Den mediebevidste Breivik vil gøre alt for at få omtale

Allerede på førstedagen af retssagen, som han selv har anlagt mod den norske stat, sikrede Breivik med sin løftede højre arm alverdens medier et billede, som forudsigeligt blev spredt på alle tilgængelige platforme, skriver Kurt Strand. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP / Scanpix Denmark

Sagen mod Breivik er i sig selv blevet udlagt som et dygtigt tilrettelagt mediestunt. En vigtig ingrediens er den indbyggede test af den norske stats villighed til at stå fast på sine grundlæggende frihedsrettigheder, skriver Kurt Strand

I SNART FIRE DAGE har den i praksis livstidsdømte Anders Behring Breivik fået endnu en omgang massiv medieomtale. Denne gang fra gymnastiksalen i Skien-fængslet syd for Oslo, hvor hans sag mod den norske stat af sikkerhedsgrunde finder sted.

Allerede på førstedagen, i tirsdags, sikrede Breivik med sin løftede højre arm alverdens medier et billede, som forudsigeligt blev spredt på alle tilgængelige platforme. Og det syntes derfor også at være med god grund, at den norske stats forsvarer straks advarede mod at hæve isolationen af massemorderen, fordi han åbenlyst ville benytte enhver lejlighed til at formidle sine forskruede tanker.

Sagen – der slutter i dag – er i sig selv blevet udlagt som et dygtigt tilrettelagt mediestunt. En vigtig ingrediens er den indbyggede test af den norske stats villighed til at stå fast på sine grundlæggende frihedsrettigheder og ikke mindst afprøve, om de nu også er naglet så fast i grundfjeldet, at friheden for Loke såvel som for Thor stadig gælder.

At dømme efter tilfældige udsagn på Oslos hovedstrøg, Karl Johan, i TV-Avisen tirsdag aften står nordmændene fast på det grundtvigske princip, selvom det tydeligvis gør ondt med tanke på de 77 uskyldige mennesker, Breivik fratog livet med sine ugerninger i juli 2011.

Han skal, lød det gennemgående udsagn, have samme behandling som alle andre – og dermed også ret til at føre den aktuelle sag, hvor han blandt andet gør gældende, at det er umenneskeligt at skulle drikke halvkold kaffe af plastikkrus i fængslet.

Alligevel er det naturligvis svært for især nogle af de efterladte, som har valgt at følge retssagen fra tilhørerpladserne i gymnastiksalen, at stå fast på de grundlæggende rettigheder:

”Det er bare vås, det han siger. Det bliver mere og mere en parodi. Dette er en sag, som egentlig ikke skulle have været oppe i nogen retsinstans i det hele taget,” lyder det eksempelvis fra Freddy Lie i torsdagens udgave af Aftenposten. Lie mistede sin 16-årige datter, da Anders Behring Breivik gik amok med sine automatvåben på Utøya.

Som antydet bruger hovedpersonen i høj grad sagen til at sikre, at han ikke går i glemmebogen. Psykiater Randi Rosenqvist forklarede således ved onsdagens retsmøde – her citeret fra norske Dagbladet – at ”hvis Breivik på et tidspunkt ikke længere oplever sig som en vigtig person og får opmærksomhed i medierne, tror jeg, at han er villig til at begå vældig dramatiske ting igen, selvom han siger, at han ikke vil gøre det”.

Uanset udfaldet af den snart overståede retssag i Skien vil flere sager givetvis følge, og Breivik vil benytte enhver lejlighed til at gentage sit hovedbudskab; at han er uretfærdigt dømt, bliver behandlet dårligere end sine medfanger og, som Dagbladet har sammenfattet det i en overskrift, at ”Verden er uretfærdig. Mod ham”.

Om uretfærdigheden også omfatter dommerens opfordring til ikke at gentage nazihilsenen fra retssagens første dag, fremgår ikke. Men opfordringen virkede. Og mediebevidste Breivik havde jo allerede fået den ekstraomtale, som billedet af den løftede højrearm afstedkom.

Kurt Strand er forfatter og journalist