Det er en sort himmel, der sørger over natten

Til næste år er det tredive år siden, at den kun 27 år gamle, talentfulde digter Michael Strunge begik ...

Til næste år er det tredive år siden, at den kun 27 år gamle, talentfulde digter Michael Strunge begik selvmord ved at springe ud fra femte sal.

Der blev talt kyndigt om Strunges periodiske oplevelser af ”livet som en kold eksistens”, der så ulykkeligt førte til ønsket om blot at forsvinde
Leif Hjernøe

Til næste år er det 30 år siden, at den kun 27 år gamle digter Michael Strunge begik selvmord. Han sprang ud fra femte sal. Efter vennen, forfatteren Asger Schnacks mening var det med ordene: ”Se, jeg kan flyve"

Karen Secher og Tore Leifer er ofte det værtspar, der står for afviklingen af det to timer lange kulturprogram P1 Eftermiddag. Deres navne borger usvigeligt for udsendelser af høj kvalitet.

Går jeg glip af eftermiddagsudgaven, hører jeg den gerne over nettet eller som genudsendelse på dab-radioen klokken 01.03. Natten til tirsdag var det nogle indslag i anledning af den store nye biografi ”Michael Strunge - digtning og virkelighed”, som holdt mig lysvågen. Bogen udkom i går på Gyldendal.

Til næste år er det 30 år siden, at den kun 27 år gamle digter Michael Strunge begik selvmord. Det var den 9. marts i 1986, at han sprang ud fra femte sal. Efter vennen, forfatteren Asger Schnacks mening var det med ordene: ”Se, jeg kan flyve.” Det er således ikke helt korrekt, at der på mindepladen i Webersgade 17, København Ø, står: ”Nu kan jeg flyve.”

Asger Schnack besøgte stedet sammen med P1 Eftermiddags reporter Victoria Touveneau. Hans mening bygger på et nært kendskab til digterens kæreste. Strunges sidste ord måtte have udtrykt noget demonstrativt, ikke blot noget konstaterende.

Lytterne fik i løbet af to korte indslag både gode indtryk af Michael Strunges store betydning for samtidens lyriker-generation og af hans uligevægtige sindstilstande. Der blev talt kyndigt om Strunges periodiske oplevelser af ”livet som en kold eksistens”, der så ulykkeligt førte til ønsket om blot at forsvinde.

Forfatteren til den 500 sider lange Strunge-biografi hedder Peter Rewers. Han medvirkede også i udsendelsen. Der var tilmed optagelser med Strunge selv. Asger Schnack læste, som poetisk illustration, digtet ”Gnist”. De første linjer kan ses som overskrift til disse spalter: ”Det er en sort himmel, der sørger over natten.”

Jeg tænkte her på den forgangne weekends udgave af Kultursøndag. Skuespilleren Henning Jensen fortalte hudløst ærligt en velforberedt og dygtigt spørgende Maria Yde om, hvordan han med tiden har lært at leve med sine uligevægtige sindstilstande, præget periodevist af næsten invaliderende angstanfald.

”De er det mest rædselsfulde. Du føler dig jaget i dit indre uden at vide, hvad der jager dig,” forklarede Henning Jensen.

”Men jeg lærte de mest selvdestruktive sider af mig selv at kende, at dykke ned i dem og at acceptere angsten og depressionen som en del af mig selv uden et ønske om at glemme.”

Tværtimod, Henning Jensen husker nu i dag de førhen fortrængte barndomsår, der var prægede af en brutalt dominerende mor, som nærmest forbød ham at omgås en stille og mild far: ”Jeg vil ikke have, at du kommer til at ligne ham, det pjok.”

Henning Jensen citerede meget sigende H.C. Andersens salme:

”Jeg har en angst som aldrig før,/ som stod jeg foran dødens dør/ og måtte ind og styrte ned/ i mørke og i ensomhed./ Jeg drives frem med stormens hast./ O Herre, Herre, hold mig fast!”

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder