Det gamle træ, o, lad det stå, det må I ikke

Martin Lutherskal engang have sagt, at hvis han fik at vide, at Jorden gik under i morgen, så ville han plante et træ

En plantageejer siger: Hug det træ om, der bare står og tager plads op til ingen nytte. Hertil svarer gartneren: "Herre, lad træet stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om." (Luk. 13, 9).
En plantageejer siger: Hug det træ om, der bare står og tager plads op til ingen nytte. Hertil svarer gartneren: "Herre, lad træet stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om." (Luk. 13, 9). Foto: Robert Kanngiesser.

Hvad enten det nu passer eller ej, så afspejler bemærkningen en uforfærdet, ukuelig, usentimental, kristelig indstilling.

Dertil kommer, at træet som symbolsk billede på både kundskaber, menneskeværd, liv og død anvendes overalt i Bibelen. Sådan også i den tekst, der blev prædiket over i søndags. Heraf fremgår det, at Jesus i en lignelse optræder som en tålmodig og omsorgsfuld gartner.

LÆS OGSÅ: DR-direktør: Morgenandagt på langbølgeradio fortsætter

En plantageejer siger: Hug det træ om, der bare står og tager plads op til ingen nytte. Hertil svarer gartneren: Herre, lad træet stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om. (Luk. 13, 9).

I radioens højmessetransmission fra Maribo Domkirke benyttede domprovst Ole Opstrup blandt andet teksten til at belyse den forkætrede formaning: Omvend dig!. Fordi vi bestemt ikke altid ligger, som vi har redt, så er Gud altid parat til at give os en chance til.

Fordi vi ikke altid sådan kan regne den ud og sikre os, og fordi vi ikke altid kan slutte fra skyld til skæbne på godt og ondt, er Jesus altid parat til at vende om og udskyde vores deadline. Men det betyder selvfølgelig ikke, at alt er ligegyldigt. Vi kan ville bære frugt!.

Opstrup anskueliggjorde det på en gang absurde og logiske i, at retfærdighed og uretfærdighed er begreber, der ikke betyder noget i denne sammenhæng, med denne lille anekdote om to sider af langmodighed:

Omvend dig!, sagde præsten til manden. Omvend dig, førend det er for sent!. Jamen, hvornår er det for sent?. Det er det aldrig, sagde præsten. Nå, men så tror jeg, at jeg venter til i morgen, svarede manden.

Også i DR Kirken lød en velformuleret prædiken om tålmod. Som i de øvrige tv-transmissioner i oktober var det med en veloplagt Katja Liebst-Olsen som månedens præst. Gudstjenesterne var som rejser ud i det, der binder os sammen på trods af alle forskelligheder.

Som det også blev formuleret: Den musikalske ramme sættes hver gang af kræfter, som repræsenterer en minoritet enten i Danmark eller i folkekirken. I søndags var det færøsk sang og færøske nationaldragter, der var det frugtbare islæt. Prædikenens slutord rummede en eviggyldig appel: Stop med at pege fingre ad andre og dig selv!.

Man skulle næsten tro, at Søren Ryge Petersen også forholdt sig til søndagens tekst, da han på DR 1 om aftenen på vidt forskellig vis plejede blandt andet et kastanjetræ og et egetræ.

Spøjst nok var det Ryge Petersens omvendte problem, at et lille golden delicious-æbletræ havde båret så megen frugt, at det var brudt sammen! Nu skulle det så fjernes. Og man sad tilbage med en let omskrivning af H.C. Andersens Det unge træ, o, lad det stå, det må I ikke fælde!.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder