PÅ DEN MEGET snakkende Radio24syv har man undfanget den idé at læse sig igennem Bibelen fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring, fra verdens første dage til den yderste dag, fra begyndelsen til fuldendelsen. Det er Michael Jeppesen og filosof Rasmus Ugilt, som alle ugens hverdage læser de kanoniske skrifter i ”Jeppesens Bibelskole”.
Vi har som bekendt en litteraturkanon, men man kunne med god ret kalde Bibelen for Vesterlandets åndelige og kulturelle kanon til stadig opbyggelse og modsigelse, inspiration og diskussion. Men samtidig er Bibelbogen også gået i glemmebogen. Titlen er kendt, men hvor mange kender egentlig deres Bibel? Egentlig var det dér, man skulle begynde som læser. Der er utallige tekster, og så er der grundtekster.
Der er grund til at kippe med flaget for Jeppesens og Ugilts slag for bedre bibelkundskab og deres systematiske tilgang. De nøjes ikke med mannakorn og highlights, men arbejder sig møjsommeligt igennem den voluminøse klassiker. Og som den hærdede bibellæser vil vide, så er ørkenvandring ikke alene noget, som beskrives i Bibelen, på visse stræk kan Bibelen også føles som noget af en ørkenvandring.
Eller rettere sommetider skal man grave dybere for at finde kildevældet. Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt har da også sat sig for at diskutere skriftstederne i bund, og som ikke-teologer er de mere frie og utvungne i deres omgang med teksterne. Om de så møder Bibelen som kilde til trøst og fornyelse, er en anden sag.
”Dit ord holder mig i live”, siger den bibelske salmist, men Bibelen som livgiver kræver, at der går ånd i bogstaverne. Bibelord kan nu også holde live i et årelangt radioprogram. Det er i hvert fald ambitionen med Radio24syvs bibelskole.
I torsdags var bibelskolen kommet til 17. kapitel i 4. Mosebog. Ikke ligefrem et af de kapitler, som vejer tungt i konfirmationsforberedelsen eller fylder blandt de pastorale yndlingstekster. Det foregår under israelitternes ørkenvandring mod det forjættede land og handler om præsteembedet, hvem har ret til at brænde røgelse for Herren?
Hvem kan stå mellem Gud og mennesker, hvem kan formidle, hvem kan forsone? Det slås utvetydig fast, da israelitternes tolv stammer skal bringe lige så mange stave til åbenbaringsteltet, og en af dem begynder at blomstre og bære modne mandler. Det er staven for Levis stamme, som stadfæster levitten Aron som den sande ypperstepræst.
Fortællingen fik studieværterne til at diskutere magt og det hellige. Sommetider siger folk, vel mest i spøg, at præsten ”har forbindelserne i orden”, men det er ingen spøg, om man er forbundet med Gud eller afskåret fra ham.
”Jeg kan ikke bare gå helt frit rundt og bare tro”, lød en kommentar fra studiet i lyset af tekstens understregning af Arons ypperstepræstelige monopol.
Samtidig blev det også nævnt, at præsterne i protestantismen havde mistet den eksklusive adgang til Gud, som nu var åben for alle. Sandt nok. Men det skyldes den nye ypperstepræst Jesus Kristus, som gør alle troende til præster. Adgang til Gud går eksklusivt gennem Kristus, og adgang til Bibelen kan også komme gennem æteren.
Jesper Bacher er sognepræst