Man husker tydeligt, hvordan stemningen udfoldede sig i dagene efter terrorangrebet i februar.
Statsministeren hyldede politiets indsats, og på gaden blev en politibil overdænget med kys i ren og skær taknemmelighed over, at der bliver passet på os. Det skal man også være glad for, men det viser sig nu, at tingene ikke forløb helt så eksemplarisk, som vi gerne tror. Fire timer gik der, inden den jødiske synagoge blev bevogtet efter angrebet på Krudttønden, PETs chef har brat forladt sin stilling, og justitsminister Mette Frederiksen (S) blev en smule fåmælt, da hun i onsdags fremlagde redegørelsen fra forløbet. Emnet har siden fyldt meget i medierne, for det er principielt set uhyre vigtigt og falder desuden som en svær sag for en regering tæt på et valg.
I lørdags blev emnet diskuteret i P4s ”Lørdagspanelet”, der ikke normalt byder på så meget interessant, men her kom tidligere operativ chef for Pet Hans Jørgen Bonnichsen virkelig op i det røde felt. Han vil ikke gå med til at kritisere politiets konkrete handlinger, endskønt man undrer sig lidt over visse ting - for eksempel at én af betjentene efter sigende stod med hænderne i lommerne, da den jødiske vagtmand ved synagogen blev dræbt.
Men Bonnichsen mener, at det er det efterretningsmæssige forarbejde, der virkelig har haltet. Krudttønden var ikke tilstrækkeligt bevogtet, hvilket er kritisabelt, ikke mindst set i lyset af terrorangrebet kort forinden i Paris, og det hele vidner - ifølge Bonnichsen - om, at man er faldet i den værste fælde af alle. Nemlig vanen og rutinen. Programmets vært ønskede at vide, hvorfor vi har denne trang til ”at tale dansk politi op”, og det er et godt spørgsmål, som hendes gæster desværre ikke forstod. Denne trang stikker nemlig dybt. Den repræsenterer en form for panserbasse-romantik i et lille homogent land, der får nogen til spontant at overkysse en politibil, og man kender udmærket fra sig selv denne næsten instinktive tiltro til ordensmagten. Men vi må nok sande, at vi befinder os i en fase, hvor visse skæl muligvis vil falde fra øjnene.
Fredag aften i DR 2's ”Jersild uden spin” blev det slået fast, at regeringen sikkert ret uproblematisk vil få denne sag håndteret, men det forekommer at være en noget forhastet konklusion. For hele affæren er forbundet med dansk hjerteblod, den grundlæggende tillidsfølelse til staten og de andre omkring os, som vi er så berømmede for, og det gør det ikke lettere, når det kommer frem, at formanden for det jødiske samfund, Dan Rosenberg Asmussen, flere gange har bedt om mere beskyttelse. Uden at nogen har lyttet til ham. Et godt gæt er, at mens det kommende folketingsvalg vil være fast stof i medierne i den kommende tid, vil også denne sag fylde meget. Den symboliserer sit eget lille syndefald. Selvom vi måske troede det, bliver der ikke passet godt nok på alle i dette land, for også her udgør tidens terror indledningen på noget, vi ikke har kendt før. Og som vi ikke ved, hvor vil bringe os hen.