”NU SKAL JEG SE, hvad vi har nu… Fire pinde. Ikke så dårligt.”
81-årige Markus Gustafsson i Graninge ved Sollefteå, 500 kilometer nord for Stockholm, kravlede sidste forår op på sit tag for at få hul igennem til sin mobiltelefon. Hans problemer med dårlig mobildækning og slingrende dataforbindelser – også kendt i hjørnerne af Danmark – blev fortalt i et indslag i svensk tv. Med Gustafssons trængsler fik SVT – den svenske pendant til DR – sat gang i en omfattende måling af data- og telefonkvalitet i det vidtstrakte Sverige.
Ét døgn senere havde 30.000 svenskere målt kvaliteten af deres forbindelser. De følgende dage voksede tallet til 70.000, og de konkrete tal medvirkede til en kortlægning, der fuldstændig dementerede og modsagde teleselskabers og politikeres forsikringer om, at det skam ikke var så ringe endda.
Det omfattende engagement blev forklaret af SVT-projektleder Ulla Olsson, da jeg talte med hende i weekendens udgave af P1’s ”Mennesker og medier”: ”Vi fik fat i noget, som virkelig berørte folk. Noget, som gik lige i maven, hjertet og tegnebogen.”
At seere, lyttere og læsere kan identificere sig med en given problemstilling, er en velkendt vej til journalistisk succes. Men det særlige i det svenske eksempel er, at det indgår i et større projekt, hvor SVT definerer sin public service-rolle som aktiv og løsningsskabende:
”Mobil- og bredbåndsdækning er et demokratispørgsmål”, forklarede Ulla Olsson i mit interview. ”Uden ordentlig dækning kan for eksempel skoler ikke fungere. Og hvis du tilmed har dårlig økonomi, hvordan skal du kunne være med i et samfund, hvor alt foregår på nettet.”
Overordnet handler det om sammenhængskraften i samfundet. SVT-projektet ”#ettsverige” har også haft fokus på emner som unges muligheder for at dyrke sport i yderområderne, ventetider på ambulancer og forskelle i huslejeniveauer. Hver gang med inddragelse af lyttere, seere og netbrugere, som har bidraget med kendsgerninger, der kan være med til at skabe forandringer.
Om medier overhovedet skal påtage sig aktive roller for at skabe løsninger og ikke kun skovle problemer op, har været diskuteret livligt i de senere år. I DR har nyhedsdirektør Ulrik Haagerup sat ”konstruktiv journalistik” på dagsordenen. På P1 er ”Borgerservice-redaktionen” at være bindeled for mennesker, der er kommet i klemme i systemet. Og TV2 forsøger sig med daglige nyhedsindslag, der skal give inspiration til ”hvordan man kan gøre tingene anderledes”.
Projekter på størrelse med det svenske er så vidt vides ikke forsøgt. Men inspiration kan hentes hos SVT, som mere end et år efter de omfattende målinger af mobil- og datahastigheder har registreret en række forbedringer. Således behøver den nu 82-årige pensionist Markus Gustafsson fra Graninge i Nordsverige ikke mere at kravle op på taget:
”Det er blevet mycket bättre”, fortalte han for nylig SVT Nyheterna i Västerbotten. Og blev derefter spurgt, om han da slet ikke skulle op på taget mere?
”Ikke for at få mobilforbindelse. Kun for at fjerne fuglereder.”