Gotfredsen: ”Bedrag” manglede eksistentiel nødvendighed

DR's dramaserie "Bedrag" har lidt af manglen på et miljø og personer, man seriøst nærede interesse for. Udtrykket har været goldt, mener Sørine Gotfredsen

Forfatteren syntes at sidde en smule fast i sin fascination af finanskræfter, skriver Sørine Gotfredsen om DR-serien ”Bedrag”, der sluttede i aftes. Her er det Nikolaj Lie Kaas som finansfyrsten Alexander ”Sander” Sødergren.
Forfatteren syntes at sidde en smule fast i sin fascination af finanskræfter, skriver Sørine Gotfredsen om DR-serien ”Bedrag”, der sluttede i aftes. Her er det Nikolaj Lie Kaas som finansfyrsten Alexander ”Sander” Sødergren. . Foto: DR.

I aftes sluttede endnu en dramaserie på DR1. Gennem ti afsnit har ”Bedrag” udgjort søndagsunderholdningen for cirka 1,3 millioner danskere, og vi har mødt både den økonomiske top og bund i landet.

Omdrejningspunktet har været direktøren for det grønne energiselskab Energreeen, Alexander Sødergren, og hans chefjurist Claudia, der sammen måtte prøve at skjule, at selskabet grundede i økonomisk kriminalitet og likvidering af besværlige fjender.

”Bedrag” er skrevet af Jeppe Gjervig Gram og har Per Fly som hovedinstruktør og ønskede at beskrive, hvad jagten på penge gør ved mennesker. Den er således stærkt inspireret af finanskrisen, ligesom man har anet konturerne af Stein Baggers kolossale svindelnummer med IT Factory.

En stor del af fortællingen var henlagt til glatte kontorlokaler befolket af sammenbidte jakkesæt, og et centralt problem med ”Bedrag” har været manglen på et miljø og nogle personer, man seriøst nærede interesse for. Udtrykket har gennemgående været goldt og upersonligt, og det var vel kun politimanden Mads, spillet af Thomas Bo Larsen, der undervejs blev et menneske af kød og blod.

Resten led under, at forfatteren har manglet en reel historie at fortælle, og ”Bedrag” står tilbage som en tv-serie uden egentlig nødvendighed. Forfatteren syntes at sidde en smule fast i sin fascination af finanskræfter, og som et forsøg på at skabe jordnær autenticitet opfandt han sidehistorien med de to unge forvirrede halvkriminelle, Nicki og Bimse.

Disse to har dog med deres klichéfyldte replikker mest virket som en underlig socialrealistisk påklistret detalje, og da det i et afsnit blev antydet, at Nicki led af en slags ADHD, var også den velkendte offerideologi på plads. Den unge småkriminelle kan ikke selv gøre for det, og denne hule skabelontegning af figurerne er gift for den status, som DR-Drama så længe har haft.

Vi skal kunne samles om karakterer med et mere helstøbt indre, og det er anskueliggørende, at DR-serien ”Sommer” i disse uger sideløbende er blevet genudsendt på DRK. Denne historie overstråler ”Bedrag”. Her følger man lægefamilien i Frederiksværk med de to sønner Jacob og Adam og deres forsøg på at finde deres plads, mens den gamle og demente lægefar forsvinder ud af deres liv. Den handler om rigtige genkendelige mennesker, den er blottet for krimiaspekter og politijargon, og den finder ikke sin intensitet i dramatiske afsløringer, lejemordere og evige dobbeltspil. Men i den skæbnesvangerhed, der opfylder ethvert menneskeliv.

DR har på det seneste lagt stor afstand til kanalens tidligere dramachef, Ingolf Gabold, der for nylig skabte røre med sin udpensling af, hvordan DR bevidst bedriver venstreorienteret propaganda. Men Gabolds sans for menneskeligt drama er i særklasse, og efter oplevelsen med ”Bedrag” strejfes man af den tanke, at DR i dag mangler netop ham - den rette kreative kaptajn på broen. ”Bedrag” manglede eksistentiel nødvendighed, og uden en sådan kommer det egentlige drama aldrig i gang.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist