mange debatter om frikadeller og flæskesteg, og temaet er ofte blevet gjort til grin som en barnagtig bagatel.
Denne tilgang til sagen vidner imidlertid om mangel på indsigt i madens betydning i en befolkning, ligesom den sikkert også viser, at det stadig rundt omkring kniber med at forstå alvoren i diskussionen om lovreligion kontra kristendom.
Men når stegt flæsk med persillesovs nu officielt er dansk nationalret, aner man, at folk har stemt med hjertet uden at skele til tidens mekaniske diktat angående mangfoldighed og inklusion. Dan Jørgensen blev da også spurgt, om valget ikke virker en smule ”tilbageskuende”, hvilket han blankt afviste, da det ifølge ham netop giver mening, at en nationalret grunder dybt.
Jeg tager hatten af for Dan Jørgensen, der har modstået måneders latterliggørelse af sit projekt og holdt fast på, at det er vigtigt at kende ens egen madkultur og dens råvarer. Personligt har stegt flæsk med persillesovs aldrig rigtig sagt mig noget, og jeg har vist ikke fået det, siden jeg var barn.
Apropos skrumpende madkultur. Mon ikke tiden er kommet til at give retten en chance til?
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist