Kurt Strand: Når argumenter slipper op, trækkes nazikortet

Det er overraskende, at et seriøst politisk parti som De Konservative bruger nazikortet i stedet for at argumentere sammenhængende og nuanceret, mener Kurt Strand.

Det er overraskende, at et seriøst politisk parti bruger nazikortet i stedet for at argumentere sammenhængende og nuanceret, skriver journalist og debattør Kurt Strand

”JEG KAN IKKE LI' DEN slags; det synes jeg ikke er passende.”

”Ganske almindelige og fredelige muslimer hører jo ikke til i den kategori.”

”Det indgyder en ubehagelig fornemmelse at kode nazisme og islam sammen, og jeg synes bestemt ikke, at det er en fair sammenligning.”

Tre med statistisk relativt stor sikkerhed konservative vælgere på Frederiksberg brød sig tydeligvis ikke om det seneste påfund fra det kriseramte parti, da de tirsdag eftermiddag i ”Orientering” på P1 blev bedt om at kommentere en plakat, der sidestiller islam og nazisme. Plakaten med teksten ”Stop nazi-islam-isme” indgår i en ny kampagne fra Det Konservative Folkeparti, som blev søsat i mandags med en kronik af partiformand Søren Pape og den nyslåede folketingskandidat Naser Khader i Aarhus Stiftstidende.

Ikke overraskende har den efterfølgende skabt en del debat i flere medier, og som bannerfører - og opstillet i netop Aarhus - forsøgte Naser Khader at forklare plakatens budskab i såvel ”Orientering” i tirsdags som i ”P1 Morgen” i går. Særlig overbevisende i sin argumentation var Naser Khader ikke, da han henviste til ”nogle fællestræk mellem nazisme og islam”. Begge ideologiers hyldest af en førerskikkelse og racerenhed var det mest konkrete, den konservative kandidat kunne komme op med - men om sådan en sammenligning i sig selv gav mening blev stærkt betvivlet, da retoriker Kristine Marie Berg fra Københavns Universitet gæstede ”Orientering”.

Masser af ideologier har nemlig fællestræk, og meningsløsheden blev bøjet i neon, da Kristine Marie Berg nævnte eksempler fra andre debatter, hvor eksempelvis amerikanske vegetarer var blevet sammenlignet med Hitler, fordi han jo heller ikke spiste kød. Eller da den svenske statsminister, Stefan Löfven, blev sammenlignet med den nazityske dikatator, fordi han havde talt for samarbejde mellem arbejdere og kapital.

Eksemplerne føjer sig ifølge Kristine Marie Berg ind i en række, hvor det nærmest som en automatreaktion bliver legitimt at sammenligne med nazisme, når øvrige argumenter slipper op:

Allerede i 1953 lancerede en amerikansk filosof begrebet ”ad Hitlerum”, som kobler en modpart til nazisme for at fremme ens egen argumentation. Dermed trækkes det såkaldte ”nazi-kort”, og når en debat - især på nettet og de sociale medier - varer tilstrækkeligt længe, er der ingen vej uden om sammenligninger med Hitlers politiske ideologi.

Logikken - eller hvad den kan kaldes - blev for nyligt illustreret, da digter og nu også folketingskandidat Yahya Hassan fotomanipulerede Liberal Alliance-kandidaten Henrik Dahl, så han fremstod iført skrårem, naziuniform og armbind med hagekors.

Ved at trække nazikortet opgav Hassan at bruge argumentationens kraft, hvilket måske ikke var så overraskende.

Mere overraskende er det vel egentlig, at et seriøst politisk parti bruger nazikortet i stedet for at argumentere sammenhængende og nuanceret. Men de konservative vælgerstrateger kan i det mindste glæde sig over, at det endnu en gang er lykkedes at få omtale ved at indtage et ledigt standpunkt på den politiske midtbane.

Kurt Strand er journalist og forfatter