Der tales ofte om, at politikerne har for lidt berøring med virkeligheden og blot sidder på Christiansborg og forholder sig teoretisk til tingene.
Som et slags modsvar til dette opfandt DR for nogen tid siden programmet ”Langt fra Borgen”, hvor vært Ask Rostrup sender to folkevalgte en tur ud i landet.
Her konfronteres de med en bestemt sag og de mennesker, den involverer, og i torsdags den 4. februar var Søren Espersen (DF) og Martin Lidegaard (R) blevet sendt ned til grænsen for på første hånd at opleve, hvordan kontrollen fungerer dér på stedet. De gik i hælene på den erfarne betjent Kim Kliver, men det var nu ikke selve spadsereturen gennem toget, hvor alle skal vise deres papirer, der var mest interessant.
Det var til gengæld samtalerne med danskere på vej over grænsen, der bragte os ind til sagens kerne, idet de to politikere ser meget forskelligt på begrebet grænsekontrol.
Søren Espersen elsker den og opfatter den som en helt naturlig tilstand mellem lande, mens Martin Lidegaard ønsker åbne grænser i et EU, hvor man i fællesskab foretager den nødvendige kontrol. Sammen gik de to rundt mellem bilerne og spurgte folk, hvad de mener om grænsekontrol, og Søren Espersen blev mere og mere kæk og euforisk. Alle på nær én var ubetinget på hans hold.
Grænsekontrol, ja tak, lød det, og gerne endnu mere, end der er nu. Seancen udviklede sig til et rent lærestykke ud i forholdet mellem teoretisk tænkning og konkret virkelighed. Martin Lidegaard tilbyder tryghed og orden på ”den lange bane”, som det hedder, mens folk tilsyneladende hellere vil have det på den korte, og vagter og fast metode ved grænsen udsender et klart signal om tryghed i en tid, hvor så meget synes hinsides vores kontrol.
Nu er Martin Lidegaard en selvironisk og sympatisk mand, der prøvede at se det hele fra den humoristiske side, og han kunne sikkert på en anden dag have skrabet et lidt bedre resultat hjem. Men det må dog strejfe hans tanke, at der findes en virkelighed derude, hvor verden anskues ud fra nogle meget konkrete og pragmatiske hensyn. Og hvor den mere abstrakte tale om unionen og al dens væsen blegner en kende i forhold til synet af en ansvarsbevidst betjent, der holder øje med, hvem der kommer ind i landet.
Martin Lidegaard har i øvrigt heller ikke tallene på sin side. Da han og Espersen blev bedt om at svare på, hvor mange af de 160.000 flygtninge og migranter, der efter planen skulle fordeles mellem EU-landene, der rent faktisk er blevet taget hånd om, kendte de begge det forbløffende svar: 350.
Det går lidt tungt på den lange bane, men De Radikale og Dansk Folkeparti udgør en perfekt sammenstilling i et program som dette. Partierne repræsenterer to vidt forskellige verdenssyn, og ”Langt fra Borgen” var i denne uge anskueliggørende tv, når det er bedst.
Det kunne bagefter være interessant at sidde med i gruppeværelset hos De Radikale. Mon der bliver talt om, hvordan virkeligheden af og til finder på at modsige de politiske teorier? Det er da en tanke værd.
Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter