En rigtig god historie kan ikke høres for tit

I dag har musikeren Thomas Helmig på en lidt paradoksal måde som ateistisk pilgrim og ynder af salmetekster ...

I dag har musikeren Thomas Helmig på en lidt paradoksal måde som ateistisk pilgrim og ynder af salmetekster fundet sig selv, skriver Leif Hjernøe. Foto: Halfdan Muurholm/DR

Thomas Helmigs kærlighedsliv har længe været offentligt kendt. I dag har han på en lidt paradoksal måde som ateistisk pilgrim og ynder af salmetekster fundet sig selv.
Leif Hjernøe

Tre personer fortalte gode historier på DR: præsten Eva Tøjner Götke, scenekunstneren Preben Kristensen og musikeren Thomas Helmig

Julen var og er en undtagelsestilstand. Beretningen om Jesus som et svøbelsesbarn omgivet af husdyr, hyrder og engle er fyldt med himmelske budskaber om fred på jorden. Isoleret læst og hørt beskriver Juleevangeliet en stemningsfuld, børnevenlig landlig idyl.

Men kom ikke og sig, at Bibelens univers ikke har noget med vores nutidige virkelighed at gøre. Allerede julesøndag rummer kirkens prædiketekst et handlingsforløb med indhold, der i alle måder må stemples med et ”Forbudt for børn”. Ganske små drenge myrdes, og der lyder ramaskrig overalt.

Disse ord om julens komplekse væsen er hentet ud af sognepræst Eva Tøjner Götkes klart formulerede prædiken i radioens højmessetransmission fra Thomas Kingos Kirke, Odense. Undervejs blev der her også givet plads til stilhed og det modsatte af, hvad der blev omtalt som bønsautomatik.

Nadvergæsterne blev hold efter hold sendt tilbage på plads med de enkleste ord: ”Stå op, og tag Guds fred og glæde med.”

Alt i alt konkluderede Götke sin prædiken med denne formulering af, hvad det vil sige at være kristen. ”Sådan er det, sådan var det, og sådan vil det altid blive: Vi er frie!”.

Dette julefrihedsbudskab indbyder ejendommeligt nok mange steder til forargelse, foragt, fordømmelse, forhånelse og forfølgelse. Det passer ikke, hvad der synges i filmklassikeren ”Casablanca” (1942): The world will always welcome lovers as time goes by. (Verden vil altid byde elskende velkommen, som tiden går).

Kærlighed, ærlighed, lighed og dermed troskab i ægteskab hører nøje sammen. Det fremgik på en ikke helt anden måde af de to DR 1-portrætter, der blev sendt julesøndag aften. Først i ”Her er dit liv” med den alsidige scenekunstner Preben Kristensen som hovedperson. Lige derefter i udsendelsen ”Helmig - næsten mutters alene”.

Umiddelbart at se til var det en noget ejendommelig programlægning. Det var tæt på, at denne påstand blev modbevist: ”En rigtig god historie kan ikke høres for tit.”

Der var jo tale om to rigtig gode livshistorier, som langt de fleste har hørt så mange gange, at svarene på interviewernes spørgsmål var kendte på forhånd. Både Preben Kristensens og Thomas Helmigs livshistorier er blevet legendariske.

I ”Her er dit liv” fik seerne atter en gang et værdifuldt indtryk af, at homoseksualitet absolut intet har at gøre med opvækst i en konfliktfyldt, kærlighedsløs familie. Preben Kristensens indstilling er tydeligvis den, at homoseksuelle naturligvis har samme behov for troskab og ægteskab som heteroseksuelle. Han blev gift med Søren Hedegaard allerede i 2005.

Thomas Helmigs kærlighedsliv har længe været offentligt kendt. I dag har han på en lidt paradoksal måde som ateistisk pilgrim og ynder af salmetekster fundet sig selv. Langmodigt forklaret i meditativ skridtgang ad Den jyske Hærvej til Anders Agger:

”Man behøver ikke at være troende for at deltage i gudsprojektet.”

Også en rigtig god historie.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder