På onsdag er det 10 år siden, at Morgenavisen Jyllands-Posten bragte de 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed, der fik så kolossal betydning.
Udover vold og ballade førte de til en intens debat om ytringsfrihed, der stadig er i fuld gang, og de lærte os, hvor langt der kan være mellem den muslimske og kristne kultur i samfundssyn og tanke om religiøsitet.
Dermed blev tegningerne også eksemplet på, at selv som en lille minoritet i et land kan muslimsk tilstedeværelse række vidt.
Den erfaring bør huskes, hver gang diskussionen om tidens folkevandring kredser om matematik og logik, hvilket netop skete, da Martin Krasnik i ”Deadline” på DR 2 lørdag aften talte med den tyske debattør Henryk Broder.
Denne ser kritisk på stor indvandring og mener, at den tyske kansler, Angela Merkel, med sin velkomst-politik over for tidens menneskestrøm er i gang med et moralsk ophøjet soloridt, der skal skabe et nyt Tyskland. Skønt tyskerne ikke er blevet spurgt om, hvorvidt de overhovedet ønsker et nyt fædreland.
Broder anklagede sit lands elite for at lide af denne trang til altid at ville være bedre end alle andre, og så kom punktet, hvor Krasnik trak det matematiske kort. Jamen, hør nu, sagde han, der bor 500 millioner mennesker i Europa, skulle der så ikke også være plads til nogle få millioner muslimer?
Den er ofte hørt før, og Broder kender den også så godt, at han straks opfordrede sin vært til at droppe de matematiske tricks. Indvandrere fordeles jo ikke jævnt mellem 500 millioner mennesker.
De samler sig i områder, der risikerer at blive utilgængelige og føre til konflikter, og vi bør forstå, at menneskelivet ikke udgør et logisk regnestykke, som vi overlegent kan få til at gå op.
Henryk Broder bidrog her med forstandig og opbyggelig tale og holdt sig desuden ikke tilbage med at benævne de problemer, der hører den muslimske kultur til. Herunder den tendens til krænkelse, som vi i dette land kender bedre end de fleste, og vi ved, at frygten i løbet af de seneste 10 år har manifesteret sig ret grundigt.
Manden, der oprindeligt besluttede at trykke Muhammed-tegningerne, journalist Flemming Rose, har allerede udtalt, at frygtens kraft overgår, hvad han dengang forestillede sig.
Som klar illustration på dette sagde tegneren Anders Morgenthaler forleden på P1, at alle i hans øjne er ”forkert på den” i diskussionen om ytringsfrihed, og derfor vil han ikke tegne noget, der kan bruges i debatten om Muhammedtegningerne.
Frygten kan unægtelig omgås på mange måder, og det nemmeste er jo at hævde, at alle andre intet har forstået. En mand som Henryk Broder, der advarer mod, at den diffuse moralske forpligtelse over for alverden vil komme til at kvæle den konkrete forpligtelse over for ens eget land, udgør en vigtig stemme midt i en lidt forvirret dansk samtale.
Tilmed har vi taget hul på en uge, hvor vi med markeringen af 10-året for Muhammed-tegningerne i ekstra grad opfordres til at diskutere, hvor vi står. Og hvor den moralske forpligtelse bør rettes hen.
Sørine Gotfredsen er forfatter, journalist og præst