De barske frømænd sikrer vores nattesøvn

Man får ikke hårde hunde ved at stryge dem med hårene, skriver Jesper Bacher efter at have set andet afsnit af en serie om frømandskorpset

Uddannelsen til frømand er ikke en opstillet tv-dyst. Det er i sidste ende livreddende træning, skriver Jesper Bacher. -
Uddannelsen til frømand er ikke en opstillet tv-dyst. Det er i sidste ende livreddende træning, skriver Jesper Bacher. - . Foto: DR.

”Folk sover kun fredeligt i deres senge om natten, fordi barske mænd er beredt til at benytte magt på deres vegne.” Ordene kommer fra den britiske forfatter George Orwell og randt mig i hu, da jeg så andet afsnit af DR 1's dokumentarserie om Frømandskorpset.

Man kan ellers godt blive lidt træt af serier, som sætter fokus på en gruppe menneskers prøvelser og følger deres nederlag og sejre. Hvem dumper, og hvem består, hvem kan klare mosten, og hvem må give op?

Konkurrence er i mange sammenhænge såre sundt, men det er knap så sundt, hvis den udvikler sig til foragt for taberne og uhæmmet dyrkelse af vinderne.

Men uddannelsen til frømand er jo ikke en opstillet tv-dyst, ikke en leg eller en sportsgren. Det er i sidste ende livreddende træning. Den skal redde frømændenes eget liv og de liv, som de er sat til at værne.

I mandagens afsnit fulgte vi dels grunduddannelse af nye frømandsaspiranter og dels korpsets indsats ved Afrikas Horn, hvor de bekæmpede pirateri fra danske krigsskibe. Frømændene fremstod som alt andet end krigsgale robotter, men tværtimod tænksomme, afdæmpede og professionelle i tilgangen til deres risikable tjeneste.

De prøvede at undgå tab af liv, også blandt modstanderne, men var selvfølgelig parate til at volde død for at beskytte liv.

Som en frømand udtrykte det, ”får man et anstrengt forhold til nogen, der prøver at slå en ihjel”. Det forstås, men de samme frømænd kunne efter de militære aktioner bistå danske læger i forsøget på at redde hårdtsårede pirater.

Blandt aspiranterne er der ikke mange, som kommer gennem nåleøjet. Siden grundlæggelsen af Frømandskorpset i 1957 har kun 311 danskere gennemført uddannelsen, deriblandt som bekendt Kronprinsen.

Der er barske odds for de håbefulde ungersvende, men anderledes kan det ikke være. Man får ikke hårde hunde ved at stryge dem med hårene.

Frømandkorpset er en verden for sig, som de fleste af os aldrig bliver en del af. Frømændenes tjeneste er langt fra det magelige og trygge liv i Velfærdsdanmark. De bevæger sig på kanten, mens vi andre sysler med vores fredelige gøremål.

Men hvordan stod det i sidste ende til med vores tryghed og fred uden de barske mænd? Det er værd at huske, at der vitterlig er folk, som gerne vil os og vores til livs, og de kan ikke bare bekæmpes med dialog og specialpædagogik. Der er barske mænd, der kun lader sig standse af andre barske mænd og ikke forglemme kvinder, selvom der vist ikke findes frømænd af det smukke køn.

Det er værd at sende dem en venlig tanke i ny og næ, og som verden ser ud, kan der såmænd blive endnu mere brug for dem. Jeg har ikke engang fysik til at blive optaget på Frømandskorpsets grunduddannelse, men jeg sidder og skriver frit fra leveren i et frit land takket være dem, der tog og tager våben i hånd for frihed og ret.

Det er underholdende at følge Frømandskorpsets vældige manddomsprøve, men det er mere end det. Det er en påmindelse om dem, der vover for dig og for mig.

Jesper Bacher er sognepræst