Af og til falder mennesker i unåde. Det kan ske, når man bryder reglerne eller kommer til at repræsentere en amoralsk adfærd, der bryder med anstændigheden, og dette er ikke noget nyt.
Men det er det til gengæld, at de, der er trådt forkert, har store muligheder for uanfægtet at forblive i den offentlige samtale, fordi der i dag findes noget, der hedder sociale medier.
Man behøver ikke længere sidde og vente på at blive ringet op af en journalist eller få tildelt spalteplads i avisen for at blive bemærket. Man kan bare råbe højt i det store digitale rum og på den måde holde sit navn varmt, indtil man før eller siden bliver taget til nåde igen.
Ud på de sene timer onsdag aften var dette fænomen til debat på TV 2 News, hvor hovedpersonen var journalist Henrik Qvortrup, der for tiden er i fuld gang med at holde sit navn varmt. Det blev nemlig nødvendigt, da han i sin tid røg med i faldet efter afsløringen af, at Se og Hør under Qvortrups ledelse via betalingskort-oplysninger havde skaffet sig viden om kendte menneskers gøren og laden.
Henrik Qvortrup er en central figur i denne sag, der endnu ikke er afsluttet. Han blev fyret på TV 2, men han svømmer stadig i havet og blev onsdag aften hyldet som noget nær et geni udi kunsten at forblive i mediemanegen. Han har efter sigende lige så mange ”følgere” i det teknologiske rum som statsministeren, og TV 2 News’ to faste eksperter i fænomenet sociale medier, Benjamin Rud Elberth og Astrid Haug, sad dybt benovede som et par skolebørn og kårede Henrik Qvortrup til en sand konge af genren.
”Han skriver det, som ingen andre tør,” lød det, hvilket nok skal passe, mens det dog vel næppe kan ses som en kvalitet i sig selv.
Det var en tankevækkende tv-seance, der først og fremmest blotlagde en sært moralløs syntetisk virkelighed, hvor fascinationen af mulighederne i sig selv skygger for den mere seriøse holdning til tingene. Og hvor en mand som Henrik Qvortrup med sin kulørte ugebladsfortid og de mange ynkelige forsøg på at argumentere for væsentligheden ved, at folk ved, hvem der sover med hvem, kunne sidde og sole sig i ren beundring.
Det interessante er, at det ikke blot er muligt at forblive i projektørlyset, efter at man har udfoldet sin amoral. Man bliver også netop gennem denne overleverstrategi så interessant, at man som i tilfældet Qvortrup atter inviteres ind i tv-studiet som en mediestjerne, der skiller sig ud ved simpelthen at insistere på at blive husket.
Der er tale om et eget lukket kredsløb, hvor attitude og frækhed kan bringe et menneske langt, og vi nærmer os punktet, hvor det ligefrem er karrierefremmende at falde i unåde. Det gør i længden individet endnu mere velegnet til et langt og provokerende liv i medierne, og jo mindre de moralske overvejelser fylder i redaktionslokalerne, desto mere banes en vej for den, der for enhver pris vil være synlig. Det kan blive til et mål i sig selv konstant at holde sit navn varmt, og mulighederne har aldrig været større.
Sørine Gotfredsen er forfatter, journalist og præst